Søren Sindbæk, "Om nogle år skriver vi byernes historie om"

Byernes arkæologi er det rigeste arkiv, vi har som mennesker, fortæller professor MSO i middelalderarkæologi Søren Michael Sindbæk. I det nye forskningscenter UrbNet er han med til at afdække, hvordan byer verden over stod i forbindelse med hinanden i vikingetiden, og hvad de udbredte netværk betød for udviklingen.

Globalisering er ikke nyt. Allerede glasperlemageren i 800-tallets Ribe mærkede konsekvenserne af globalisering, da glasperler fra middelhavsområdet blev billigere, og han måtte overlade sit fag til udlandet og finde på noget andet at lave.

De udbredte handelsnetværk og kommunikationsforbindelser mellem vikingetidens og middelalderens byer bliver undersøgt i Aarhus Universitets ’Center for Urban Network Evolutions’ (UrbNet), som åbnede i 2015 med en grundforskningsbevilling på 65 mio. kr.

Med åbningen gik en drøm i opfyldelse for vicecenterleder og professor Søren Sindbæk, for lige siden han skrev speciale om bronzehandel, har han drømt om at undersøge byernes netværk grundigere. 

- I byerne blev der handlet, formidlet nyheder, reguleret med lovgivning og udøvet magt. Der er fortættede netværk i byerne. Vi undersøger, hvilken kraft netværk og kommunikation med andre byer, lande og verdensdele har haft, og hvad det betød for udviklingen, forklarer han i telefonen, mens han traver rundt ved en udgravning i Ribe.

Ribe er nemlig en af de byer, som centrets ca. 20 forskere undersøger sammen med bl.a. Unguja Ukuu på Zanzibar i Østafrika, Jerash i Jordan og Doliche i Tyrkiet - og Rom, København og Odense.

- Ribe og Unguja Ukuu på Zanzibar eksisterede samtidig. Der var et stærkt fokus på søfart i begge samfund, og tænk engang: I de to byer har vi fundet glasperler fra de samme værksteder i Syrien! Byernes historie er også globaliseringens historie. I Ribe stoppede produktionen af glasperler inden for en periode på tyve år, fortæller han.

Kan nu få mere præcise svar
Forskerne på UrbNet bruger en række nye og mere præcise metoder, ”High Definition Archaeology”, til at fastsætte fx hvor gamle deres fund er.

Med de nye metoder har de afdækket, hvordan et hus, hvis fundament og gulv lå under en kælder i Sct. Clemens Stræde i Aarhus, ikke bare var fra vikingetiden, men helt præcist fra år 800-825, og at huset stod der i ca. 70 år. Derefter blev det ryddet, og Aarhus’ første vold blev anlagt hen over det, formentlig lige efter år 900.

- Med så præcise dateringer kan vi bedre sammenligne med andre samtidige byer. Vi ved nu, at der var by ved Aarhus Å omkring år 800. Hedeby opstod omkring år 810, og Norges ældste byer er fra lige omkring år 800. Der er et mønster: Byer omkring Kattegat og Østersøen opstår ved vikingetidens begyndelse, siger Søren Sindbæk.

Sammenligningerne gør det lettere at se netværk og forbindelser.

- Jeg forventer, at om nogle år kan vi skrive købstædernes historie i Danmark om. Vi vil kunne vise, hvor mange byer, der er fra vikingetiden, og hvor mange der er fra den første tid med domkirker. Vikingernes handel og bispernes magt har været vigtige faktorer for udviklingen, forklarer han. 

Kvinder skabte forbindelser
Men det var ikke kun rigmænd og konger, der vævede netværk på tværs af lande og verdensdele. Kvinderne havde stor betydning. Handelsfolk havde brug for at formidle deres varer vidt og bredt, og de skaffede sig gode forbindelser ved at gifte sig ind i familier i fjerne egne.

- Kvinder havde en opgave i at pleje netværk. Nogle rejste meget, fx den islandske Gudrin Thorbjarnardóttir, som kort efter år 1000 tog med på et tidligt togt til New Foundland og Nordamerika. Senere i livet rejste hun fra Island til Norge og videre til Rom. I sit liv mødte hun både indianere i Amerika og paven i Rom, fortæller Søren Sindbæk.

- Opdagelsen af det nye land, Vinlandet, omkring år 1000 har formentlig været almen viden i Nordeuropa. Nyheden har bredt sig, selvom der kun deltog et par snese personer i ekspeditionerne. Siden gik opdagelsen i glemmebogen, indtil Columbus rejste derover. 

Rokker ved verdensbilledet
Allerede i vikingetiden var der altså udbredte forbindelser mellem byer, landsdele og lande. På UrbNet undersøger forskerne blandt andet, om man kan spore kornhandel via korns isotoper, hvor guld, sølv og kobber kommer fra, og hvordan bronzehandelen har skabt netværk.

- Historien giver nye perspektiver på nutiden. Som arkæolog blev jeg overrasket over, at der har været så store, blomstrende byer med fantastiske moskeer på Zanzibar i 11-1200-tallet, altså samtidig med, at Aarhus Domkirke blev bygget. Fordommene om, at Afrikas udvikling først startede, da europæerne kom, er helt ved siden af. Da jeg gik rundt i ruinerne dernede, kunne jeg i øvrigt genkende nogle arkitektoniske træk ved døre og vinduer: Vi havde noget lignende herhjemme på samme tid. Der har formentlig været en fælles påvirkning, fortæller Søren Sindbæk.

Netværk i byerne var afgørende for, at påvirkninger og tendenser kunne sprede sig. En lille mængde kommunikation kunne sprede sig vidt og få stor effekt, fordi byer var knudepunkter, hvor centrale personer mødtes.

- I de fortættede netværk opstår der nogle gange ’løse kontakter’, altså forbindelser, som ligger ud over, hvad man kunne forvente, og som bare tilfældigt opstår. Muligheden for uventede kontakter er måske noget af det mest væsentlige - og oversete - i forhold til, hvorfor byer er og var så populære at bo i. En mulighed for at række ud i verden, siger han.

Blå Bog:
SØREN MICHAEL SINDBÆK
- Professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, Afdelingen for Arkæologi og Kulturarvstudier.
- Vicecenterleder på Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) på Moesgård.
- Har bl.a. skrevet bogen ’Aggersborg i vikingetiden’ sammen med Else Roesdahl og Anne Pedersen, 2014.
- Var i 2013 med til at finde og udgrave Danmarks femte ringborg fra vikingetiden, Borgring ved Køge.
-  Var lektor på universitetet i York, England, i 2009-12.
- Fik Københavns Universitets Guldmedalje 2001 for sit speciale om vikingetidens handel.
- Bor i Hasle med sin kone Line og fem sammenbragte børn.
- Født i Holstebro i 1975

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.