Aktuelle arrangementer

I 2020 kan du komme til en række arrangementer rundt i landet med Europanu. Flere af dem er støttet af Europanævnet, og mange vil være gratis for publikum. På nuværende tidspunkt er vi i gang med at planlægge vores faste koncepter 'Europa & Cocktails' i Aarhus og Odense, europæisk vidensbrunch i Aarhus samt 'Året der gik i Europa' i Aarhus og Odense. Vi sender en medlemsmail ud, når de er færdige.

Herunder kan du se vores aktuelle arrangementer

Vær med, når "DANMARKDEBATTERER FREMTIDENS EUROPA" i foråret og efteråret 2020

Europa-Nævnet vil gerne give mulighed for, at alle i hele landet kan få lejlighed til at debattere EU, bidrage med synspunkter og forholde sig til de aktuelle spørgsmål om det europæiske samarbejde. Derfor inviterer de til en landsdækkende debatturné i fællesskab med de seks organisationer DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), Den Danske Europabevægelse, Europanu, Fagbevægelsen mod unionen (FMU), Folkebevægelsen mod EU og Nyt Europa. Find et arrangement i debatturnéen, der passer dig ved at klikke på overskriften.

AFLYST!!!! Europa & Cocktails: Kan EU redde klimaet?, gratis, Odense 28/10 og Aarhus 29/10

Klimaet er under ekstrem forandring. Det ser vi bl.a. ved et generelt voldsommere vejr, flere naturkatastrofer og enorme temperatur- og vandstigninger. Disse forandringer har store samfundsmæssige følgevirkninger som sult, sygdomme, ustabilitet og migration. Konsekvenserne af klimaforandringerne er mange, og de berører hele klodens befolkning. Forandringerne vil derfor i høj grad komme til at forme den internationale politik og herunder den europæiske politik i fremtiden. Men hvilke konsekvenser kan klimaforandringerne egentligt få for Europa? Hvordan håndterer EU klimakrisen? Og hvilke udfordringer står Europa og EU overfor i fremtiden? Jens Ladefoged Mortensen er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han vil gøre dig klogere på, om EU kan redde klimaet. Til arrangementet serverer vi en stærk cocktail, du kan styrke dig på til den videre kamp for klimaet.

AFLYST!!!! Vidensbrunch med Louise Halleskov - EU, flygtninge og menneskerettigheder, Aarhus 3/11

Siden 2015, hvor mere end 1 mio. asylansøgere og migranter krydsede EU’s grænser, har det stået klart, at EU har store udfordringer med at håndtere flygtningesituationen. For hvem har ret til ophold i EU? Hvilke lande skal behandle ansøgninger om asyl? Og hvad betyder det danske EU-forbehold? Her knap fem år efter, at flygtninge- og migrantkrisen rystede EU-samarbejdet, stiger presset igen på EU's ydre grænser. I Tyrkiet har Erdogan atter åbnet grænserne mod Europa. Og samtidig skønner forskere, at der i 2050 kan være op til 200 mio. klimaflygtninge i verden. Er EU på vej mod en ny flygtninge- og migrantkrise? Kan EU være nødt til at nytænke asylsystemet? Hvad med Danmark? Og hvad stiller vi op med klimaflygtningene? Louise Halleskov er lektor i EU- og menneskeret. Denne formiddag vil hun i samtale med rektor ved Folkeuniversitetet Sten Tiedemann sætte fokus på menneskerettighederne og den aktuelle flygtningesituation fra et europæisk perspektiv.

Europa under coronakrisen - livestream med Thorsten Borring, gratis, online 25/11

En virus fra et dyr på et madmarked finder vej til et menneske i det centrale Kina i slutningen af 2019, og få måneder senere raser der en pandemi, som også når til Europa – med høj dødelighed især i lande som Frankrig, Storbritannien, Sverige, Spanien og Italien. Fælles for de fleste lande i Europa er, at de går i lockdown i flere måneder, og mens restriktionerne så småt løsnes, er kampen nu sat ind for at finde økonomiske løsninger og vacciner. Hvordan har Europa tacklet situationen politisk? Hvilken rolle spiller EU, og hvordan ser det ud, når vi går ind i 2021? Er vi stadig lammede af den perfekte storm, som coronakrisen må siges at være? Thorsten Borring, professor i historie ved Aarhus Universitet, giver et indblik i Europa under krisen – og et bud på, hvordan det ser ud, når vi kommer på den anden side.

Året der gik i Europa, gratis, Aarhus 30/11 og Odense 1/12

Der har været nok at tage fat på for medlemmerne, kommissærerne og lederne i EU’s maskinrum i år. EU's idealer bliver fortsat udfordret af østeuropæiske lande, de ambitiøse klimamål skal indfris, Storbritanniens og EU's fremtidige forhold skal forhandles på plads. Det samme skal EU's syvårsbudget. Og så skal EU og de europæiske medlemslande komme godt ud på den anden side af pandemien. Kom med, når Europa i 2020 sættes i relief. Hvilke begivenheder var mest skelsættende? Og hvad vil komme til at præge 2021? Mød professor i statskundskab Derek Beachudlandsredaktør på DR Sanne Gram Fadel, EU-analytiker på P1 Morgen og Orientering Karin Axelsson, Europaredaktør fra Mandag Morgen Claus Kragh og forfatter og debattør Carsten Jensen.

Se arrangementet hjemmefra, når vi livestreamer 'Året der gik i Europa' direkte fra Aulaen på Aarhus Universitet: Klik her

Forskerturné i 2020

  • 'The Green Deal': Har EU styrken til at gøre noget ved klima og miljø?, gratis, Vejle 28/9

    Den folkelige skepsis mod det europæiske samarbejde er stigende. Modviljen udspringer af de udeblevne resultater i EU med hensyn til at finde langsigtede og solidariske løsninger på den økonomiske krise og de stigende miljø- og klimaproblemer. Sådan behøver det ikke at være i fremtiden. Den nye EU-kommission har fremlagt forslag, der minder om den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt's New Deal-politik i 1930'erne. Men EU-systemet har ikke samme politiske og økonomiske styrke, som den amerikanske præsident. Spørgsmålet er derfor, om den foreslåede 'Green Deal for Europe' er en politisk realitet eller blot 'varm luft'? For hvor skal pengene komme fra? Mød professor i økonomi, Jesper Jespersen, der vil gøre os klogere på 'The European Green Deal', og på hvorvidt EU besidder styrken til at gøre noget afgørende for klimaet og miljøet.

  • EU og forholdet til USA, gratis, Esbjerg 29/9

    Forholdet mellem EU og USA er historisk dårligt. USA har gradvist trukket sig tilbage fra den internationale scene og har overladt det til Kina og EU at udfylde det efterladte magtvakuum. Mens Kina har været ivrige efter at træde ind på den internationale scene, har EU været mere tøvende og ukoordineret i sin indsats. Balancen har for EU’s medlemslande været at fastholde en langsigtet amerikansk interesse i at levere europæisk sikkerhed, mens man på den anden side i stigende grad har vendt sig mod EU for at løse de fælles udfordringer, medlemslandende står overfor. Disse fremskridt har imidlertid forstærket den amerikanske kritik af EU, der er begyndt at opfatte EU som en konkurrent og modstander. Mød lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, der vil sætte fokus på den aktuelle udvikling i relationen mellem USA og EU og de spændinger, der har eksisteret før, under og efter Trump. 

  • Udvidelsen af EU  fordele og ulemper, historisk og aktuelt, gratis, Kolding 30/9

    Udvidelsen af EU er en tilbagevendende og kompliceret proces. På nuværende tidspunkt ser vi det udspille sig med den aktuelle diskussion om, hvorvidt der skal indledes optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. Forhandlinger, som Danmark, Holland og Frankrig ikke giver opbakning til. Kom med, når vi sætter fokus på udvidelsen af EU. Hvordan har EU udvidet sig gennem tiden? Hvad har været tanken bag udvidelsen? Og hvad er fordelene og ulemperne ved at udvide? Hvilke lande har klaret det godt og er kommet ind i EU? Og hvilke lande står stadig i kø for at komme ind i varmen? Mød lektor i sydøsteuropastudier, Christian Axboe Nielsen.

  • EU og de store mediegiganter, gratis, Horsens 1/10

    Facebook, Google, Apple og flere andre globale mediegiganter har indtaget magtfulde positioner i vores samfund. Virksomhederne styrer de store informationsmotorveje og påvirker, hvad vi læser, ser og hører på internettet. Ifølge den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er dette problematisk, fordi mediegiganternes kommercielle tilgange er afkoblet fra vores demokratiske tænkemåde. Hvordan udfordrer mediegiganterne EU’s demokratiske værdier, og hvordan kan vi bane vej for nye tilgange til digitale forandringer? Hvordan skal EU forholde sig til de digitale teknologier, der former kommunikations- og regeringsprocesser og forstyrrer den etablerede måde at arbejde og tænke på? Og hvorfor er internettet generelt og mediegiganterne specifikt blevet et centralt problem i europæisk politik? Mød professor MSO i kommunikation og digitale forandringer ved CBS, Mikkel Flyverbom, der vil gøre dig klogere på EU, politik og de store mediegiganter.

  • Den interne magtpolitik i EU, gratis, Ebeltoft 1/10

    Følelserne går højt i EU-samarbejdet i disse år. Alvorlige, næsten eksistentielle kriser truer med at splitte samarbejdet: Kaos på flygtningeområdet. Finanskrise. Økonomisk nedsmeltning i Grækenland. Brexit. Corona-pandemi. Samtidig er der overraskende ny saft og kraft i samarbejdet: Bankunion. Energiunion. Forstærket eurosamarbejde. Forstærket forsvarssamarbejde. Omfattende handelsaftaler, for eksempel med Canada. Fælles klimapolitik. Fælles vækstpakker i forlængelse af de økonomiske nedlukninger under Corona-krisen. Ikke alle tingene bliver til noget, men mange gør. Men hvordan træffer EU egentlig beslutninger? Hvem har magten? Og kan Danmark reelt øve indflydelse i et EU med 27 medlemslande? Bliv klogere på den interne magtpolitik i EU med professor i statskundskab, Jens Blom-Hansen.

  • 'The Green Deal': Har EU styrken til at gøre noget ved klima og miljø?, gratis, Herning 7/10

    Den folkelige skepsis mod det europæiske samarbejde er stigende. Modviljen udspringer af de udeblevne resultater i EU med hensyn til at finde langsigtede og solidariske løsninger på den økonomiske krise og de stigende miljø- og klimaproblemer. Sådan behøver det ikke at være i fremtiden. Den nye EU-kommission har fremlagt forslag, der minder om den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt's New Deal-politik i 1930'erne. Men EU-systemet har ikke samme politiske og økonomiske styrke, som den amerikanske præsident. Spørgsmålet er derfor, om den foreslåede 'Green Deal for Europe' er en politisk realitet eller blot 'varm luft'? For hvor skal pengene komme fra? Mød professor i økonomi, Jesper Jespersen, der vil gøre os klogere på 'The European Green Deal', og på hvorvidt EU besidder styrken til at gøre noget afgørende for klimaet og miljøet.

  • EU’s landbrugspolitik og klimaambitioner, gratis, Skjern 8/10

    EU’s landbrugspolitik har gradvist ændret sig over tid i takt med, at samfundets behov har ændret sig. Der er stigende fokus på, at europæisk landbrug skal bidrage til at løse de mange globale bæredygtighedsmål. Og i den nuværende landbrugspolitik er ambitionen at opfylde miljø- og biodiversitetsmålsætninger. Men hvordan opnås dette bedst, og hvilke krav vil dette foranledige til dyrkningen og langbrugsformerne? Med det nye forslag til den fælles EU landbrugspolitik lægges der også vægt på at bidrage til at løse klimakrisen. Dette er i overensstemmelse med EU Kommissionens nye grønne målsætning, og det må forventes, at de markante danske klimaambitioner vil betyde, at Danmark i størst mulig omfang vil benytte EU’s nye landbrugsordninger til at mindske landbrugets klimabelastning. Mød professor i agroøkologi, Jørgen Eivind Olesen, der vil gøre dig klogere på EU's landbrugspolitik og klimaambitioner. 

  • EU og de danske forbehold før og i dag, gratis, Væggerløse 27/10

    Kriser i EU går og kommer, men de danske EU-forbehold består. Det er nu 28 år siden, at Danmark oven på nej’et til Maastricht-traktaten tog forbehold over for EU’s fælles mønt, forsvarssamarbejde og retlige og indre anliggender. I dag er disse områder nogle af de vigtigste for EU-samarbejdet. Samtidig betyder Storbritanniens exit, at Danmark står mere alene end før som EU’s yderste medlem. Men hvilke konkrete konsekvenser har forbeholdene for Danmark? Hvad siger politikerne på Christiansborg i dag om euro, Europol og ’EU-hær’? Og hvad mener danskerne, som til syvende og sidst kan afgøre forbeholdenes skæbne gennem en folkeafstemning? Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken EUROPA, giver et overblik.

    Kontaktperson: Kirsten Wegge, 5417 7224 eller wegge@oncable.dk

  • AFLYST!!!!! EU's kriser, gratis, Nykøbing Mors 30/10

    EU bevæger sig hele tiden, det er ’a moving target’. Havde man i slutningen af 2019 analyseret Unionen, havde man måske spurgt sig selv, om den var i en krise. I sommeren 2020 er EU udsat for ’udfordringer’, men de færreste taler om, at EU er i en eksistentiel krise. Corona-redningspakken og det nye budget ser pt. ud til at have styrket EU. Men der er stadigt et internationalt system i opbrud,  Brexit, migranter og flygtninge, klima osv. Mød Søren Dosenrode, Jean Monnet-professor i europæisk politik og leder af Aalborg Center for European Studies ved Aalborg Universitet. Han vil fortælle om EU’s baggrund, analysere hvad der er sket i EU i året, der er gået, og gøre dig klogere på, hvor EU er på vej hen.

  • Den interne magtpolitik i EU, gratis, Sejs-Svejbæk 4/11

    Følelserne går højt i EU-samarbejdet i disse år. Alvorlige, næsten eksistentielle kriser truer med at splitte samarbejdet: Kaos på flygtningeområdet. Finanskrise. Økonomisk nedsmeltning i Grækenland. Brexit. Corona-pandemi. Samtidig er der overraskende ny saft og kraft i samarbejdet: Bankunion. Energiunion. Forstærket eurosamarbejde. Forstærket forsvarssamarbejde. Omfattende handelsaftaler, for eksempel med Canada. Fælles klimapolitik. Fælles vækstpakker i forlængelse af de økonomiske nedlukninger under Corona-krisen. Ikke alle tingene bliver til noget, men mange gør. Men hvordan træffer EU egentlig beslutninger? Hvem har magten? Og kan Danmark reelt øve indflydelse i et EU med 27 medlemslande? Bliv klogere på den interne magtpolitik i EU med professor i statskundskab, Jens Blom-Hansen.

  • AFLYST!!!! Hvor er EU på vej hen?, gratis, Løgstør 5/11

    2020 har været et skelsættende år for EU. Der har været nok at tage fat på for medlemmerne, kommissærerne og lederne i EU’s maskinrum. EU's idealer bliver fortsat udfordret af østeuropæiske lande, de ambitiøse klimamål skal indfris, Storbritanniens og EU's fremtidige forhold skal forhandles på plads. Det samme skal EU's syvårsbudget. Og så skal EU og de europæiske medlemslande komme godt ud på den anden side af corona-pandemien. Mød Søren Dosenrode, Jean Monnet-professor i europæisk politik og leder af Aalborg Center for European Studies ved Aalborg Universitet. Han vil fortælle om EU’s baggrund, analysere hvad der er sket i EU i året, der er gået, og gøre dig klogere på, hvor EU er på vej hen.

  • Hvad nu Europa, hvad nu EU?, gratis, Ørsted 11/11

    Der er nok af udfordringer for EU og Europa i øjeblikket med økonomisk recession som følge af Covid-19, oprør i Hviderusland, Storbritanniens exit, modsætningerne mellem Nord-, Syd, Øst- og Vesteuropa, flygtninge og immigranter fra Mellemøsten og Afrika i Middelhavet, økonomisk og politisk stagnation i Tyskland, alt på baggrund af tabet af indflydelse for det gamle Europa i verden, demografisk, politisk og økonomisk siden 1945. USA vender sig indad under Donald Trump, Kina buldrer frem under Xi Jinpings ledelse fuld af selvtillid, mens Vladimir Putins Rusland dygtigt vil have revanche, og Erdogans Tyrkiet udfordrer EU og NATO. I den situation er Danmark ved at blive et af de mest EU-positive-lande. Godt nok med forbehold, men positivt overfor europæisk samarbejde i en grad vi ikke har set tidligere. Hvordan alt dette hænger sammen, diskuterer Uffe Østergård, professor emeritus i europæisk historie ved CBS, på baggrund af sine bøger Europas ansigter (1992), Europa – identitet og identitetspolitik (1998), Hvorhen Europa? og Hvad nu EU? (2018).