Formiddage i Trøjborg Biograf: Aarhus i vores hjerter
2711-265
Start
Tirsdag 9/3/27, kl. 10.00, 6 gange
Sted
Nordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1
Tordenskjoldsgade 21
8200 Aarhus N
Pris
- Standard 895,00 kr.
- Studerende 450,00 kr.
Dagshold
Aarhus er fuld af historier. Nogle kan aflæses i byens gader og huse, andre lever i musikken, filmene, teatret og ikke mindst menneskene, der har sat deres præg på byen. Sammen fortæller de historien om en by i vild forandring – fra vikingetidens Aros, over den voksende industriby til Aarhus i dag, hvor skylinen på en og samme tid hilser på én som en gammel ven og føles ny hver morgen. Byen er på sin egen måde ung og gammel på samme tid. Læn dig godt tilbage i biografsædet, når syv gode folk med Aarhus i hjertet fortæller om smilets by.
Vi begynder ved begyndelsen med fortællingen om vikingernes Aros og den by, der voksede frem omkring åen. Derefter går turen til Trøjborg, hvor instruktør Nils Malmros og Søren Hein Rasmussen fortæller om barndom, kvarterliv og filmen Lars Ole 5.c.
Vi ser også nærmere på historien om Aarhus Teater og byens kulturliv, før vi dykker ned i 1970’ernes Århus, hvor beatmusikken satte nye toner på byen og blev soundtrack til en tid præget af store forandringer.
Undervejs følger vi Aarhus’ udvikling fra industriby til moderne storby i fortællingen om "verdens lykkeligste by". Til sidst retter vi blikket mod den arkitektur, der har formet Aarhus gennem tiden – og fortsat præger byens identitet og fremtid.
Kom og oplev seks fortællinger, der tilsammen tegner et levende portræt af Aarhus som en by i konstant bevægelse.
Program:
-
Tirsdag 9/3/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Vikingernes Aros – da byen blev tilKasper Holdgaard Andersen, ph.d., historiker, MoesgaardNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N
-
Tirsdag 16/3/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Nils Malmros, Lars Ole 5.c, Søren Hein og TrøjborgNils Malmros, filminstruktør og Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatterNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N
-
Tirsdag 23/3/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Ej blot til lyst – Aarhus får sit teaterMarianne Ninna Philipsen, arkivar, Aarhus TeaterNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N
-
Tirsdag 30/3/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Beat – da den rytmiske musik forandrede 1970’ernes ÅrhusBertel Nygaard, professor i historie, Aarhus UniversitetNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N
-
Tirsdag 6/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Historien om verdens lykkeligste by – Aarhus fra 1870’erne til i dagSøren Bitsch Christensen, vicedirektør for Kulturarv, Det Kgl. BibliotekNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N
-
Tirsdag 13/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.45Arkitekturen, der former AarhusMerete Bøge Pedersen, stadsarkivar i AarhusNordisk Film Biografer Trøjborg, Sal 1, Tordenskjoldsgade 21, 8200, Aarhus N