Forelæsning

Med Kate Winslett i rollen som Lee Miller i filmen Lee (2023) kunne vi tro, at vi havde fået hele historien om den berømte fotograf. Vi kan kun sige: ingenlunde!

Det er også en omfattende historie: fra et voldsomt overgreb i barndommen og en ret vild ungdom til en tilværelse som supermodel i New York – inden hun tager til Paris og bliver kæreste med Man Ray og en del af det surrealistiske miljø dér. Senere springer hun ud som topfotograf i New York, inden hun via nogle år i Ægypten ender i London som fotograf for Vogue – for så derefter at blive krigskorrespondent i Europa, inden hun i 1953 helt opgiver fotografiet og lader stilheden sænke sig. 

Her vil vi hæve den stilhed og udrulle fortællingen om en af de største og mest interessante fotografer i det 20. århundrede. Og det vil naturligvis være illustreret af en stor del af hendes billeder fra hele perioden.

Program:

  • Mandag 15/3/27 kl. 17.15 - kl. 19.00
    Gunner Byskov, cand.mag. i dansk og kunsthistorie samt tidligere leder af fotografuddannelsen, Medieskolerne, Media College Denmark
Føj holdet til favoritter