Karen Klitgaard Povlsen, ”De unge slås med de samme problemer, som de sloges med for 100 år siden”

Af Marcus Aggersbjerg i samarbejde med Folkeuniversitetet

Det er ikke let at være ung i dag. Det påstår de færreste. Mobiltelefonen bimler og bamler døgnet rundt. Kroppen skal være sund og slank. Politikerne kræver hurtig ekspedition, når det handler om at få sig en uddannelse. Og de sociale medier råber på opmærksomhed fra tidlig morgen til sen aften. Det er lige til at tabe pusten og overblikket af. 
Men den formildende nyhed er, at det ikke var mindre problemfyldt at være ung i begyndelsen af forrige århundrede. Faktisk minder mange af de problemer, som ungdommen kæmpede med for 100 år siden meget om de udfordringer, som nutidens unge slås med.

”Problemerne har selvfølgelig helt andre udtryk i dag, men nedenunder den kulørte overflade er det de samme eksistentielle udfordringer, der går igen. Det er de samme grundkonflikter, de unge står over for. Ungdomslivet er stadig en fase, hvor man skal finde ud af, hvad de andre gør og så mærke efter, hvad man selv har lyst til at gøre. Sådan har det altid været,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen, der i årevis har beskæftiget sig med populærkultur i alle dens forskellige udtryk.

Den 64-årige lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet har forsket i alt fra krimier over madkultur til kropsidealer i Alt for damerne. Og så har hun skrevet en bog om den amerikanske ungdomsserie, Beverly Hills 90210, der fik det meste af den danske ungdom til at klistre til fjernsynsskærmen op gennem 1990erne.

”Jeg opdagede med stor forbløffelse, at mine egne børn, der ellers ikke så fjernsyn, pludselig begyndte at interessere sig for, hvad der skete på skærmen torsdag aften. Dengang så børn og unge mellem 12-16 år meget lidt fjernsyn, for der var ingen underholdning til dem. I USA var tendensen den samme, og det var et problem for annoncørerne, der ikke kunne komme i kontakt med de unge. Derfor begyndte amerikanerne målrettet at producere serier, der henvendte sig til ungdommen, og her blev Beverly Hills 90210 hurtigt populær, fordi serien talte direkte til de unge og behandlede mange af de udfordringer, de stod med i deres hverdag,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen. 

Henvender sig til begge køn
Beverly Hills 90210 tog ungdomslivets udfordringer og flyttede dem ud af bøgernes verden og ind i fjernsynets univers. Og den amerikanske serie præsenterede seerne for historier, der henvendte sig til begge køn.

”Den klassiske ungdomslitteratur blev skrevet til enten drenge eller piger. Det var nyt at have en ambition om at henvende sig til begge køn. Men bortset fra det greb kunne jeg genkende meget af det, jeg så på skærmen. Da jeg var ung i 60erne, læste jeg bøger om den unge skovridderdatter Susy, og de handlede i stor stil om de samme udfordringer, som mine børn stod over for i 90erne,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Med tiden tabte den amerikanske tv-serie pusten, og seertallene trak i den forkerte retning. Men serien har haft mange populære arvtagere, og det seneste år har den norske ungdomsserie Skam fået stor succes herhjemme. Og selvom det er 25 år siden, at Beverly Hills 90210 lod Brandon, Brenda, Donna og Dylan kæmpe med ungdomslivets trængsler, er det mange af de samme konflikter, som den norske serie tager op. 

Venskaber, kærester, mobning
Skam handler meget om, hvordan man omgås sin krop: Hvad man putter i den af sex, mad, sprut, stoffer og motion. Anden sæson tematiserer blandt andet spiseforstyrrelser i en pigegruppe med den smukke og populære, de kønne, den tilslørede og den tykke.

”Alle pigerne skal finde ud af at håndtere, hvad de vil byde deres krop og ikke mindst deres mund – fra blow jobs til at smage på maden. De udforsker hele tiden grænsen mellem brug og misbrug. Mellem nydelse af mad og misbrug af mad. Nydelse af alkohol og misbrug af alkohol. Nydelse af sex og misbrug af sex. Og dertil kommer alt det andet, der fylder op i et ungt menneskes liv; venskaber, kærester, mobning og identitet.”

Tilsvarende temaer kan man finde i ældre ungdomslitteratur, forklarer Karen Klitgaard Povlsen. De eksistentieller konflikter, ungdommen baksede med i tiden omkring første verdenskrig, adskiller sig ikke grundlæggende fra de udfordringer, nutidens unge kæmper med.

”De konflikter, som Skam behandler, er velkendte, og serien bliver med rette hyldet for at tage sig af realistiske og vedkommende udfordringer, som ungdommen har let ved at spejle sig i; Hvordan man accepteres socialt blandt venner eller i pardannelser. Hvordan man undgår udstødelser og den skam, der følger med at være forkert. Hvordan man taler, handler og ser ud på den rigtige måde – og på den forkerte. Hvordan man kan have antennerne ude i det sociale og inde i sig selv på én gang. Det viser serien overbevisende,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

Forældrene kigger med
Den seriøse ungdomsserie rummer altid et element af opdragelse, men hvor amerikanske Beverly Hills 90210 var meget eksplicit i sine moraler, så er norske Skam langt mere subtil og elegant, når den skal opdrage sit publikum.

”Holdet bag serien har tydeligvis lavet et grundigt stykke researcharbejde. Det er tydeligt, at manuskriptforfatterne ved, hvordan er det at være ung i dag. Hele universet virker voldsomt troværdigt. Eller som en ung fyr sagde til mig for nylig: Man skulle tro, det var virkelighed.”

Af samme grund bliver serien og dens indhold også et vindue ind til en verden, som de unges forældre ellers ikke har adgang til.

”Der var ikke mange forældre, som sad og så Beverly Hills 90210 med deres teenagebørn, men norske Skam har et stort publikum blandt forældregenerationen, fordi serien indvier dem i, hvordan deres sønner og døtre tænker, føler og ikke mindst opfører sig ude i verden,” fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

Og hvad er det så, forældrene ser, når de sætter sig i sofaen og kigger på et afsnit af Skam? Ifølge den århusianske forsker er svaret både enkelt og opløftende:

”Det går det op for forældrene, at deres børn ikke afviger ret meget fra dem selv. Det kan godt være, at den nye generation af unge taler et anderledes sprog og bruger andre ord, men de står i mange af de samme situationer, som forældrene selv stod i, da de var unge. Nutidens unge har et rigt indre liv, selv om det ikke altid ser sådan ud, når de sidder og glor ned i deres mobiltelefon. De har også en høj overligger for, hvordan man opfører sig over for andre mennesker, selv om medierne indimellem giver indtryk af en kuldsejlet moral hos ungdommen. Og det er en rigtig vigtig pointe, synes jeg. Den nye generation af unge er mindst lige optagede af at opføre sig ordentligt og rigtigt, som tidligere generationer har været.”

Hvem er hun?
Karen Klitgaard Povlsen er født i 1952. Hun er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet og er desuden tilknyttet forsknings- og formidlingscenteret Smag for livet, der har fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk med det formål at skabe muligheder for et bedre og rigere liv for den danske befolkning. Karen Klitgaard Povlsen forsker i børn og unges brug af medier i relation til mad og har skrevet en lang række artikler om emnet. Hun er desuden forfatter til flere bøger, blandt andet "Beverly Hills 90210: Soaps, ironi og danske unge", der udkom i 1999.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.