Lær at skrive lyrik
2711-112
Start
Lørdag 3/4/27, kl. 10.00, 1 gang
Sted
AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 425,00 kr.
- Studerende 215,00 kr.
Weekendworkshop
Hvordan skriver man et digt, der rammer noget i os? Og hvordan finder man sin egen stemme i en form, der både kan være stramt bundet og helt fri?
På denne endagsworkshop åbner digter, skrivelærer og ph.d. i litteraturhistorie Anne Green Munk døren til lyrikkens mange muligheder. Gennem eksempler på både faste former, frie vers og klassiske digte får du indblik i, hvordan lyrik fungerer – og hvad der gør et digt levende.
Undervejs arbejder vi med små skriveøvelser og taler sammen om, hvad vi selv læser og holder af i lyrikken. Du får konkrete greb til selv at komme i gang – uanset om du har skrevet før eller ej.
Dagen afsluttes med, at du skriver dit eget digt. Har du lyst, kan du læse det højt og få konstruktiv respons fra Anne Green Munk og de øvrige deltagere.
Anne Green Munk er aktuel med den anmelderroste digtsamling 'Vildmarken' (2026) og har også udgivet digtsamlingen 'Hvor End Havet Skyller Dig Op' (2025), der er skrevet sammen med den prisvindende digter Gabriel Awuah Mainoo. Anne Green Munk har desuden skrevet og fremført digte til en række jazz-og-poesi-koncerter bl.a. sammen med Peter Laugesen, Aarhus Jazz Orchestra og jazz-trioen Human Being Human.
Program:
-
Lørdag 3/4/27 kl. 10.00 - kl. 15.00Anne Green Munk, ph.d. i litteraturhistorie, skønlitterær forfatter og foredragsholder