Generalforsamling 6.9.2018

Generalforsamling - Europanu

Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 1. sal, Lokale 05.055, 8000 Aarhus C

Torsdag d. 6/9 2018 kl. 14.00-15.30

Dagsordenen

Formand Marie Kruse Larsen byder velkommen

  • Valg af dirigent og referent

Sten Tiedemann er valgt til dirigent

Mette Grønborg Poulsen er valgt til referent

  • Bestyrelsesberetning vedr. foreningens aktiviteter i det forløbne år.

Marie foreslår, at bestyrelsesberetningen varetages af Joakim Q. Matthiesen, som er projektleder, da formanden har været på barsel.

Joakim ridser op, hvad der er sket i det år, der er gået + hvad der sker i efteråret 2018:

  • Vi skelner mellem to ting i foreningen: 1) foredrag, som foreningen selv er initiativtager til og 2) Folkeuniversitetsforløb, som medlemmer af foreningen kan få til rabat eller gratis. Folkeuniversitetet holder økonomisk hånden under foreningen. To foredrag i foråret ”Macron og Merkel” i hhv. Aarhus og Emdrup.
  • Enkeltarrangementer om ”Europas fremtid” i Emdrup med Clement Kjersgaard, der også var forbi Aarhus i efteråret 2017.
  • Folkeuniversitetsforedrag som medlemmer fik gratis i Emdrup: Putin og VM.
  • Foreningen har fået midler til at realisere en række arrangementer om EU’s fremtidige udformning og samarbejde – foranlediget af Macrons taler og udspil til forskellige europæiske tiltag og visioner. Det har Lars Løkke bidt mærke i og tænkt, at vi skulle have debatmøder i hele landet på den baggrund. Arrangementerne finder sted i byer over hele landet i efteråret 2018. Det fulde program offentliggøres på hjemmesiden, når det er helt klar. En forsker og en journalist på i hver by. Den 20. november skal foreningen overlevere budskaberne fra arrangementerne til politikere i Landstingssalen.
  • Andre arrangementer, som tager udgangspunkt i en anden bevilling fra Europanævnet - 300.000 kr. fra pulje C.

Morten Winther: Hvad med markedsføring af arrangementer i oktober?

Joakim: Snæver deadline, men bevillingen kom først ind i juli, hvor der var sommerferie. Vi arbejder på markedsføring i lokale medier og på at aktivere komiteernes netværk. Arrangementerne er gratis, så vi er optimistiske på den front. På trods af kort annoncering.

Sten: Så er beretningen taget til efterretning.

  1. Godkendelse af årsregnskab for det forgangne år.

Randi Dahlin er kasserer og fremlægger årsregnskab for 2017.

Omkostninger for 111.805 / underskud på godt 30.000 kr. Underskuddet dækkes af Folkeuniversitetet.

Det bliver et lidt større regnskab i 2018, hvor der kommer større bevillinger.

Peter: Er der procentsats på egenfinansiering?

Joakim: Europanævnet: 52 %

Sten: Årsregnskabet er godkendt. Ingen indvendinger

  1. Eventuelt indkomne forslag.

Forslag fra Thorkild: Markant større indsats for flere medlemmer og mere aktivitet.

Peter: Er der midler til hvervekampagne?

Joakim: Vi opgraderer på Facebook og smider nogle penge i – pt. kun 80 følgere. Der er noget at hente. Men vi er meget åbne for forslag ift. hvervning. Og vi tager det med i Folkeuniversitetets programmer, som husstandsomdeles to gange årligt. Forelæsninger hver ugedag på Ny Munkegade – der kunne man stille sig ned med et bord og noget materiale. Få folk i tale den vej igennem

Morten: Der er mange Europarelaterede arrangementer i FU generelt. Kan man gå den vej? Det er lidt skjult stadigvæk – det er ikke så let at finde foreningen. Synliggørelse af det og kobling med eksisterende arrangementer. Bevilling om europæisk kolonihistorie på AU – mad med, retter fra alle kolonierne.

Joakim: Hjemmesiden bliver opdateret i den nærmeste fremtid – afhænger af midler og hvad det kræves.

Forslag: Mere synlighed ved debatarrangementerne.

Carsten: Meget faktuel gennemgang i årsberetningen. Det lyder som om, det går godt (på trods af fald i medlemsaktivitet). Højt aktivitetsniveau med mange deltagere. Det lyder imponerede, at det er lykkedes at komme hertil på så kort tid.

Joakim: Vi er tilfredse, men skal have hævet medlemsantallet. Vi har ændret tilgang til hvervningen og det har en konsekvens.

Morten: I starten var det meget gennemskueligt, hvad man fik. Nu er det mindre synligt.

Marie: Det er relevant at tale om medlemstallet, men der er et andet tal, som er væsentligt, nemlig deltagertallet. Målet med foreningen er at udbrede forskning og viden. Det er ikke en mindre succesfuld forening pga. færre medlemmer.

Joakim: Foreningen er en apolitisk forening. Hverken pro eller imod EU – det er ambitionen at være så objektiv så muligt. Foreningen stiller en platform til rådighed hvor forskerne kan formidle deres viden om EU og Europa.

Sten: Andre spørgsmål eller kommentarer? Ingen.

 

  1. Bestyrelsens motiverede forslag til justering af igangværende års budget og aktiviteter, samt forslag til næste års budget og aktiviteter til generalforsamlingens godkendelse.

Sten introducerer og Joakim fremlægger punktet.

Budgettet er afhængigt af kontingentindbetalinger og fundraising.

Vi er på et niveau, hvor vi har mange aktiviteter. Vi vurderer ikke, at vi skal have en masse ekstra her i efteråret.

Så er der nogle forslag til næste års budget og aktiviteter. En målsætning om 300 deltagere igen. Og vi søger 300.000 ved Europanævnet (pulje C), til arrangementer i efteråret 2019.

Vi sætter midler af til grafik og kommunikation, så vi kan få en grafisk identitet og være synlig ifm. arrangementer. Vi har været i gang og præsenterer, når det er klart. Vi vil også arbejde på at få et automatiseret medlemssystem, så vi kan kommunikere via hjemmesiden. Pt. er det håndholdt.

Bestyrelsen foreslår, at der bliver lavet to arrangementer i F19 i både Aarhus og Emdrup. Oplagt at tage udgangspunkt i Europaparlamentsvalget i maj. Som optakt til det. Men åbne for forslag.

E2019: Vi søger penge ved Europanævnet igen.

Sten: Spørgsmål eller kommentarer til punktet? Det er der ikke. Punktet er godkendt.

  1. Fastsættelse af kontingent.

Pt. er det 150 kr., da det er et krav ved Europanævnet, at ens kontingentsats er på 150 kr.

Sten: Er der nogen kommentarer? 150 kr. er godkendt.

  1. Valg af bestyrelse

Sten: Vi har 7 personer, som stiller op til bestyrelsen, som fremgår af tavlen:

  • Marie Kruse Larsen: Formand for foreningen siden den blev stiftet, programchef på Folkeuniversitetet. Har selv en personlig interesse i samfundsforhold.
  • Carsten Fenger-Grøndahl. Aarhus Universitetsforslag. Europa er en fin ting.
  • Charlotte Skov Kristensen: Arbejder på Aarhus Universitets Internationale Center. Har selv boet to år i Frankrig og har arbejdet på Europapræsentationen under formandsskabet i 2002. Synes det er super dejligt med en forening, der vil arbejde for det her.
  • Peter Bejder. Aarhus Universitetsforlag. Historieredaktør på ”100 danmarkshistorier”. Stiller gerne op igen.
  • Morten Bülow. Arbejder som lektor på Katedralskolen. Mangeårig redaktør på forlaget Systime, som bl.a. udgiver bøger om det europæiske.
  • Per Henriksen. Stiller gerne op igen. Redaktør på forlaget Columbus. Lektor på Paderup Gymnasium.
  • Thorkild Laursen: Optaget af europæiske forhold. Bl.a. pga. tiltagende nationalisme i Europa. Ansat i IT-afdelingen på Aarhus Universitet.

Sten: Er der andre der har lyst til at stille op? Det er der ikke, så de 7 er valgt.

  1. Valg af revisor.

Sten: Er der nogen, der er interesserede i det? Randi Dahlin har tilbudt sig som revisor. Randi er valgt.

Statsautoriseret revisor bruges der, hvor det er nødvendigt.

  1. Eventuelt.

Randi: Den nye bestyrelse skal underskrive papirer til banken, så EuropaNU’s konto kan blive lavet til en NEM-konto.

Sten: Tak for velgennemført generalforsamling.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.