Forelæsning

I 2026 er det 100 år siden, at den danske forfatter og tegner Achton Friis (1871-1939) begyndte at udgive syvbindsværket 'De Danskes Land'. Som en anden opdagelsesrejsende kortlagde Friis først Danmarks mange småøer, dernæst hele Jylland og til sidst de store øer og gav dermed generationer af danskere en særdeles sammensat og fascinerende fortælling om deres hjemland.

Hør mere om Achton Friis' rejser og det helt unikke bogværk, når forfatter og ph.d. i litteraturhistorie Kasper Green Munk giver sit bud på, hvorfor 'De Danskes Land' fortjener at blive genopdaget af nye læsere.

Billede: Achton Friis: 'Danmark i havnen, streng kulde ved solnedgang i begyndelsen af 1907'

Program:

  • Tirsdag. 1/12/26 kl. 17.15 - 19.00
    Kasper Green Munk, forfatter, oversætter og ekstern lektor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information