Mogens Pfeiffer Jensen, "Leddegigt har vi fået skovlen under"

Nye behandlingsmetoder og nye former for biologisk medicin betyder, at leddegigt ikke længere invaliderer folk, fortæller overlæge Mogens Pfeiffer Jensen, der forsker i behandlingen af gigtsygdomme. Men forskerne er ikke nået nær så langt med slidgigt. Desværre, for det rammer os alle, hvis vi sørger for at bliver gamle nok.

”Tidligere blev folk invalide af leddegigt. Mange sad i kørestol, og nogle døde unge. Men det er vi ovre nu, og det er blandt andet derfor, vi læger synes, at leddegigt er så interessant. Vi er virkelig nået langt med behandlingen,” siger overlæge Mogens Pfeiffer Jensen.

”Halvdelen af patienterne bliver symptomfri på medicin. Den anden halvdel har en vis grad af symptomer og handicaps. Vi er blevet markant bedre til at slukke for sygdommen, før den får ødelagt for meget.”

Han er lige kommet susende ind på kontoret på det gamle kommunehospital i Aarhus med vind i det hvide hår og frisk luft i sweateren. Som overlæge på universitetshospitalet og lektor på Aarhus Universitetet er han både involveret i den praktiske behandling af patienter, uddannelsen af nye gigtlæger og i forskning – noget, der optager ham intenst.

”Det er simpelthen spændende at bore sig tættere på, hvorfor leddegigt opstår. Men vi ved det stadig ikke. Der sker en påvirkning udefra, som sammen med nogle genetiske faktorer betyder, at der sker noget i cellerne – og så går der kuk i immunforsvaret. Det angriber kroppens egne celler. Dermed opstår der en betændelsestilstand i leddet – leddegigt”, forklarer han.

Tidligere gav man først medicin til leddegigtpatienter efter fem-ti år med sygdommen, fordi man var bange for bivirkninger af medicinen, bl.a. knogleskørhed.

”Nu ved vi, at tidlig, aggressiv behandling med det gamle gigtmedicin methotrexate er afgørende. Vi kan også nøjes med at sprøjte binyrebarkhormon direkte ind i de syge led i stedet for at behandle hele kroppen, som man gør, når man giver en pille. Dermed mindsker eller undgår vi mange bivirkninger”, forklarer Mogens Pfeiffer Jensen, hvis forelæsninger om gigt på Folkeuniversitetet trækker fulde huse.

Indianere havde leddegigt
Omkring 40.000 mennesker i Danmark har leddegigt ifølge Gigtforeningen. Sygdommen kan ramme alle, men især +40-årige rammes, og to ud af tre er kvinder. Der er mere end 1.300 nye tilfælde af leddegigt hvert år.

Før 1600-tallet var leddegigt ikke udbredt i vores del af verden. Kun i Amerika har man fundet ældre skeletter med de særlige forandringer i knoglerne fra leddegigt. I visse indianerstammer var en fjerdedel ramt.

Derfor var Columbus i en periode mistænkt for at have slæbt en leddegigt-bakterie med hjem fra Amerika. Senere ledte man efter en virus, der kunne give leddegigt, og for nylig har forskerne fundet en sammenhæng mellem paradentose og leddegigt.

Men løsningen på gåden er ikke fundet. Man ved blot, at tobaksrygning og nogle genetiske faktorer øger risikoen for at få sygdommen.

Vil tilpasse dyr gigtbehandling
Mogens Pfeiffer Jensen forsker i ’biologisk behandling’: Det er komplicerede præparater, som hæmmer de betændelsesprocesser, der opstår i leddene ved gigtsygdom. 

Målet er at finde en metode, så man kan give hver patient præcis den mængde medicin, som virker bedst – uanset om patienten vejer 130 eller 60 kilo, eller om patienten er hurtig eller langsom til at omsætte stofferne. På den måde kan patienten få den optimale behandling uden unødvendige bivirkninger.

”Medicinen er urimeligt dyr, 100.000 kr. pr. patient pr. år, så når politikerne taler om at prioritere i dyr medicin, så sidder vi og dukker os,” siger han med et skævt smil.

”Men måske kan vores forskning føre til, at patienterne har færre sygedage, kan blive ved med at passe deres arbejde i flere år, og kan leve et mere normalt liv uden overførselsindkomster på grund af sygdommen. Det er der store menneskelige, men også økonomiske, aspekter i.”

I et andet forskningsprojekt er han med til at undersøge sammenhængen mellem nervesystemet og immunforsvaret. Nogle nerver kan bidrage til eller hæmme betændelse. ”Vi har fokus på den store nerve, Vagus-nerven, der forbinder hjernen med blandt andet tarmsystemet. Når den stimuleres hos raske, sker der en reaktion i immunforsvaret. Nu skal vi se, hvad der sker hos gigtsyge,” fortæller han.

Slidgigt – en trist historie
Mens behandlingen af leddegigt er en succes, er forskningen i slidgigt ikke nået nær så langt.

”Alle får slidgigt, hvis de bliver gamle nok. Næsten alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led. Men vi ved ikke, hvorfor det opstår, og vi kan ikke behandle det nær så effektivt som leddegigt. Det er en trist historie,” siger Mogens Pfeiffer Jensen.

Det hjælper at tabe sig. Har man et BMI på over 28, kan et vægttab på fem kilo halvere smerterne i vægtbærende led. Træning af muskler og led kan også hjælpe. Der findes ikke medicin, der påvirker slidgigt, kun smertestillende – og det har begrænset effekt og mange bivirkninger.

”Den mest effektive behandling er kirurgi: At få udskiftet det knæ eller den hofte, der er hårdt ramt. For en gigtlæge er det ærgerligt at måtte sige det. Men slidgigt er heldigvis ved at blive et hot emne inden for forskning, fordi så mange er ramt, der er store samfundsmæssige konsekvenser, og det er interessant for medicinalfirmaer. Så jeg håber, vi tager nogle store skridt frem ad de næste år,” siger han.

I øvrigt er ’slidgigt’ med Mogens Pfeiffer Jensens ord et åndssvagt navn. Man kan nemlig næsten ikke slide sig til det. Folk med stillesiddende arbejde får slidgigt lige så ofte som folk med fysisk hårdt arbejde. Men slidgigt gør mere ondt, hvis man må slide.

  

BLÅ BOG 

  • Overlæge i reumatologi på Aarhus Universitetshospital med ansvar for uddannelsen af gigtlæger.
  • Lektor, ph.d. på Aarhus Universitet. Blev i 2014 kåret som ’Årets Underviser’ på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health.
  • Forsker i leddegigt og biologisk medicin til gigtsygdomme.
  • Ivrig foredragsholder. Har bl.a. deltaget to gange i Folkeuniversitetets ’Forsker stand-up’, hvor en række forskere blev coachet af komiker Sebastian Dorset, så de kunne levere tempofyldt, overraskende og underholdende vidensformidling i stand-up rammer.
  • Bor i Risskov med sin hustru. Har tre udeboende børn.
  • Født i Østerild i Thy i 1961.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.