Litteraturen går til Østasien
2711-186
Start
Mandag 22/2/27, kl. 17.30, 3 gange
Sted
AU, bygning 1530, lokale D219
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 495,00 kr.
- Studerende 250,00 kr.
Oplev Østasien indefra gennem litteraturen
Hvordan føles det at vokse op i skyggen af Kinas eksplosive udvikling? Hvorfor vælger nogle unge sydkoreanske kvinder aldrig at date, gifte sig eller have sex med mænd? Og hvad kan en togrejse med Haruki Murakami som rejsefælle fortælle os om Japan?
I denne forelæsningsrække rejser vi til Østasien gennem litteraturen. Tre af Danmarks mest erfarne oversættere og formidlere åbner døren til Kina, Sydkorea og Japan og viser, hvordan romaner, noveller og personlige fortællinger kan give adgang til samfund, historier og hverdagsliv, som ofte er langt mere nuancerede end de billeder, vi møder i medierne.
Ph.d. og oversætter Peter Damgaard tager os med til Kina med afsæt i sine egne oplevelser og møder med landet gennem litteraturen. Journalist Malene Jensen udforsker Sydkorea gennem de bøger, der kredser om køn, magt og identitet i et samfund præget af dybe konflikter mellem unge kvinder og mænd. Og endelig inviterer oversætter Mette Holm os med på en litterær rejse gennem Japan i selskab med Haruki Murakami og andre markante japanske forfattere, hvor steder, mad, stemninger og livsanskuelser væves sammen.
Hør om de bøger, der vækker debat, former generationer og giver millioner af læsere et sprog for kærlighed, ensomhed, frihed og oprør – og oplev Østasien indefra gennem litteraturen.
Foto: Murakami Alvaro Barrientos AP Ritzau Scanpix
Program:
-
Mandag 22/2/27 kl. 17.30 - kl. 19.15JapanMette Holm, oversætter og cand.mag. i japanskAU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Mandag 1/3/27 kl. 17.30 - kl. 19.15KinaPeter Damgaard, ph.d. i kinesisk litteratur, oversætter og ekstern lektor, Københavns UniversitetAU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
-
Mandag 8/3/27 kl. 17.30 - kl. 19.15SydkoreaMalene Jensen, cand.comm. i journalistik og cultural encounters, journalist, WeekendavisenAU, bygning 1530, lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C