Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Edward Hopper

2521-078
Tid
Tirsdag. 9/9/25, 17.15
Sted
AU, bygning 1530, lokale D211
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 200,00 kr.
- Studerende 100,00 kr.
Holdet er aflyst
Forelæsning
Edward Hopper (1882-1967) levede i USA i en brydningstid, hvor det tidligere pionérland trådte ind på verdensscenen. Industriens store maskiner og storbyens mange mennesker blev kendetegnende for et land, hvor fremgang og fremdrift var i centrum, og hvor hver mand var sin egen lykkes smed.
Selv startede Edward Hopper som reklametegner, men efter studieår i Paris blev maleriet hans arbejdsfelt. Da han kom hjem fra Europa, bosatte han sig i New York, og det blev byen og menneskene i den, der blev hans maleriske hovedinteresse.
Edward Hopper blev fortolkeren af det ensomme menneske blandt byens mange forbipasserende – af mennesker, der kigger ud ad vinduer eller står i døråbninger uden nogensinde at blive en del af livet i gaderne – men også af byen selv, når den ligger øde hen i eftermiddagssol.
Denne aften ser vi nærmere på Edward Hoppers skildring af byen, menneskene og ensomheden – og det melankolske skær, der ofte gennemsyrer hans billeder.
Billede: Edward Hopper: 'Nighthawks', 1942
Program:
-
Tirsdag. 9/9/25 kl. 17.15 - 19.00 : AFLYST