Få læseinspiration til nogle fantastiske fortællinger, og bliv klogere på historien

Vi tager i dette forløb på en rejse i historien – fra Liége over Læsø til Bornholm, Paris og København.

Vi begynder i middelalderen med Jonas Eikas monstrøse og velskrevne roman 'Åben himmel' fra 2024, hvor vi følger et nonnelignende kvindesamfund i deres kamp for at bevare troen, deres måde at leve på og sig selv uden at blive forfulgt – beskrevet med en vidunderlig sanselighed, så historien bliver levende.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens historiske og magiske kollektivroman 'Ræveår', også fra 2024, følger ligeledes en flok kvinder – denne gang på Læsø i 1700-tallet. Her møder vi en flok stærke og særprægede kvinders liv, mens mændene er afsted til søs, og mens en ræv i området begynder at opføre sig mere og mere mystisk og menneskeligt – magien breder sig, hvad er på spil?

Vi slutter af med to exofiktive kunstnerromaner; om kunstnerne Kristian Zahrtmann og Sonja Ferlov Macoba. Førstnævnte i Rakel Haslund-Gjerrilds 'Adam i paradis' fra 2021, hvor kunstnerens kamp mod alder og forfald skildres, og temaer som identitet og køn er på tapetet. Sidstnævne i Hanne Vibeke Holsts 'Kriger uden maske' fra 2022. Sonja Ferlov Mancobas barndom og ungdom foldes her ud, ligesom vi tages med ind i hendes surrealistiske tid på Bornholm og mødet med krig og fordomme.

Kom og få læseinspiration til nogle fantastiske fortællinger, og bliv klogere på historien.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022 

Program:

  • Tirsdag 28/9/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Jonas Eika: 'Åben himmel'
    Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 5/10/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Anne Lise Marstrand-Jørgensen: 'Ræveår'
    Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Tirsdag 12/10/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Hanne Vibeke Holst: 'Kriger uden maske' & Rakel Haslund-Gjerrild: 'Adam i paradis'
    Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
    AU, bygning 1530, lokale D211, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter