Få hele historien om Dissing og hans alsidige virke

Da Povl Dissing gik bort i sommeren 2022, havde han for længst opnået decideret folkekær status. En fremragende fortolker af et repertoire, som favnede såvel viser og jazz som blues og rock – og derudover en distinkt stemmeskuespiller, hvis karakteristiske stemme og diktion kunne opleves i klassiske film- og tv-produktioner som 'Bennys badekar' og 'Cirkeline'. Sådan var det imidlertid langt fra, da Dissing trådte ind på den danske musikscene sammen med makkeren Benny Holst og en række stærkt personlige, blues-baserede versioner af folkelige favoritter som 'Sølvstænk i dit gyldne hår', 'Giv mig en hest, mor' og 'Lille sommerfugl'.

I denne forelæsninger udruller forfatter og musikjournalist Espen Strunk hele historien om Dissing og hans alsidige virke – med udgangspunkt i egne interviews med Povl Dissing og Benny Holst. 

Foto: Eirik Newth / Wikimedia Commons

Program:

  • Tirsdag 12/10/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Espen Strunk, cand.mag. i litteraturhistorie, forfatter og rockjournalist, Musikmagasinet GAFFA
Føj holdet til favoritter