Når EU er i krise, går det uformelle arbejde i gang

Under internationale kriser beskyldes EU ofte i medierne for at gøre for lidt og for sent, men det er, fordi journalisterne kigger de forkerte steder, mener professor Derek Beach, Aarhus Universitet. Faktisk har EU opbygget en effektiv, men uformel krisehåndtering.

Af Jonna Toft, journalist

’Chefsache’, kalder den tyske forbundskansler Angela Merkel de virkelig store sager i EU. Dem, der er så vigtige og politisk ømtålelige, at de ikke kan overlades til landenes ministre, men må forhandles af statsledere. Ellers kan der ikke indgås de nødvendige kompromisser.

”Coronakrisen, og før dem flygtningekrisen og finanskrisen, er ’chefsache’. Så træder det almindelige forhandlingssystem tilbage, og et uformelt samarbejde mellem ekspert-embedsmænd sættes i gang, fordi der er et tvingende behov for at finde løsninger,” fortæller Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet med speciale i EU-samarbejde.

I fire år har han og en hollandsk kollega forsket i det uformelle krisehåndteringssystem, der har udviklet sig i EU gennem de seneste ti år. Systemet har gjort EU’s statsledere i stand til i finanskrisen at skabe den fælles redningsfond ESM og bankunionen, og i flygtningekrisen at skabe migrantaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Erfaringerne blev brugt under coronakrisen, så der i løbet af få dage blev lavet retningslinjer for, hvordan varer kunne krydse de lukkede grænser, og hvordan man kunne undgå, at staterne bekrigede hinanden i kampen om værnemidler. Få uger senere blev en hjælpepakke til 500 mia. euro vedtaget.

”Mediernes billede af, at EU ikke kan træffe hurtige, ambitiøse beslutninger, men hjælper ’for lidt og for sent’, er misvisende. Der bliver faktisk indgået ambitiøse aftaler om store hjælpeprogrammer,” siger Derek Beach.

”Journalisterne og kommentatorerne kigger det forkerte sted hen for at se handling, nemlig på EU-topmøderne. Men den uformelle krisehåndtering foregår andre steder. Den er centreret omkring Det Europæiske Råds formand, nu Charles Michel, og tidligere Herman van Rompuy.”

Statslederne giver mandat til formanden: Find en løsning

Derek Beach forsker i EU-samarbejde, vælgeradfærd og i, hvordan forskere kan belyse resultater af processer. Han har netop modtaget en forskningsbevilling på ca. 4,5 mio. kr fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, hvor han bl.a. skal undersøge, hvordan EU håndterer coronakrisen og klimakrisen. Det sker med brug af nye forskningsmetoder, som bliver udviklet igennem projektet.

”Normalt er sagsgangen i EU sådan, at Europa-Kommissionen bringer forslag op i ministerrådet. Men når det gælder ’chefsache’, er ministrene fra de forskellige lande for bundet af deres mandat hjemmefra til reelt at kunne forhandle. Så det bliver ineffektivt. Derfor har man fundet en smart løsning,” fortæller han.

”Statslederne er ofte enige om de overordnede principper, fx: Vi ønsker en hjælpefond. Så giver de formanden for Det Europæiske Råd mandat til at finde en løsning i samarbejde med den ekspertise, der findes i bl.a. Kommissionen og Ministerrådets Sekretariat. Det bliver altså en gruppe af højtstående embedsmænd, der arbejder sig frem til en løsning. De er ikke bundet af nationale hensyn og kan derfor tænke mere frit,” forklarer han.

”Statslederne informeres jævnligt. På den måde undgår man, at der går vigtig tid med at diskutere detaljer, eller at forslaget blot handler om laveste fællesnævner. Måske er der et demokratisk problem i, at embedsmændene former løsningerne, og hvis ministre fra de enkelte lande brokker sig, får de bare at vide, at ’det her er, hvad din statsleder ønsker’. Men så vidt jeg ved, har det ikke givet utilfredshed,” tilføjer han.

EU-parlamentet forholder sig i ro imens, i hvert fald bag de lukkede døre. De har erkendt, at i store kriser er de nødt til at lade statslederne komme til.

Finder mere vidtgående løsninger

De første skridt i udviklingen af EU’s uformelle krisehåndtering blev taget under finanskrisen, der blev til en eurokrise i 2010-12. Det var nødvendigt at støtte gældsplagede lande som Grækenland, hvis ikke euroen skulle bryde sammen. Men det var politisk følsomt i mange af de rige lande.

”Havde man overladt forhandlingerne til ministre og deres embedsmænd, ville slaget være tabt på forhånd, for ministrene har ikke den politiske pondus til at fravige de nationale standpunkter. Der skulle en chef til, en statsleder. Det uformelle krisehåndteringssystem gør det muligt at nå frem til mere vidtgående løsninger end dem, der ville blive lavet med EU’s normale maskineri. I dette tilfælde blev det redningsfonden ESM og senere bankunionen,” siger han.

Når krisen er på retur, kan der dog godt ligge nogle hængepartier tilbage. Fx er der endnu ikke landet en brugbar flygtningeaftale.

Coronakrise viser behov for koordinering

Coronakrisen har visse ligheder med flygtningekrisen i 2015: Rundt om i Europa smækker landene dørene i og forbyder indrejse, selv om det ikke er lovligt i forhold til EU.

Men samtidig er pandemien markant anderledes: Sundhedspolitik er et nationalt anliggende, så EU har ikke særlige kompetencer på dét felt. Samtidig rammer krisen overalt samtidig. I løbet af få dage lukkes grænserne. Staterne opretter hjælpepakker med støtte til private virksomheder, noget der går på tværs af EU’s regler om statsstøtte.

Det er ’chefsache’, og den uformelle krisehåndtering sætter ind omkring rådsformand Charles Michel. Resultatet er bl.a. en hjælpepakke på 500 mia. euro, og der viser sig hurtigt et behov for at koordinere genåbning af grænser og luftfart.

”Coronakrisen har vist, at der er brug for mere samordning og koordinering på sundhedsområdet i EU, så vi fx opgør antallet af smittede og syge på samme måde. Der er også brug for et fælles beredskab og måske strategiske EU-lagre,” siger Derek Beach.

Spørgsmålet er, om vi vil være bedre rustet til den næste krise?

”Taiwan viste os, at forberedelse kan betale sig: De sparede op imod 10 pct. af deres BNP ved at være godt forberedte på coronapandemien. Vi kan blive ramt af klimakrise, en ny pandemi eller et stort cyberangreb, der slukker for strømmen. Så er vi hurtigt tilbage i stenalderen. Men hvor meget skal EU bruge på forberedelse? Dét er svært. Man kan ikke forberede sig på alt.”

Derek Beach

Professor i statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Forsker i EU-samarbejde, vælgeradfærd og forskningsmetoder til at undersøge processer.

Opvokset i Florida og Alaska, USA. Kom til Danmark via et udvekslingsophold på Skive Gymnasium og et ophold på Krabbesholm Højskole. Har boet i landet siden 1991.

49 år. Bor i Åbyhøj med sin kone og et af de to næsten voksne børn.

Relateret billede