Arrangementer der måske vil interessere dig
Bestsellere
Kroppens sprog i professionel praksis
2611-461
Start
Onsdag 20/5, kl. 17.00, 1 gang
Sted
AU, bygning 1530, lokale D211
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C
Pris
- Standard 425,00 kr.
- Studerende 200,00 kr.
Helaftensforelæsning
Kroppens sprog er vores primære sprog. Det er allestedsnærværende. Det er intuitivt, signalerende, sansende og kommunikerende. Det kan derfor have stor betydning for nærvær, resonans, kontakt og tillidsskabelse, empati og lederskab i professionel praksis.
Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori, praksisnære fortællinger, bevægelse og dialog dykker vi denne aften ned i kroppens betydning for professionel kommunikation. Her er der fokus på, hvordan en øget opmærksomhed på den professionelles egenkontakt, kommunikationslæsning, kontaktevne og lederskab kan åbne for selvindsigt, bevidsthed og nye handlemuligheder. Hør, også hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster.
Aftenen tager udgangspunkt i aktuel forskning og i bogen 'Kroppens sprog i professionel praksis' (Billesø & Baltzer) og foregår i en vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog.
Program:
-
Onsdag 20/5/26 kl. 17.00 - kl. 20.15Helle Winther, lektor ph.d. i dans, bevægelsespsykologi og danseterapi (DMT), Københavns Universitet