Retningslinjer ifm. coronasituationen

Som følge af den nuværende nedlukning af Danmark er al undervisning på Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning aflyst til og med den 7. februar (Hvis du skulle modtage en autogenereret mail om, at din forelæsninger snart starter, skal du derfor se bort fra den).

De aflyste forelæsninger bliver ikke konverteret til digital undervisning, da vi desværre ikke har ressourcer til at omlægge i det berørte omfang.

Vi følger løbende myndighedernes retningslinjer for kultur- og folkeoplysningsområdet, og såfremt undervisningen berøres yderligere, informerer vi om det her på siden og giver besked pr. mail til de berørte hold.

Penge retur for aflyste forelæsninger
Vi giver pengene retur for alle forelæsninger, der måtte blive aflyst pga. coronasituationen. Beløbet for det aflyste vil blive tilbageført til det kort, du oprindeligt betalte med. Når forelæsningerne starter følger vi nøje myndighedernes retningslinjer, så vi kan mødes i trygge rammer.

Se det nye program
Vi er kede af at måtte aflyse de fysiske forelæsninger, men heldigvis er der lys forude, og det er en kæmpe glæde. Vi glæder os virkelig meget til at åbne op igen til viden og hyggeligt samvær – vi trænger til at mødes med hinanden omkring gode oplevelser.

Du kan gå på opdagelse i Folkeuniversitets program både på fuau.dk og i PDF - som byder på forelæsninger og arrangementer efter påske og helt frem i efteråret 2021:

Aarhus 2021
Emdrup 2021
Herning 2021

Programmer i PDF

Du kan tilmelde dig forelæsninger døgnet rundt her på siden. Har du spørgsmål eller brug for hjælp sidder vi klar ved mailen og telefonen: Kontakt Folkeuniversitetet

Livestreamede forelæsninger
Lige nu er det muligt i stedet at følge Folkeuniversitetets gratis livestreamede forelæsninger. Sidste år fulgte over 30.000 af jer vores forsker-livestreams, og donationerne herfra har gjort det muligt at fortsætte med et livestream-program dette forår. Se alle livestreams her - hvor der løbende kommer flere til: 

Folkeuniversitetets Livestreams 

Vi glæder os til at se jer – til livestreamede forelæsninger og snart også til forelæsninger i auditorierne.

Mange hilsner 

Alle på Folkeuniversitetets sekretariat

Siden er senest opdateret 14/1 2021.

Undervisningen på Folkeuniversitetet er aflyst til og med 7/2 pga. coronasituationen. Se forelæsninger online, efter påske og i efteråret.