Kunstnersamtale: Mie Mørkeberg og Kamma Overgaard Hansen
2621-305
Start
Onsdag 2/12, kl. 17.15, 1 gang
Sted
AU, bygning 1530, lokale G122
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 195,00 kr.
- Studerende 95,00 kr.
Kunstnersamtale
30 kvinder mødes og interagerer på tværs af tid og politiske ståsteder i Mie Mørkebergs maleri 'Samtalen 1918-2024'. Maleriet blev indviet på Christiansborg i efteråret 2024.
Denne aften mødes Mie Mørkeberg med kunsthistoriker Kamma Overgaard Hansen til en samtale om 'Samtalen': For hvad har den politiske samtale betydet for kvinders mulighed for selvbestemmelse? Hvordan kan man – som politiker eller som kunstner – være med til at dreje samtalen i en ny retning? Og hvordan skildrer man de samtaler, der aldrig har fundet sted, men som kunne have bidraget med nye og konstruktive perspektiver på samfundet?
I Mie Mørkebergs øvrige kunstneriske virke mødes genstande, symboler, dyr og mennesker i surrealistiske og syrede scenarier. Ofte er det op til publikum selv at lede efter både indgangen og udgangen, og der er langt til de hurtige konklusioner. Det var med dette bagkatalog af værker, at Mie Mørkeberg blev valgt til opgaven med at male et modstykke – eller en samtalepartner – til Herman Vedels maleri 'Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915', der har hængt på Christiansborg siden 1918.
Maleriet til Christiansborg er ikke Mie Mørkebergs første bestillingsopgave, men måske den mest bundne. Værkets placering og de medvirkende kvinder var nemlig alle bestemt på forhånd.
I samtalen vil Mie Mørkeberg og Kamma Overgaard Hansen også diskutere, hvordan man gør en klart defineret opgave til sin egen.
Billede: Mie Mørkeberg: 'Samtalen 1918-2024'. Foto: Jan Søndergaard
Program:
-
Onsdag 2/12/26 kl. 17.15 - kl. 19.00Kamma Overgaard Hansen, ph.d. i kunsthistorie og Mie Mørkeberg, kunstner