Helaftensforelæsning

Berlin er stærkt præget af at ligge mellem øst og vest. Som hovedstad i Preussen skuede indbyggerne mod øst og ikke mod syd og vest, og under den kolde krig blev hovedstaden delt af Berlinmuren – betonsymbolet på årtiers konflikt mellem Østeuropa og Vesteuropa, kampen mellem socialismen og kapitalismen, og det er kommet til udtryk i bygninger, gadenavne og monumenter. 

Som hovedstad i det genforenede Tyskland siden 1990 er Berlins historie ikke lang, men faktisk blev byen hovedstad første gang i 1400-tallet. Central betydning opnåede byen først for alvor efter Tysklands samling i 1871. Alligevel er det værd at dvæle ved tiden før 1871, for den todelte by (Berlin og Cölln), Hohenzollernslægten og Preussen viser sig i gammel bymur, slotte og kirker, der spiller sammen med den moderne metropol. 

Historien ses også i det, der er blevet tilintetgjort og fjernet. Regimeskifter, jødeforfølgelser og ødelæggelser under 2. verdenskrig har ført til heftige diskussioner om erindringer. Hvilke bygninger skulle rives ned? Hvilke skulle repræsentere den nye tid? Hvilke mindesmærker skulle opføres? Kampen om historien er meget synlig i Berlin. 

Få indblik i historien, monumenterne og arkitekturen i Berlin, som også åbner op for den større historie om Europas fortid og fremtid.

Aftenen er baseret på bogen 'Mellem øst og vest – Berlin. Historie, magt og monumenter' (Gads Forlag 2025) af Johnny Laursen og Jørgen Mikkelsen.

Program:

  • Tirsdag. 9/12/25 kl. 17.15 - 21.15
    Mellem øst og vest - Berlin
    Johnny Laursen, lektor i historie, Aarhus Universitet og Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information