Kirsten Thorup

I Kirsten Thorups roman 'Den lange sommer' møder vi 'den gale bager', som minder hovedpersonen, Jonna, om, at "ethvert menneske er større end det liv, det lever". Det er et udsagn, der kunne stå som en overskrift over hele Kirsten Thorups store og meget varierede forfatterskab.

Som få andre moderne forfattere har Thorup skrevet både samtidshistorie, klassehistorie og kvindehistorie i perioden fra 50'ernes Danmark og frem. Og hun har gjort det fra en position, hvor hun til stadighed har fastholdt hele den indre verden hos personerne, som ikke kan aflæses i deres ydre liv. Deres drømme, deres traumatiske konflikter, deres kamp for at blive sig selv. Det er en dobbelthed, som også sætter sig spor i romanernes fortælleforhold og i et persongalleri, som både sjæleligt og socialt gang på gang befinder sig ved 'den yderste grænse'.

Vi følger hovedlinjerne i forfatterskabet og prøver at efterspore den indre sammenhæng mellem værker som 'Baby' (1973), 'Lille Jonna' (1977), 'Himmel og helvede' (1982), 'Den yderste grænse' (1987), 'Indtil vanvid, indtil døden' (2020) og 'Mørket bag dig' (2023).

Foto: Robin Skjoldborg