Leif V.S. Balthzersen: "Vi skal lære at lytte aktivt"

Musikkens sprog lærer vi ikke i skolen, så vi må selv gøre en indsats for at få adgang til de fantastiske oplevelser, der ligger i musikkens univers, opfordrer musikhistoriker og tidligere chef for bl.a. Aarhus Symfoniorkester Leif V.S. Balthzersen. Her giver han nogle bud på, hvad du skal lytte efter.

Hører du et maleri af toner i forskellige farver, når du hører et stykke klassisk musik? Opfanger du temaerne, selv om de spilles af forskellige instrumenter? Eller bliver lydene let til én stor musikgrød?

At åbne ørerne og lytte aktivt er noget, der kan læres. Det kræver, at man hører et værk eller en sekvens mange gange, og det kan være en god hjælp at have en guide med, som kan folde musikken ud og pege på interessante steder.

Sådan en guide er Leif V.S. Balthzersen, tidligere musikchef for bl.a. Aarhus Symfoniorkester. I over 30 år har han arbejdet med at formidle klassisk musik via undervisning, foredrag, programnoter, bøger og artikler, og han oplever en umættelig sult efter viden om musik hos en stor del af befolkningen.

”I uddannelsessystemet lærer vi ikke musikkens sprog pr. automatik. Så vi har brug for nogle indgange for at få hul på dét at lytte aktivt,” forklarer han.

 

Peger ind i musikken
Når Leif Balthzersen holder sine meget populære forelæsninger på Folkeuniversitet om musikkens mesterværker, prøver han at pege ind i musikken, ligesom på et maleri, så deltagerne bedre kan høre de enkelte elementer.

”Vi lytter efter melodier, temaer og instrumenter. Det kan være svært at skelne mellem fx en obo og en klarinet eller en violin og en cello, hvis man ikke er så øvet. Når jeg viser temaer og melodistumper frem, bliver der en større opmærksomhed på, at der er et helt, stort maleri foran os. De enkelte farver træder tydeligere frem, så musikken ikke bare er en bred strøm af lyd,” fortæller han.

Ind imellem mødes han med en angst for, at musikoplevelsen bliver ødelagt af denne nærlytning. At der går for meget hjerne i den.

”Men bagefter siger kursisterne altid, at musikken lyder anderledes, og at oplevelsen er større. Musikken folder sig ud for dem.”

 

Lyt efter opbygning og temaer
Er man uvant med at høre klassisk musik, anbefaler Leif Balthzersen, at man vælger fx en symfoni af Beethoven, der har 250 års jubilæum i år, og lytter til satserne mange gange.

”Læg mærke til opbygningen, altså arkitekturen i musikken. En symfoni har normalt fire satser, men hver sats har også sin egen form. Komponisten vil noget med det hele. Det er ligesom på en biltur: Hvis du kender ruten, lægger du mærke til andre ting gennem bilruden,” forklarer han.

”Lyt efter temaerne i musikken; de små, genkendelige melodier. Hvis du ikke hører temaerne, går du glip af variationer og overraskelsesmomenter. Læg også mærke til de skift, der er. Så lyt, og lyt igen, og tag den én gang til - det er faktisk et vældig dejligt arbejde,” siger han med et smil.

 

Prøv at lytte vandret
”Vi skal øve os i at lytte vandret gennem musikken og høre flere ting på samme tid,” forklarer Leif Balthzersen. Han medgiver, at det ikke er helt let.

Korsangere kender det: Kunsten at holde sin egen stemme midt i virvaret af de andres stemmer, der synger andre toner. At finde sin plads i lydbilledet.

”Når vi lytter vandret, stiller vi skarpt på detaljer, man ellers ville gå glip af. Lidt ligesom man stiller skarpt på enkeltdele i et fotografi. Næste gang, du hører en opera, så prøv at sortere solisterne væk og lyt efter, hvad orkestret laver,” foreslår han og tilføjer, at uanset om det lykkes eller ej, så træner det ørerne.

Hvis man kender et stykke musik godt, kan det også være spændende at høre det i andre indspilninger og i live-opførelser. Hvad vælger dirigenten at fremhæve? Og hvad gør det ved musikken?

Efterhånden som ørerne bliver mere trænede, glider nyere klassisk musik også nemmere ned, selv om den ofte er mere kompliceret end den gamle klassiske musik.

”Nyere musik bryder med de gamle mønstre, og det har den gjort i over hundrede år, men vi har stadig ikke rigtig vænnet os til dette sprog. Selv komponister fra begyndelsen og midten af 1900-tallet som Stravinskij, Debussy og Sjostakovitj kan for mange lyttere være svære at afkode,” fortæller han.

 

Vi oplever musik forskelligt
Musik kommunikerer følelser og stemninger, og det lader til, at vi oplever musik ret forskelligt.

Engang prøvede Leif Balthzersen at spille Carl Nielsens symfoni ’De fire temperamenter’ for et hold kursister, og så skulle de gætte, hvilken sats der skildrede det koleriske, det flegmatiske, det melankolske og det sangvinske temperament.

Kursisterne var temmelig uenige. Kun det melankolske var der tilnærmelsesvis en enighed om.

Men musikoplevelse handler også om, hvilken musik man er blevet præsenteret for, og hvor bredt et spekter af musik, man har et forhold til.

”Det er synd og skam, at børn ikke i højere grad præsenteres for den klassiske musik, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi har tusind års musik, vi kan gå ombord i, og vi har lettere adgang til den i dag end nogensinde før. Men man skal jo vide, hvad man vil høre, inden man får det ud gennem højttaleren,” siger han.

Det er også oplagt, at skolebørn lærer noder allerede i de små klasser, mener han.

”Noder er jo bare et alfabet, og det er fuldstændigt enkelt, men nogle er nærmest bange for noder. Hvis vi alle lærte noder og fik et grundkendskab til klassisk musik, ville mange flere få adgang til de her gode musikoplevelser, og flere ville få en lettere adgang til at komme til at spille musik selv.”

 

BLÅ BOG: Leif V.S. Balthzersen
Mag.art. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og universitetet i München. Tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester, og tidligere ensemblechef for Aarhus Sinfonietta. Skriver overtekster for Den Jyske Opera. Redaktør for musikudgivelser på Aarhus Universitetsforlag. Arbejder med formidling af musik.
Har bl.a. skrevet bøgerne ’Mozarts operaer - en guide’ og ’Richard Strauss’ orkesterværker - en brugsanvisning’.
55 år. Bor i Aarhus med sin ægtefælle Vibeke.

Af Jonna Toft, journalist

Juni 2020