Lone Kølle Martinsen, ”Grundtvig og jeg er blevet rigtig gode venner”

Det lå ikke i kortene, at Lone Kølle Martinsen skulle beskæftige sig med Grundtvig på fuld tid, da hun tidligere har anset Grundtvig for noget gennemtygget i sammenligning med fx Ingemann. Men hun er kommet på andre tanker og er nu at finde på Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet, hvor hun arbejder med kvindebegrebet hos Grundtvig.

”Grundtvig var meget ’Lykke-Per’-agtig i sin tilgang til livet. Han var kompromisløs, bøjede sig ikke og sagde bestemt ikke ”tak”, hvis han fik et spark i røven, men tog i stedet kampen”. Sådan beskriver Lone Kølle Martinsen N.F.S. Grundtvig, der både lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. ”Han ville i en bestemt retning med samfundet, han havde nogle visioner, og dem kæmpede han for – også selvom det bragte ham på kant med mangt og meget gennem hans levetid”, fortsætter hun.

Men ifølge Lone skal vi ikke kun huske Grundtvig for hans politiske og teologiske betydning – men også for det aftryk, han har sat på kvindebegrebet. ”Grundtvig var med til at transformere kvindebegrebet via den nordiske mytologi, folketroen og biblen. Han havde gode og positive tanker om kvinden og det kvindelige”, fortæller Lone Kølle Martinsen. Men Grundtvigs positive tanker er blevet overset i de seneste 50 års kvindedebat. For han havde en binær kønsopfattelse – ligesom andre i hans samtid. Og det gad man ikke have noget med at gøre under 1960’ernes og 1970’ernes kvindefrigørelse. ”Jeg mener, at det er vigtigt at beskæftige sig med kvindebegrebet hos Grundtvig, da det viser, at dansk kvindehistorie kan skrives længere tilbage end sit traditionelle udgangspunkt, der sædvanligvis dateres til 1871 med Dansk Kvindesamfunds grundlæggelse”, fortsætter Lone Kølle Martinsen.

Grundtvig i dag
Lone kommer ikke selv fra et grundtvigiansk miljø og har aldrig været på højskole, men hun mener alligevel, at vi alle bør gøre op med os selv, om vi kan bruge Grundtvig til noget. ”Han var anti-elitær, han kunne have det svært med parnasset, og det kan jeg, som første-generations akademiker fra et lille fiskersamfund i Bagenkop, nikke genkendende til”.

Som et delprojekt har Lone også beskæftiget sig med brugen af Grundtvig forud for EF-afstemningen i 1972 – noget man kan læse mere om i den nye udgivelse ’Konfliktzonen Danmark’. Bogen handler om, hvordan historiens udlægning afhænger meget af øjnene, der ser. Vi tolker simpelthen de historiske kendsgerninger forskelligt alt efter vores politiske ståsted.

Forskning og formidling
For Lone er det tværfaglige forskningsarbejde rigtig vigtigt – og hun kalder sig selv en udpræget netværker.  ”Jeg gider ikke sidde på et kvistkammer i tællelysets skær mutters alene”, forklarer hun. På Grundtvig Centeret er Lone netop landet i et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor hun som historiker også arbejder tæt sammen med forskere inden for teologi og religionsvidenskab. 

Også formidlingen af sin forskning til andre, ligger Lone meget på sinde. ”Jeg er vild med Folkeuniversitetet. Det er simpelthen et genialt koncept! Det er meget vigtigt for mig at formidle min forskning”, siger hun, og hun har da også været vidt omkring på landets Folkeuniversiteter – lige fra Skagen til Bornholm.

Fremadrettet håber Lone at kunne dykke mere ned i kvindebegrebet – og det ikke kun i en dansk kontekst, men også med et transnationalt perspektiv. Inden længe udgiver hun desuden bogen ’Venus, Lucie og Margrethe’, der fokuserer på kvindehistorie – og om kvindehistorie overhovedet er vigtig i dag.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.