Det knager, men EU braser ikke sammen

Den nye EU-Kommission får nok at gøre med et budget (formentlig) uden indtægter fra Storbritannien, diskussioner om at øge forsvaret og medlemsstater, der udfordrer demokratiet, spår EU-rådgiver Ditte Brasso Sørensen, der her giver et indblik i EU’s største udfordringer.

Af Jonna Toft, journalist

Skal EU, der blev skabt som et fredsbevarende projekt, styrke et fælles forsvars- og militærsamarbejde?

Dét emne kommer vi til at høre mere til, mener Ditte Brasso Sørensen, EU-rådgiver, skribent i Information om EU-politik og europæiske anliggender og en af Folkeuniversitetets faste forelæsere.

Der er nemlig lagt op til en kraftig opprioritering af forsvarsbudgettet i EU. I Kommissionens budgetudspil for 2021-2027 lægges der fx op til en 22-dobling af pengene til Den Europæiske Forsvarsfond.

”Ønsket opstår til dels, fordi EU er en global spiller på en scene, hvor der er handelskrig mellem Kina og USA, usikkerhed om NATO, og hvor Rusland er blevet mere aktiv,” forklarer Ditte Brasso Sørensen.

”Men EU er i sin historiske kerne et fredsprojekt, og det ses blandt andet ved, at der er artikler, som siger, at EU ikke må finansiere militære operationer. Man har ikke ønsket en europæisk militær union.”

”Et større samlet forsvars- og militærsamarbejde vil udfordre nogles idé om national suverænitet. Mange vil sige, at eneretten på forsvar og militær er kernen i at være en suveræn stat. Så det er et betændt politisk emne,” forklarer hun.

Ikke bare rødt og blåt

Europa-Parlamentet, der blev valgt i foråret, har den mest brogede sammensætning, der endnu er set i EU. Selvom Parlamentets største grupper stadig er de røde og blå, er der nu også en gul, de liberale, og en grøn, som ganske vist ikke er stor, men som har en dagsorden, klima, der er højaktuel i samtlige partier.

”Mit bud er, at vi hurtigt vil se en ny storkoalition mellem kristendemokraterne, socialdemokratier og de liberale. Parlamentet skal jo kunne afbalancere rødt, blåt, gult og til dels grønt for at finde flertal for de lovforslag, Kommissionen kommer med,” siger Ditte Brasso Sørensen, der ikke tror, den nye sammensætning vil lamme Parlamentet.

Den mere fragmenterede politik i Europa afspejles også i Det Europæiske Råd, der består af medlemslandenes stats- og regeringschefer. Her skal medlemmerne bl.a. forholde sig til kolleger fra Polen og Ungarn, der indfører stramninger i demokratiet og indskrænker pressefriheden.

EU-Kommissionen, det tredje led i EU’s politiske top, står i skrivende stund på standby. I de historisk hårde høringer af nye kommissærer blev tre fra Rumænien, Ungarn og Frankrig ikke godkendt, og det har forsinket processen, inden Kommissionen kan komme til at arbejde.

Flytter måske penge fra forskning til forsvar

Forhandlingerne om EU’s ’lange budget’ (2021-2027) er endnu ikke afsluttede, for hvad gør man, når Brexit formentlig bliver en realitet, og Storbritanniens bidrag kommer til at mangle på indtægtssiden? Skal de andre stater betale mere? En række stater, bl.a. Danmark, har meldt ud, at man gerne ser et stramt budget.

”Det nye budget kan måske give et billede af, hvor EU er på vej hen: Det er et budget, hvor beskyttelsen af europæiske værdier, europæiske grænser og forsvarsområdet prioriteres,” forklarer Ditte Brasso Sørensen.

Masser at gå i gang med

Når Kommissionen kan begynde at arbejde, står de store udfordringer i kø. Ud over at forhandle det lange budget på plads med hvad det indeholder af politiske prioriteringer, skal der bl.a. findes en fornuftig løsning på Brexit.

”Hvis Boris Johnsons aftale falder på plads, kan EU gå i gang med det, EU er god til: At forhandle om løsninger for hvert emne, side for side i aftalen. Hvad gør vi med de nordirske fiskere osv. Det kommer til at tage lang tid,” spår hun.

Så er der klimalovgivningen. Ambitionen er, at Europa skal være verdens første klimaneutrale kontinent, men hvordan gør man det i praksis?

En anden stor udfordring er Margrethe Vestagers område: At fremtidssikre den digitale regulering i EU. For hvordan skal digitale produkter beskattes, hvordan skaber vi god datasikkerhed, og hvordan sikrer man, at Europa bliver ved med at være innovativ og i front på det digitale felt?

Gamle spøgelser huserer

Samtidig suser en kold træk efter gamle spøgelser stadig i de lange gange i Bruxelles og Strasbourg.

”Flygtningekrisen udstillede EU’s manglende beslutningskraft for hele Europas befolkning, da mennesker i tusindvis flygtede over Middelhavet for at komme ind i EU. I budgettet opprioriteres grænsevagtarbejdet, men man fandt aldrig en politisk løsning,” siger Ditte Brasso Sørensen.

”Skal de ydre grænser sikres bedre? Hvordan sikrer man en solidaritet med de lande, hvor hovedparten af flygtningene ankommer? Det politiske spil blev ikke løst, og det betyder, at hvis vi kommer i en lignende situation igen med et massivt flygtningepres, er EU dårligt forberedt,” siger hun.

”Her er man nødt til at finde en løsning, også for at komme ud af afhængigheden af Tyrkiet. Vi så for nylig, hvordan EU havde svært ved at agere over for Tyrkiet under krisen om kurderne, fordi Tyrkiet netop har det kort på hånden, at de blot kan åbne grænserne.”

Problemet med Ungarn og Polen

Et andet gråt og vedholdende spøgelse er de medlemsstater, der udfordrer ideen om det liberale demokrati. Især i Ungarn og Polen er der iværksat tiltag imod pressefrihed og indført reformer, der virker undergravende for demokratiet.

”Det er en hovedpine for EU, for EU’s legitimitet bliver udfordret, når der blandt medlemmerne er stater, som ikke er fuldgyldigt demokratiske,” påpeger Ditte Brasso Sørensen.

Kommissionen har forsøgt at irettesætte landene med forskellige procedurer, og i den kristendemokratiske gruppe blev ungarske Victor Orbáns parti suspenderet før Europa-Parlamentsvalget. Men det har ikke haft stor virkning.

”Nu er der en debat om at indføre en retsstatsmekanisme, som betyder, at lande, der ikke overholder EU’s grundlæggende demokratiske principper, fx retsstatsprincippet, ikke får tilskud fra EU. Det bliver spændende at se, om det kan vedtages,” siger hun.

Selv om EU er presset af store udfordringer, er hun ikke bekymret for det europæiske fællesskab.

”Jeg tror ikke, EU braser sammen. Men der er pres på fra mange fronter samtidig. Det kan godt være, det knager lidt her og der, men medlemsstaterne følger også Brexit og ser, hvor omkostningstungt det er at trække sig ud af EU. Selve EU-institutionen giver sig ikke under pres.”

Ditte Brasso Sørensen

EU-rådgiver, ph.d. i politisk teori og europastudier. Skribent for Information om EU-politik og europæiske anliggender. Forelæser på Folkeuniversitetet i Aarhus, Herning og Emdrup.

Bor i København med sin partner og deres 3-årige barn. 34 år.

Har skrevet bogen ’Demokrati - nationale og globale udfordringer’ sammen med Signe Blaabjerg Christoffersen.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.