Skal vi give klimaflygtninge bomber eller vindmøller?

Vi har brug for en langt stærkere europæisk miljøpolitik, der kan være styrende for samarbejdet mellem landene, mener forsker Gorm Harste, Aarhus Universitet. Foto: Martin Dam Kristensen.

Af Jonna Toft, journalist

Hvor langt går din tidshorisont? Til dine børn eller børnebørn bliver gamle?

”Sidste sommer gik det op for os, at klimaforandringerne er alvor. Vi vil gerne kunne sige til vores børn og børnebørn, at de har en fremtid med ture i skoven, rent vand og byer, der ikke står under vand,” siger Europa-forsker Gorm Harste, Aarhus Universitet.

Miljøpolitikken får i disse år en stærkere rolle i samarbejdet mellem de europæiske lande, og det er på tide, mener Gorm Harste:

”Naturen er grænseløs, og der giver ikke mening, at hver stat blot behandler sine egne miljøspørgsmål. Se bare Tjernobyl: Vinden blæste forureningen hen over grænserne. Vi har nu brug for en ny europæisk forfatningsreform, og der skal skabes plads til, at en langsigtet miljøpolitik kan være styrende for det europæiske samarbejde,” siger han.

”Vi kæmper for noget, vi ofte undervurderer og ikke har givet en værdi: Naturen og freden. Hvorfor skal der fjender til, før banker, kreditforeninger og stater vil åbne kasserne og finansiere en indsats?” spørger han.

”At tage vare om naturen er ikke en kamp mod fjender, men det kræver alligevel en mobilisering, der er lige så omfattende, som hvis man ville føre en verdenskrig.”

Danmarks nej bremsede udviklingen

I 1970’erne tog Europa de første skridt mod en fælles miljøpolitik, og dagsordenen voksede sig stærkere op gennem 1980’erne. Men Danmark satte en kæp i hjulet, da vi stemte nej til Maastrichttraktaten i 1992 og senere deltog med forbehold.

”En stærk miljøpolitik forudsatte et politisk og retsligt samarbejde, som vi sagde nej til, og vi fejrede det endda som en sejr. Dansk EU-politik har været en tragedie,” sukker Gorm Harste fra sin plads mellem fyldte reoler og bogstabler på sit kontor.

”Vi bremsede en udvikling, og vi legitimerede modstanden mod europæisk samarbejde. EU var stadig primært et økonomisk projekt for os. Vi havde ikke øje for, at andre dagsordener var mindst lige så vigtige som den finansielle: At bevare freden og at passe på vores natur og klima,” forklarer han.

”Men hvad gør vi med måske 400 millioner klimaflygtninge i fremtiden? Skal vi give dem bomber eller vindmøller? USA’s deltagelse i Irak-krigen kostede 70.000 milliarder kr. blot for USA - hvor meget skovrejsning kunne man ikke have fået for dét?”

Samarbejde på kryds og tværs

Gorm Harste var med til at forberede Paris-aftalen, som 196 lande indgik i 2015. Han spår, at vi vil se et langt stærkere samarbejde om miljøtiltag på kryds og tværs i Europa.

Storbyer vil lære af hinanden hvad angår f.eks. affaldssortering, cykelstier, kollektiv trafik og klimasikring. Landområder efterligner allerede hinandens dyrkningsmetoder. Og lavtliggende regioner vil samarbejde om digebyggeri, flydende byer mv.

”Vores politiske system og vilje må indrette sig efter, at miljø går over grænser, og at det giver meget mening for byer eller regioner at samarbejde, ligesom for nationalstater. Der er hundredvis af områder, som kræver samarbejde om reguleringer,” siger han.

En af EU’s største og vigtigste opgaver fremover bliver derfor, set med hans briller, at udvikle en stærk og langtrækkende fælles miljøpolitik, der kan fungere som et styrende redskab. Mens den økonomiske politik ofte kun ser syv-otte år frem, skal den fælles miljøpolitik være langt mere fremsynet. Den skal måske se 100 år frem, og den skal blandt andet beskæftige sig med, i hvor høj grad der skal udvikles miljøtiltag i de store områder på kloden, som rammes hårdt af klimaændringer.

”Vi kommer til at omstille hele vores liv. Det gode liv vil ikke længere være et materialistisk forbrugsliv. Det gode liv bliver i højere grad at se græsset gro, at gå tur i en ren skov, at kunne bade i hav og floder og at glæde sig over godt vejr - uden at blive bekymret over det,” siger han.  

Gorm Harste

Forsker i politisk samfundsteori i europæisk statsdannelse. Dr.scient.pol., lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

63 år, bor i Risskov.

Har bl.a. udgivet ’Krigen - et ustyrligt system’, baseret på seks forelæsninger hos Folkeuniversitetet, og har netop skrevet en Tænkepause om krig.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.