Jakob Isak Nielsens, ”Udlandet elsker småneurotiske danske kvindefigurer”

Danske tv-serier har stor succes internationalt, og danske filmfolk og skuespillere tager turen over Atlanten i stort tal. Men udviklingen startede faktisk allerede, da TV2 brød DR’s monopol, forklarer film- og tv-forsker Jakob Isak Nielsen.

Af Jonna Toft, journalist, 23. oktober 2016
Folkeuniversitetet i Aarhus

Regnvåde ruder. Sparsom belysning. Psykologiske dramaer, ofte med kvinder som fixpunkter. Begrebet Nordic Noir er opstået omkring de nordiske tv-serier, som ofte samler halvdelen af befolkningen foran skærmen.

Internationalt har de danske tv-serier slået an i et omfang, de færreste havde forestillet sig muligt. For nylig fik Susanne Bier en Emmy for miniserien Natportieren. Skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører bruges nu i vidt omfang i store, amerikanske tv-serier og film, fx Game of Thrones og den kommende HBO-satsning Westworld.

”I 1990’erne var Riget det eneste eksempel på, at en dansk tv-serie blev genindspillet i udlandet. Men inden for de seneste fem år er feltet eksploderet,” siger film- og tv-forsker Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet.

”Forbrydelsen er genindspillet i USA og Tyrkiet. Broen er genindspillet i USA og i en fransk-britisk samproduktion. Den som dræber og Nikolaj og Julie er genindspillet i USA. Og der er solgt optioner på mange serier, så de kan genindspilles senere, bl.a. Arvingerne og Bedrag.”

Public service-tv lagde grunden

Jakob Isak Nielsen er med i et stort forskningsprojekt under Det Frie Forskningsråd om, hvad der får danske tv-serier til at slå an i udlandet.

”Svarene ligger på mange niveauer. Det har fx haft stor betydning, at vi har en stærk public service-tradition, hvor man godt ville bruge offentlige midler på tv-drama,” forklarer han.

Udviklingen begyndte i hans optik med monopolbruddet i 1988, hvor TV2 hurtigt blev en succes, der stjal både seere og medarbejdere fra DR. I 1994 tog DR-generaldirektør Christian Nissen initiativ til en undersøgelse, som viste, at danskerne opfattede dansk fiktion som en af DR’s svagheder, og samtidig var det dét område, hvor flest mente, at DR skulle styrke sin indsats.

Med dén løftestang kunne DR prioritere tv-serier højt, og nogle af de første successer ud over landegrænserne blev Riget i 1994 og Taxa i 1997.

Tre dogmer gav gode serier

”DR udviklede nogle produktionsdogmer, og tre af dem har især været med til at give tv-serierne deres egen stemme og visuelle æstetik,” fortæller Jakob Isak Nielsen.

”Det første er ’Crossover’: DR begyndte at bruge langt flere freelancere fra filmbranchen til at lave tv. Branchen er ikke så stor, så mange arbejder både med film og tv – og det er vores held, for filmpåvirkningen kan virkelig ses på tv-serierne,” siger han.

’One vision’ er det andet dogme: Én persons vision skal realiseres. I de lange danske tv-serier er det manuskriptforfatteren, der fungerer som en såkaldt showrunner med en lille stab af episodeforfattere til at hjælpe sig. Instruktørerne skifter derimod. Det ville tage årevis, hvis én instruktør skulle instruere alle ti afsnit af en serie.

Tredje dogme er ’Den dobbelte historie’:

”Ud over at historien skulle være fængende, skulle den også have en public service-dimension. Derfor handler Forbrydelsen II om Danmark som krigsførende nation og Forbrydelsen III om Danmark under finanskrisen,” forklarer Jakob Isak Nielsen.

 DR har altså udviklet tv-serierne lag for lag. Det smittede af i hele miljøet – og det kunne ses ved prisuddelingerne. Den serbiske dansker vandt Prix Italia i 2001, og Rejseholdet, Nikolaj og Julie, Ørnen og Livvagten vandt alle en Emmy i kategorien ’Bedste internationale dramaserie’ i 00’erne.

”Priserne betød international bevågenhed og international medfinansiering, hvilket løftede kvaliteten yderligere,” forklarer Jakob Isak Nielsen.

Yngre og mere trofaste seere

I England, hvor Forbrydelsen var en stor succes, viste det sig, at seerne var lidt yngre og lidt mere trofaste end kanalen BBC Four’s øvrige seere. Samme mønster ses bl.a. i Australien.

Desuden viste Forbrydelsen, at englænderne godt vil se tekstet drama. Og det engelske marked er et vigtigt udstillingsvindue til USA.

”Via forskellige trædesten kom de danske tv-serier ind på markedet i USA, hvilket er meget usædvanligt i dansk tv-historie. Nu sker der en eksport af formater og kreative hoveder, som vi aldrig har set magen til. Se bare Charlotte Sieling, instruktør på Rejseholdet, Krøniken og Broen – nu laver hun The Americans og Homeland. Og Lars Mikkelsen, der spiller borgmesterkandidat i Forbrydelsen, dukker nu op i House of Cards som den russiske præsident Viktor Petrov.”

Opfattes som lødige

Lyssætning, dialog og karakteropbygning i de danske serier er noget af det, der bliver bemærket i udlandet. Og så er der flere kvinder i hovedrollerne.

”Stærke kvindelige hovedroller var faktisk usædvanligt tidligere. Næsten alle vores stærke kvindefigurer er også fejlbarlige, småneurotiske, melankolske eller har en sindslidelse – også dét har udlandet taget til sig,” griner Jakob Isak Nielsen.

”Nordic Noir er blevet et kvalitetsstempel. Tv-serierne opfattes som lødige, som god kvalitet. I Tyskland bliver de fremhævet i medierne på bekostning af deres egne tv-serier. Danske tv-serier har en forbavsende stærk position internationalt. Vi rider med på en fascinationen af det nordiske, som tv-serierne også selv er med til at skabe.”

Fremover bliver det interessant at se, hvad der sker på ikke-krimi-fronten, mener han:

”DR har en serie på vej om tro – mon den har potentiale internationalt? TV2 laver mange serier, der foregår regionalt, fx Dicte, Norskov og Badehotellet. Har de international klangbund? Og hvad med det historiske drama? 1864 fik en hæderlig modtagelse i England, selv om kritikerne høvlede den ned herhjemme. Jo, der er mange udviklingsmuligheder.”

 

Manden på forsiden

Jakob Isak Nielsens ansigt pryder forsiden af programmet for vidensfestivalen Nordiske Nätter. Folkeuniversitetet i Aarhus sætter altid forskere på forsiden, fordi forskerne og deres evne til at formidle udgør Folkeuniversitetets grundstof.

BLÅ BOG

JAKOB ISAK NIELSEN

Lektor på Medievidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Fast forelæser hos Folkeuniversitetet i Aarhus, hvor han har holdt en lang række foredrag om film og tv de seneste år.

Født i 1975 i Fredericia. 

Bor i Hasle med sin kone Anne og deres tre sønner.

 

NORDISKE NäTTER

4.-6. november er der Nordiske Nätter på Moesgaard Museum efter lukketid: Et sansemættet program giver dig mulighed for at lugte, se, mærke, høre og opleve Norden.

Fx kan du høre speedforedrag om den grønlandske nat, de arktiske udfordringer, nordiske sprogblomster, tv-serier og den nordiske musikscenes udvikling lige nu. Du kan også høre nordisk musik anno 2016, når SPOT Festival sammensætter et musikprogram.

Med Nordiske Nätter vil Folkeuniversitetet oplyse om nordiske forhold og kulturarv og diskutere, om Norden har en betydning for det enkelte menneske i dag.

Se mere på www.nordiskenaetter.fuau.dk

  

Mød Jakob Isak til NORDISKE NäTTER

Jakob Isak Nielsen er med i flere arrangementer under NORDISKE NäTTER fredag den 4/11. Oplev ham i samtale med DR2 journalist Mikkel Frey Damgaard og DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold om tv-succeserne ’Forbrydelsen’ og ’Broen’ eller få forklaringen på seriernes succes, når Jakob holder foredrag om baggrunden for den store interesse for serierne i Danmark og resten af verden.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.