Dorthe Kierkegaard Thomsen

Hvordan finder vi balance i livet?

Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor i psykologi ved Aarhus Universitetet og forsker i livshistorier og erindringer.


Sammenhængen mellem min forskning og billedet af mig er… at ligesom gode historier kan billeder jo oftest fortolkes på mange måder. Men en sammenhæng mellem billedet og min forskning er, at livshistorier, ligesom vipper, handler om balance. I livshistorier handler balancen om forholdet mellem realitet og fortolkning, hvor livshistorien skal være åben for fortolkning og genfortolkning, men samtidig tage udgangspunkt i det levede liv.

Jeg blev forelsket i mit fag, da… jeg på mit første semester støvede rundt på biblioteket og fandt en bog om erindringers funktion. Jeg læste bogen og forstod nok halvdelen, men forelsket blev jeg stadig. Hvad jeg den gang ikke vidste var, at bogen var en klassiker skrevet af en af de førende hukommelsesforskere.

Når jeg fortæller folk, jeg ikke kender, at jeg er forsker... så siger de ofte, at det, jeg forsker i, lyder rigtigt spændende. Jeg tror, at det er en af fordelene ved at forske indenfor psykologi – rigtig mange mennesker kan relatere til det og føler, at de kan bruge faget til at forstå sig selv og deres hverdag. Det, synes jeg, er en gave.

Min forskning er relevant for helt almindelige mennesker, fordi… de fleste mennesker tænker over, hvem de er, og hvordan ting i deres fortid har været med til at forme dem og påvirke, hvem de er i dag. Det er netop det, livshistorier handler om: at forstå hvem vi er og fortolke forbindelser mellem begivenheden i fortiden, og hvordan vi er blevet, som vi er – og også at forstå hvordan det, vi gør nu, vil påvirke den fremtid, vi får.

Jeg er allermest stolt af mit arbejde, når… en fagfælle siger, at min forskning bidrager væsentligt. Når en studerende giver udtryk for, at min undervisning har flyttet noget.

Den vigtigste opdagelse inden for mit fagområde er, at… erindring kan være meget subjektive udgaver af fortiden. Grunden til, at det er vigtigt, er, at vi alle har en oplevelse af, at vores erindringer indfanger tingene, som de virkelig skete. Men når man laver systematiske undersøgelser, kan man se, at vores erindringer bestemt ikke er kopier af fortiden men tværtimod kan forvrænges på mange forskellige måder. Det er jo blandt andet noget, der har helt konkrete konsekvenser i forhold til brugen af øjenvidner. Men det er også noget, der betyder noget i vores dagligdag i forhold til at forstå, hvorfor andre mennesker husker noget andet end os selv.

Hvis jeg ikke var blevet forsker…? Det kan jeg næsten ikke forestille mig mere – jeg har det som en fisk i vandet. Men jeg ville nok have ønsket at bliver forfatter – jeg elsker at læse og at skrive. Men det er nu nok godt, at jeg blev forsker. Jeg er ikke sikker på, at talentet rækker til at skrive bøger.

Den nyeste forskning inden for mit felt viser... at vores erindringsevne er tæt sammenknyttet med vores evne til at forestille os fremtiden og til at sætte os ind i andre menneskers tankeverden. Man kan ligefrem tale om et fælles system, som både tillader os at erindre begivenheder fra fortiden, forestille os begivenheder i fremtiden og forestille os, hvordan andre har oplevet begivenheder. Samtidig har disse tre evner nogle forskelle, som man også er begyndt at udforske.

Mit mål som forsker er… at bidrage til, at vi får større viden om menneskers psyke, og at denne viden bliver brugt på en måde, som bedrer menneskers hverdag. Selv sagt har jeg næsten aldrig en fornemmelse af at opnå dette mål.

Når jeg forelæser på Folkeuniversitetet, oplever jeg… at folk er interesserede og engagerede. At det, jeg ved, kan bruges til noget, fordi folk kommer med mange forskellige baggrunde og spørger ind ud fra deres egne erfaringer eller i forhold til det arbejde, de har.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.