Det er desværre ikke længere muligt at tilmelde sig dette arrangement. Men vi har et stort program med mange nye arrangementer, og herunder er et udvalg til dig.

Weekendforelæsning

Denne dag vil du stifte bekendtskab med ”Den Kierkegaardske GPS”, som er en samtaleguide, der inviterer til dialog om det væsentlige, og som rent praktisk viser vej gennem samtalens mange mulige landskaber. Hvad enten du er leder, coach, vejleder eller noget fjerde, får du som dialogholder inspiration til, hvordan du kan bidrage til en stærkere fornemmelse af eksistentielle værdier, til at styrke vovemod, virkelyst og handlekraft i organisationen.

Målet med denne tilgang til samtaler er, at du som dialogholder (dvs. samtalens professionelt ansvarlige part) opbygger et bevidst repertoire af spørge-, lytte- og refleksionsmåder, som sætter dig i stand til at hjælpe dialogpartneren til at komme i dybere kontakt med dét, der virkelig betyder noget i vedkommendes (arbejds)liv. Forløbet tager afsæt i filosofiske og psykologiske perspektiver fra den eksistentielle tænkning og moderne narrativ praksis.

Deltagere opfordres til at købe bogen: Den Kierkegaardske Samtalesløje - Kierkegaard, Protreptik og Tredje Generations Coaching", af Pia Houmark. Den er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2017.

Interesserede kan skimme del 1 og del 2 til og med side 107.

Pia Orloff Houmark er chefkonsulent i ledelse og organisation, Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden, sideløbende selvstændig praksis som konsulent og psykoterapeut. Hun har over 30 års erfaring indenfor undervisning, uddannelse, konsultation, coaching og ledelsesudvikling i offentlige og private organisationer. Tidligere adjunkt på Diplom i Ledelse ved KP. Forfatter til fagbog om Søren Kierkegaards eksistenstænkning, dialog og filosofisk coaching, samt artikler om professionsetisk stress, psykisk arbejdsmiljø og faglig trivsel.

OBS: Forløbet er flyttet fra 7/10 2023 til 17/3 2024

Program:

  • Søndag. 17/3/24 kl. 10.00 - 16.00 : AFLYST
Føj holdet til favoritter

Praktisk Information