Bløde billeder: Højdepunkter i tekstilens kunsthistorie
2621-089
Tid
Søndag 29/11/26, 10.00
Sted
AU, bygning 1530, lokale oplyses på stedet
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 350,00 kr.
- Studerende 175,00 kr.
Weekendforelæsning
Fra middelalderens billedtæpper til samtidskunstens vævede eksperimenter har tekstiler spillet en central – men ofte overset – rolle i kunsthistorien.
Denne dag kan du komme med på en rejse gennem tekstilens kunsthistorie – fra det legendariske Bayeux-tapet og renæssancens vævede slotssale over William Morris’ håndværksrevolution og Bauhaus-væverne med Anni Albers i spidsen, til nutidens store tekstile eksperimenter.
Opdag, hvordan tråde og tekstiler er blevet brugt til at skabe billeder, identitet og fortællinger – og hvordan kunstnere i dag giver vævningen nyt liv som både håndværk og samtidskunst.
Program:
-
Søndag. 29/11/26 kl. 10.00 - 14.00Ane Kirstine Preisler Skovgaard, postdoc i kunsthistorie, Aarhus Universitet