Frederiksbjerg er fuld af stor historie, og på fire byvandringer skal vi på sporet af den charmerende bydels udvikling. Langt, langt uden for Aarhus voksede i 1870’erne en ny bydel frem, der bl.a. husede nogle af de mange arbejdere ved banen og havnen. Hvordan var deres liv og hverdag her?

Derfra følger vi bydelens evige vokseværk. Få dage før sin død nåede den gamle baron på godset Marselisborg at sælge sit store område til Aarhus - kærkommet for Aarhus voksede, og nu kunne man sætte i gang med en enorm udvidelse af Frederiksbjerg. Hack Kampmann tegnede planerne for den nye bydel, og det blev visionært! 

Vi gør også stop i 1926, hvor man efter næsten 15 års tilløb kunne indvie Skt. Lukas Kirke. Undervejs hører vi om de store diskussioner omkring kirkebyggeriet, og følger de veje og vildveje, de ansvarlige var ude på, før kvarteret fik sin nye kirke.

Til sidst bevæger vi os ind i efterkrigstidens velfærdsdanmark. Her skulle være godt og bo, og med det voksede Langenæs frem. Samtidig opklarer vi, hvor områdets bronzealderhøj lå – og hører om de mennesker, der som de første boede i området for mange tusinde år siden.

Program:

  • Tirsdag 20/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.30
    Den ældste historie – Frederiksbjerg i 1870’erne
    Doron Haahr, cand.mag. i historie, Aarhushistorier
    Hold øje med siden her, hvor mødested oplyses inden holdstart
  • Tirsdag 27/4/27 kl. 10.00 - kl. 11.30
    Hack Kampmanns store planer!
    Doron Haahr, cand.mag. i historie, Aarhushistorier
    Hold øje med siden her, hvor mødested oplyses inden holdstart
  • Tirsdag 4/5/27 kl. 10.00 - kl. 11.30
    Opførelsen af Skt. Lukas Kirke
    Doron Haahr, cand.mag. i historie, Aarhushistorier
    Hold øje med siden her, hvor mødested oplyses inden holdstart
  • Tirsdag 11/5/27 kl. 10.00 - kl. 11.30
    Vejen til Langenæs
    Doron Haahr, cand.mag. i historie, Aarhushistorier
    Hold øje med siden her, hvor mødested oplyses inden holdstart
Føj holdet til favoritter