Simona Zetterberg Gjerlevsen, "Fiktion kan både nytte og fornøje"

Du har måske læst ’Kongens fald’ og bladret dig gennem siderne med Christian 2.s eksekvering af det Stockholmske blodbad. Eller måske har du set filmen ’En kongelig affære’ og oplevet Struensees relation til en utilregnelig Christian 7.? Begge er gode historiske fortællinger. Og begge fortæller de danmarkshistorien gennem fiktion. Simona Zetterberg Gjerlevsen forsker i historiske romaner og fiktionalitet, og i hvordan fiktive værker påvirker vores syn på verden. Hun har bl.a. skrevet bogen ’Fiktion’ til den populære Tænkepauser-bogserie.

Dramatiske serier, spændende film, overraskende romaner og adrenalinpumpende computerspil. Næsten alle mennesker dykker dagligt ned i fiktionens verden. Og netop derfor mener Simona Zetterberg Gjerlevsen, at fiktion er vigtig at tale om. ”Fiktion har nogle helt særlige egenskaber, der kan få os til at se verden på nye måder”, forklarer hun og fortsætter: ”Fiktionen tillader os at tage et skridt tilbage og forstå andres fortællinger, synsvinkler og holdninger”.

I øjeblikket beskæftiger Simona sig særligt med den historiske roman, og om forholdet mellem de autentiske begivenheder og fiktionaliteten i disse værker. ”Jeg undersøger fx, hvordan vores opfattelse af middelalderen som en æra med ridderturneringer og ædle konger stammer fra romaner som Walter Scotts ’Ivanhoe’ og danske B.S. Ingemanns ’Valdemar Sejr’”, uddyber Simona Zetterberg Gjerlevsen.

Fiktionen påvirker vores liv
Den romerske digter Horats sagde, at digtning både kan nytte og fornøje. Og ifølge Simona gælder det samme for de fiktionsværker, vi omgiver os med i dag. ”Vi har sommetider brug for at koble af og se underholdende tv-serier eller læse krimier, der ikke nødvendigvis giver os nogen særlig nyttig indsigt. Andre gange har vi behov for at fordybe os i fiktionsværker, der får os til at se anderledes på vores egne liv eller den virkelighed, vi lever i. Fiktion er nemlig ikke afkoblet fra virkeligheden, men en anden måde at nå ind til virkeligheden på”, forklarer hun.

Simona Zetterberg Gjerlevsen vil gerne arbejde videre med fiktionens udvikling i et historisk perspektiv.
”Når vi får et historisk blik på fiktionen, opdager vi, at genrerne ikke altid har eksisteret, og at vi ikke kan regne med, at genrer bare holder sig stabile. Jeg tror, vi kan få nogle svar på, hvordan vi tackler den situation, vi står i i dag ved at se tilbage. Fremadrettet håber Simona Zetterberg Gjerlevsen på at kunne grave endnu dybere i vores forståelse af, hvad det fiktive kan. Kan vi fx finde alternative måder at tænke økonomi på gennem fiktionen? Eller kan vi få et andet forhold til global opvarmning ved at læse økokritisk poesi? Jeg håber, at min forskning i fiktion kan bidrage til en klarlægning af forskellen mellem bedrag, sandhed og det opfundne”, fortæller Simona Zetterberg Gjerlevsen.

Vi har brug for at tale om vores litterære oplevelser
Noget af det bedste ved at formidle sin forskning er ifølge Simona at mærke tilhørernes begejstring for stoffet. Og når Simona holder forelæsninger om romaner og fiktion, oplever hun, at deltagerne har et stort behov for at tale om de oplevelser, de selv har haft gennem litteraturen. ”Fiktion er en fantastisk mulighed for at starte debatter, fordi vi kan tale om, hvordan det var for hovedpersonen i en roman at opleve kærlighed, sorg eller tab og dermed indirekte nå frem til, hvordan vi selv oplever forskellige livsomstændigheder”, uddyber hun.

Simona Zetterberg Gjerlevsen finder også selv både stor fornøjelse og nytte i de værker, hun kaster sig over. Et af de værker, der har gjort størst indtryk på hende, er Laurence Sternes ’The Life and Opinions of Tristram Shandy, Gentleman’. Romanen er en fiktiv selvbiografi, hvor hovedpersonen Tristram Shandy forsøger at skrive sin egen livsfortælling – men han indser, at det tager ham længere tid at fortælle om sit liv end at leve det, hvis han skal være tro mod virkeligheden. ”Det er et af mine favoritværker – både fordi det er et uregerligt værk, der hele tiden overrasker læseren, og fordi det handler om fiktionens væsen. Fiktionen vil aldrig svare helt til virkeligheden, og det er netop derfor, den kan give os en unik adgang til den”, forklarer hun.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.