Kunstnerkolonier – de kendte og de mere ukendte

Program:

• Torsdag. 22/10/26 kl. 10.00 - 11.45
  Prærafaelitterne – et broderskab i Kong Arthurs ånd
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  Prærafaelitterne var en britisk kunstnersammenslutning, grundlagt i 1848 af Dante Gabriel Rossetti, John Everett Millais og William Holman Hunt, og de fandt – som man kan høre af navnet – deres kunstneriske inspiration i tiden før Rafael; et oprindeligt udtryk af renhed, åndelighed og skønhed. De havde ambitioner om at skabe værker i den stil, der var fremherskende før den italienske kunstner Rafaels storhedstid, dvs. overgangen mellem 1400 og 1500-tallet, middelalder og tidlig renæssance. Kunstnerne var på mange måder en flok dandyer og skønhedselskere, men også med et klart værdisæt, og så var de også meget litterært interesserede og inspirerede og fandt motiver fra gamle sagn, bl.a. Bibelen, Shakespeare og Dante, ofte med et moralsk eller religiøst grundlag. Bevægelsen levede ikke længe. Den var til fra 1848 til 51, men har haft virkelig stor betydning for eftertiden; fx den senere Arts & Crafts bevægelse, Art Nouveau og Oscar Wilde.
• Torsdag. 29/10/26 kl. 10.00 - 11.45
  Kunstnerne i Sæby – en vandretur gennem Sæbys gader og omegn
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  I anden halvdel af 1800-tallet besøgte en lang række af tidens store kunstmalere og forfattere havnebyen Sæby i Vendsyssel og tog betydelig inspiration med fra by og natur. Man finder motiver fra selve byen Sæby, men også de omkringliggende vendsysselske landskaber, havet og Sæbygård Skov. Det var både kunstnere, der dyrkede nationalromantik og dansk landskabsidyl, og så var det lidt senere det moderne gennembruds forfattere og malere, der kom til. I skal bl.a. møde malerne P.C. Skovgaard, P. Mønsted, Christian Zacho samt Holger Drachmann og forfatterne Gustav Wied, Herman Bang og Henrik Ibsen – og høre mere om den spændende tid i 1800-tallets Sæby.
• Torsdag. 5/11/26 kl. 10.00 - 11.45
  Fynbomalerne og Den jyske bevægelse
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  Vi skal her møde en flok malere, der alle holdt til på Fyn, primært Kerteminde og Faaborg, ved overgangen fra 1800 til 1900-tallet og primært malede umiddelbare indtryk af naturen; blomster og dyr. Det var en gruppe kunstnere, som hang sammen på kryds og tværs – koblet sammen af venskab, familie og kærlighedsrelationer. De fleste kender nok Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen, men dertil kommer også betydelige kvinder som Anna Syberg og Christine Swane. Kvinderne er også en stor del af denne bevægelse. Gruppen benævnes også bondemalerne, og derved knyttede de sig også til en gruppe jyske digtere, som på mange måder havde de samme emner på programmet og på mange måder erklærede sig i opposition til eliten i storbymiljøet i København. De kaldes Den jyske bevægelse og tæller bl.a.: Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen.
• Torsdag. 12/11/26 kl. 10.00 - 11.45
  Flokken på bjerget – Monte Verità, Ascona. Jung, Hesse m.fl.
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  Her skal I møde en gruppe, der i begyndelsen af 1900-tallet påbegyndte måske et af de første alternative samfund på Sandhedsbjerget; Monte Verità ved Ascona, Schweiz, et sted for idéer, trends og eksperimenter. En flok kunstnere, anarkister, filosoffer og tænkere mødtes her – bl.a. Carl Gustav Jung, Hermann Hesse, Max Weber og Isadora Duncan – og skabte en radikal reaktion på det moderne samfund, baseret på nøgenkultur, vegetarianisme, antroposofi og dans bl.a. Vel nærmest som de første hippier levede de som langhårede mænd og kvinder, dyrkede fri kærlighed og bevidsthedsudvidelse og skrev også et manifest. Tag med på en søgen efter sandheden – på det berømte bjerg.
• Torsdag. 19/11/26 kl. 10.00 - 11.45
  Bornholmerkunstnerne
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  Malere med tilknytning til Bornholm – bornholmermalerne – dækker ret bredt over; kunstnere med et forhold til øen, i enten kortere eller længere perioder, og kunstnere, der har været inspireret af stedet. Mange kendte hinanden fra elevtiden på kunstnernes frie studieskoler i hovedstaden, og så var mange af kunstnerne inspireret af fransk maleri; navnligt Cézanne, Matisse og Picasso og var dermed med til at introducere de nye europæiske strømninger i Danmark. Vi finder forskellige grupperinger på Bornholm; bl.a. de farvefulde malere som Karl Isakson, mørkemalere som Niels Lergaard og så den nye surrealistiske generation med bl.a. Richard Mortensen, Ejler Bille og Sonja Ferlov. Vi skal også et smut forbi digterne, der har haft tilknytning til og/eller fået inspiration fra øen.
• Torsdag. 26/11/26 kl. 10.00 - 11.45
  Bloomsbury-gruppen
  Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab og forfatter
  AU, lokale oplyses senere, Universitetsparken, 8000, Aarhus C
  I årtierne omkring 1. verdenskrig skaber en gruppe britiske forfattere, kunstnere og samfundstænkere en lang række nybrud, hvor tolerance, åbenhed og frihed var gennemgående træk – de forsøgte at gøre hele livet til en kunstform. Gruppen opstod omkring den engelske forfatter Virginia Woolf, bl.a. kendt for værkerne 'Mrs Dalloway' og 'Til Fyret', og hendes søster, kunstneren Vanessa Bell, og så er de opkaldt efter det kvarter i London – Bloomsbury – hvor flokken holdt til. Andre kendte medlemmer er forfatterne E.M. Forster og Lytton Strachey, økonomen John Maynard Keynes samt kunstkritikerne Clive Bell og Roger Fry; tænkere som havde en gennemgående kreativ livsholdning, og som med deres værdisæt brød ret radikalt med den victorianske tidsalder. Flere af medlemmerne blev stærke drivkræfter i den britiske modernisme, kæmpede for diverse sociale reformer, og så var de også kendt for deres ret skandaløse levevis.