Peter Yding Brunbech, "Køleskabet viser vores historie"

Et kig på varerne i køleskabet giver et indblik i, hvad vi forestiller os er vores fælles historie, fortæller Peter Yding Brunbech fra HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Vikinger og bondesamfund fylder meget på etiketterne.

Når vi køber mælk med græssende køer på kartonen, kyllinger fra Hopballe Mølle (nu i 6. generations eje) eller marmelade fra Den Gamle Fabrik (den ægte siden 1834!), køber vi samtidig fortællingen om, at vi kommer fra et bondesamfund i en udefinerbar fortid. 
”Ideen om bløde kornmarker fylder utrolig meget for os i forhold til, hvor få der arbejder der,” siger Peter Yding Brunbech, leder af HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling.
”Henvisninger til bondesamfundet vækker en genklang i os og styrker en ur-identitet, vi føler: Vi er fra en bondekultur. Det er ikke som sådan forkert, men vi bestemmer selv, hvor meget det skal fylde for os. Vi kunne også have valgt at fremhæve arbejderkulturen eller velfærdssamfundet, eller vi kunne helt lade være med at identificere os med noget historisk. Men reklamer, der henviser til bondesamfundet, virker åbenbart godt, så dén fortælling bliver ofte den fremherskende,” siger han.

Vi er alle historiefortællere 
Via indkøbskurven viser almindelige borgere, hvilke dele af historien, de gerne vil fremhæve, forklarer han. For ét er sikkert: I reklameverdenen holder man kun fast i en fortælling om et produkt, hvis den virker. Så når vi nu i generationer har kunnet købe marmelade fra Den Gamle Fabrik, så er det fordi, fortællingen om boblende marmeladegryder i mormors landkøkken fungerer og sælger marmelade.
”Der sker en slags historie-cirkulation, som historikerne ikke har indflydelse på. Vi har ikke autoritative historiefortællere længere, men vi er på sin vis alle blevet fortællere, og det sker bl.a. gennem vores forbrug. Det er en mere demokratisk proces, end man lige skulle tro: Her har historikerne ikke ret meget at skulle have sagt,” siger han.

Vi søger et fællesskab via historien
Peter Yding Brunbech arbejder bl.a. med historiebrug og offentlig historiebevidsthed. Hverdagens reklamer er kilder til en fælles historieoplevelse, påpeger han:
”Vi ser fx vikinger som hærdebrede, rå mænd, der spiste masser af kød. En restaurant kan hedde Viking Bøfhus, men Viking Vegetarhus - det går bare ikke. For vikinger hadede grøntsager, det ved vi jo! Men det er noget vrøvl, for vikingerne spiste også masser af fisk, korn, grøntsager og bær,” siger han.
Typisk bruger vi historien til at fortælle noget om, hvem vi er, og hvilket fællesskab, vi tilhører. En slægtsforsker undersøger fx fællesskabet i sin familie. Så når vi reagerer positivt på reklamer om bondesamfund og vikinger, giver det også et interessant indblik i vores forestilling om os selv, påpeger Peter Yding Brunbech.

En længsel mod noget oprindeligt
”De seneste 20-30 år har der været en stigende længsel tilbage til noget ’oprindeligt’ - den udefinerbare tid, hvor hønsene lagde æg under havens buske og mor syltede i køkkenet. Noget var bedre engang, kan vi se, for mange reklamer viser tilbage til en svunden tid,” siger han. 
”Fx må kyllingerne smage bedre, når de kommer fra en rigtig gård med vandmølle, ejet af 6. generation. Vi læser en kvalitet ind i, at stedet fortæller en historie og har identitet. Men kyllingerne bliver jo ikke nødvendigvis bedre af, at en tip-tip-tipoldefar dyrkede havre samme sted, som der nu er gårdbutik.”

Behov for ankre tilbage i tiden
Vores rødder i landbokulturen og historien har ikke altid været noget, vi fremhævede. I 1960’ernes mælkereklamer løb mælken kridhvid og glat ned i et ultrarent glas, langt fra græs, yvere og beskidte stalde.
Men i 1990’erne skete der et skift, fortæller Peter Yding Brunbech. Nu kom der køer, jord og landliv med i reklamerne. ”I dag går vi efter det autentiske, og der er stor interesse for historien. Vi er sat fri på så mange planer, at vi har brug for at kaste nogle ankre tilbage til noget oprindeligt, - vi føler, at vi har tabt et eller andet. Vi vil have en historie tilbage. Og når du køber et glas marmelade fra Den Gamle Fabrik, får du lidt af det tabte,” siger han.
Der er nu ikke noget håndholdt over produktionen i Den Gamle Fabrik, tilføjer han. Firmaet er ejet af Orkla ASA, et af Norges største børsnoterede selskaber. Det er dog lidt pudsigt, at vi drømmer os tilbage til en tid, hvor man var nødt til at sylte, konservere, tørre og salte for at kunne opbevare maden, mener han. Da konserves og frostvarer kom i 1960-70’erne, var der stor begejstring: Nu kunne man nøjes med at handle en gang om ugen eller sjældnere.

Vi oplever historien som ufarlig
Selv om Danmark som tidligere kolonimagt har nogle brogede fortællinger i lasten, ser vi generelt historien som noget ufarligt herhjemme.
Der kan være uenighed om, hvad der skal stå i historiebøgerne, men det er intet i sammenligning med uenighederne i Mellemøsten om Israel og Palæstina eller i Tyrkiet og Grækenland om Cypern. Vi føler heller ikke at historien gør ondt, som det fx er tilfældet i Tyskland.
”Men hvis vi reducerer vores historie til blot at være en række gode fortællinger, så bliver vi mindre i stand til at forestille os, at fremtiden kan blive radikalt anderledes,” påpeger Peter Yding Brunbech.

Hjælper os med at forstå fremtiden
Vi er selv med til at bestemme, hvordan vores historie skal skabe fremtiden, påpeger han.
”Hvis vi betragter historien som givet, som om den kun har én moralsk pointe og lærer os noget bestemt, så bliver det farligt. Det er vigtigt at erkende, at vi selv er med til at skabe billedet af, hvad der er væsentligt i vores historie, og at vi gør det i selv helt hverdagsagtige situationer, når vi vælger varer i køledisken,” siger han.
”Ligesom vi skal være ansvarlige forbrugere, skal vi også være ansvarlige historieforbrugere og overveje, hvad vi vil bruge historien til.”

Blå bog: Peter Yding Brunbech
Leder af HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling siden 2014. Tidligere projektleder for formidlingsprojektet Danmarkshistorien.dk på Aarhus Universitet, hvor han er uddannet. Historiker, ph.d. 46 år.
Bor i Brabrand med sin kone og to døtre på 16 og 13 år.

Af Jonna Toft, journalist

Januar 2020