Vidste du det? Fem facts om fobier // Raben Rosenberg

En fobi er en overlevelsesstrategi: Hjernen vil undgå, at vi udsætter os for fare. Men hjernen overreagerer i forhold til, hvor alvorlig faren er, fortæller professor i psykologi Raben Rosenberg. Her gør han dig klogere på fobier.

1. Fobier er helt normale
Nogle fobier er medfødte. Andre tillægger vi os. Det er helt normalt at have fobier imod insekter, åbne pladser, højder, mørke rum, flyveture, eller hvad der nu ellers får hjertet til at slå hurtigere. En fobi er hjernens strategi for overlevelse: Den udsætter os for en angstreaktion, så vi undgår det farlige, men angstreaktionen er irrationel: Sådan en lille edderkop er jo ikke farlig.

Har man flere forskellige fobier, kaldes overbegrebet ’agorafobi’. Det betød oprindeligt angsten for åbne pladser.

2. Nem at få - og nem at give slip på
Har du én gang oplevet at blive bange i en situation, kan du hurtigt indlære en uheldig fobisk reaktion i forhold til det, der skete. Men heldigvis kan fobier også hurtigt aflæres. Det sker ved kognitiv adfærdsterapi, hvor personen udsættes for det, han/hun er bange for, i ganske små mængder; altså først en lille højde, så lidt mere, og lidt mere højde…

3. Tanker kan gøre fobien værre - men også bedre
Har man en fobi, oplever man ofte, at man ikke kan tænke helt rationelt. Fornuften får ikke et ben til jorden, og katastrofetanker opstår. Men får man kontrol over tankerne, kan man også tale fobien ned. Så gælder det om at holde fast i neutrale facts, fx: Risikoen for at styrte ned med fly er langt mindre end risikoen for at blive dræbt i en bilulykke.

4. Hvornår kræver en fobi behandling?
En fobi kan blive invaliderende, fx hvis den betyder, at personen ikke kan forlade sit hjem. Generelt er en fobi sygelig, når den påvirker livskvaliteten og giver problemer i hverdagen. 

5. Fobier kan påvirke selvværdet
Personer, der har en eller flere fobier, kan ofte ikke selv forstå, hvorfor de reagerer så voldsomt på noget, der - set med fornuftens briller - ikke er særlig farligt. Det kan virke stressende og give dårligt selvværd.

 

Kilde: Raben Rosenberg, professor, dr.med., klinikchef på Region Hovedstadens psykiatriske hospital

Af: Jonna Toft, journalist

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.