Philipp Schröder

Bytte bytte købmand

Professor i international økonomi Philipp Schröder, Aarhus Universitet


Hvad foregår der på billedet - og hvad siger det om din forskning?
Jeg sidder i en sofa omgivet af produkter fra forskellige lande. Produkter, som er en del af danskeres hverdag, selv om mange af dem ikke bliver produceret i Danmark. Vi er alle sammen omgivet af globalisering i dagligdagen - måske også i højere udstrækning end vi lige går og tænker på. Danmark har faktisk en eksportkvote på omkring 50 procent af vores bruttonationalprodukt.

Der er et pædagogisk budskab i billedet, som jeg også tit lægger ud med, når jeg underviser studerende i international økonomi. Tænk på, at der hverken bliver fremstillet mobiltelefoner, biler eller software til satellitnavigation i Danmark. Alligevel har vi de her produkter, fordi vi kan importere dem. Og der er jo ikke tale om, at varerne bare bliver sendt til os, fordi omverdenen godt kan lide os. Vi får bilerne, telefonerne og alt det andet, fordi vi har byttet os til det med for eksempel vindmøllevinger, legoklodser og byggerådgivning. Og det er for mig essensen af, hvorfor globalisering og international økonomi er så vigtigt for et samfund. Der ville se fundamentalt anderledes ud i Danmark, hvis vi ikke kunne handle med omverdenen.

Det forskningscenter, jeg er leder af, fokuserer på samspillet mellem globalisering og virksomheder. For ti år siden ville den typiske økonomilærebog hævde, at det er nationer, der handler med hinanden, men i løbet af de seneste år har den internationale forskning flyttet fokus over på det faktum, at det er virksomheder, der handler på tværs af landegrænser. Derfor forsøger vi på vores forskningscenter at besvare spørgsmålet: Hvad skal der til for, at en virksomhed kan begå sig internationalt?

Hvorfor er dit fag interessant for den almindelige dansker?
Fordi det kan gøre det klart for folk, hvor vigtigt det er, at Danmark deltager aktivt i den enorme markedsplads, vi kalder for globaliseringen. I Danmark fylder det ikke ret meget i folks bevidsthed, hvor afhængige vi er af, at vores virksomheder eksporterer varer, så vi andre kan få de biler og telefoner, vi vil have. Og det undrer mig, når man ser på, hvor lille en brik Danmark er i det globale marked. Man kan stadig finde nicher i den offentlige mening, hvor folk går ind for grænsebomme og tror alting ville være hyggeligere, hvis vi ikke var udsat for al den udenlandske konkurrence. Men faktum er, at hvis man er tilskuer til globaliseringen, så taber man. Og den eneste grund til, at et lille land som Danmark, der ikke har nogen nævneværdige råstoffer, er blandt de rigeste lande i Europa, er, at vi altid har været dygtige til at koble os til den globale markedsplads, hvor man kun får noget retur, hvis man selv har noget at bytte med.

Og her nytter det ikke noget at klamre sig fast til de produkter vi tidligere har haft succes med, men som kineserne nu kan lave både bedre og billigere. For det forholder sig faktisk sådan, at globaliseringen kan stille både os og kineserne bedre. De tager godt nok et større stykke af den verdensøkonomiske kage end tidligere, men deres stigende produktionsevner og konsumlyst er til gengæld med til at bage en langt større kage, så både danskerne og kineserne får mere på tallerknen.
Selvfølgelig er det forfærdeligt for den enkelte, hvis ens arbejdsplads bliver outsourcet til Kina eller Polen, men hvis vi vil klare os i den globaliserede verden, kræver det nogle tilpasningsevner. Og det er i høj grad de evner, der er skyld i, at Denmark er så rigt et samfund i dag.

Hvad får du ud af at undervise på folkeuniversitetet?
Som forsker skriver jeg ind imellem artikler som kun tyve mennesker på verdensplan forstår - og er interesserede i at læse. Det kræver et særligt mind-set at være forsker, men det er helt andre krav, der stilles af mig, når jeg forbereder mig til en forelæsning på Folkeuniversitetet. Her bliver jeg tvunget til at stoppe op og tænke over, hvad min forskning egentlig betyder. Med mine økonomistuderende bruger jeg to semestre og mange modeller for at nå frem til slutfacit - at handel er en motor for velstand og vækst. Og det har været en meget sund øvelse for mig at nå frem til samme konklusion på halvanden time overfor et Folkeuniversitetetspublikum, som nok er interesseret, men måske ikke har den helt store baggrundsviden om økonomi.

Skrevet af Maria Fly Vilsbøll

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.