Forelæsningsrække

Operaen opstod i Italien omkring år 1600 og udviklede sig hurtigt til en af Europas mest betydningsfulde kunstformer, og med sine smukke arier og rå sangkraft trives operaen også i dag i bedste velgående. 

Men opera er mere end blot musikteater: Den er en spejling af menneskers følelsesliv og uløseligt knyttet til de kulturelle og politiske strømninger, der har præget Europa gennem de sidste 400 år. 

Over tre aftener vil vi fokusere på det italienske spor og følge udviklingen fra baroktidens pompøse udfoldelser, over Mozarts og Verdis politiske og sociale kommentarer og til Puccinis følelsesladede udbrud, som mange i dag ser som selve essensen af opera. Der vil være rigeligt med lyd- og billedeksempler undervejs, og forelæsningsrækken kræver ikke særlige forudsætninger.

Ingen undervisning 24/3 

Program:

  • Onsdag 10/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Operaens oprindelse og den sprudlende barok
    Søren Schelling, klassisk sanger og cand.mag. i litteratur, sprog, retorik og formidling
    AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Onsdag 17/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Klassicismen og den italienske operas guldalder
    Søren Schelling, klassisk sanger og cand.mag. i litteratur, sprog, retorik og formidling
    AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
  • Onsdag 31/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Det psykologiske og realistiske musikdrama
    Søren Schelling, klassisk sanger og cand.mag. i litteratur, sprog, retorik og formidling
    AU, bygning 1530, lokale G116, Ny Munkegade 118, 8000, Aarhus C
Føj holdet til favoritter