Karina Lykke Grand, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet

Kunsten at kende sig selv

Hvad har 150 år gamle landskabsmalerier med politik at gøre? Og kan kunsthistorien fortælle os noget om, hvorfor vi i dag mener, at noget er særligt dansk? Spørger man Karina Lykke Grand, lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, er svaret et klart ”ja”. Hun har speciale i dansk guldalderkunst og forsker i hvilke værker og genstande, der har haft så stor politisk gennemslagskraft og langtidsholdbarhed, at de fortsat bliver udstillet i dag – og dermed stadig repræsenterer en hel nations identitet.

Mange danskere har måske nogle forestillinger om, hvad der definerer danskhed, eller hvordan Danmark tager sig bedst ud. Men det er formentligt ikke alle, som er bevidste om, at dette billede i høj grad er præget af den kunst- og kulturarv, der blev skabt i Danmark mellem 1840’erne og 1860’erne. ”Det var en tid, hvor borgerskabet kæmpede for frie forfatninger, større frihed og demokrati, og i denne kamp stod politikere og kunstnere sammen om at udklække en visuel vision for fremtidens Danmark”, fortæller Karina Lykke Grand.

Guldalderbilledernes solbeskinnede Danmark er valgpropaganda

Kampen fik kunstnerne til at skildre den grønne bøgeskov og et sommerligt solbeskinnet land, der bugtede sig i bakke og i dal. De idylliske billeder af Danmark fik så stor gennemslagskraft i formningen af den danske identitet, at malerierne sidenhen er blevet ikoner for danskheden. ”Hvad de færreste nok ved er dog, at kunstnerne ikke skildrede det Danmark, de så, men det Danmark som borgerskabet havde brug for at fremvise. Deres værker var således mere at regne for valgplakater end virkelighedsnære gengivelser af det danske land”, forklarer Karina Lykke Grand.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.