Syv facts om tarmen, du (nok) ikke kendte // Søren Laurberg

Tarmen er et kompliceret og specialiseret system, der har sit eget nervesystem, producerer hormoner og flytter store mængder væske rundt hver dag. Her løfter overlæge og professor i tarmkræftkirurgi Søren Laurberg fra Aarhus Universitetshospital sløret for nogle af tarmens overraskelser.

1. Store mængder væske flyttes rundt
Der sker voldsomme forflytninger af væske i tarmsystemet: Slimhinden og de tilhørende kirtler producerer 20-25 liter væske hver dag, som flyder rundt i forskellige dele af tarmsystemet og opsuges igen. Blandt andet leveres der væske til produktionen af en halv liter spyt - dagligt!

2. Slimhinden udskiftes hver anden-tredje dag
Tarmens indre overflade udskiftes hele tiden. En tarmslimhinde holder kun to-tre dage, så her sker en evig fornyelse. Overfladen ændrer sammensætning og formål ned gennem kanalen, men den ændrer sig også efter forskellige påvirkninger.

3. Tarmen producerer hormoner
Inde i tarmsystemet produceres der mere end 20 forskellige hormoner, altså signalstoffer, der styrer og regulerer en lang række forskellige processer. Vi er først lige begyndt at få et indblik i deres betydning, bl.a. i forhold til sukkersyge, fedme og hvordan fordøjelsen fungerer.

4. Har sit eget nervesystem
Der sidder lige så mange nerveceller i mave-tarm-kanalen som i rygraden. Mave-tarm-kanalen har sit eget nervesystem, og forskerne forstår det fortsat ikke fuldt ud. Man kan fx klippe i en tarm eller brænde et stykke, uden at det giver smerter. Men tunge tanker påvirker nervesystemet i tarmen.

5. Veludviklet immunsystem
Lige under tarmslimhinden er der et udbygget immunapparat, som har til opgave at beskytte os mod farligt indhold i tarmen. Men det kan reagere uhensigtsmæssigt og føre til forskellige kroniske tarmbetændelsessygdomme.

6. Over 1 kg bakterier i hver af os
Tarmsystemet er smækfyldt med bakterier, som har betydning for fordøjelsen og forhindrer, at farlige bakterier angriber os. Der findes mere end 1 kg bakterier inden i os. Der er stort fokus på, om bakteriesammensætningen har betydning for, om vi fx bliver tykke, om vi får skrumpelever ved at drikke alkohol, og om celleforandringer i tarmslimhinden udvikler sig til kræft.

Det hele hænger sammen: Vores helbred er afhængigt af, hvad vi spiser. Tarmens nervesystem, immunapparat og hormonsystem spiller sammen med bakteriesammensætningen i tarmen. Det er så indviklet, at vi kun forstår en brøkdel.

7. Stor placebo-effekt og det lange perspektiv driller forskningen
Forskning i tarmsystemet er temmelig besværlig, fordi der er en meget stor placebo-effekt på måske 20-30 pct. Med andre ord: Hvis du tror på, at en indsats virker, ja, så virker den ganske ofte. Så forskerne må bruge blindforsøg, hvilket er vanskeligt.

Det lange perspektiv er en særlig udfordring ved fx tarmkræft, som ofte udvikles over 10-15 år. Vi ændrer kostvaner over årene, og det gør det vanskeligt at finde ud af, hvilken betydning kosten har.

Professorens gode råd
Da tarmsystemet er så komplekst og stadig overrasker forskerne, er de bedste råd for at holde tarmen sund at følge de gængse kost- og sundhedsråd. Søren Laurbergs råd lyder:

  • Drop rygning
  • Lad være med at drikke for meget
  • Motionér - det er fx godt at gå nogle ture
  • Lad være med at blive for fed
  • Vær søde ved hinanden og behandl hinanden ordentligt
  • Spis varieret. Vær ikke fanatisk med noget.
  • Hop ikke på alt, hvad du læser om tarmen. Der forskes meget, men der er stadig meget, vi ikke forstår om tarmsystemet.  

 

Tekst: Journalist Jonna Toft, Periskop   /  http://jonnatoft.dk/

Vil du vide mere om det fascinerende tarmsystem, så tilmeld dig Folkeuniversitetets forelæsningsrække ’En god mavefornemmelse’

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.