Frans Ørsted, Flow – en modpol til stresskulturen

Flow er det nye sort inden for positiv psykologi, og ifølge forsker og lektor Frans Ørsted Andersen, er der god grund til at stifte bekendtskab med teorien, hvis man ikke allerede er med på bølgen. Flow er nemlig sundt, lærerigt og super fleksibelt.

Af Fie Nadja Vedsmand, 15. oktober 2016

Positiv psykologi er hipt som aldrig før, og de seneste fem år har hvert eneste livstilsmagasin og seminar med respekt for sig selv haft positiv psykologi på dagsordenen. Det gælder for hele den vestlige verden, hvor især mindfulness og meditation har storhittet hos befolkningen. Sidste nye skrig inden for feltet er ”flow”, der som sine forgængere er et middel til en mindre stresset hverdag. Men hvor flere af de kendte metoder inden for positiv psykologi kræver tid og rum til at udføre konkrete øvelser, tager flow udgangspunkt i hverdagens sysler.

”Flow er en tilstand, der knytter sig til de aktiviteter og gøremål, vi i forvejen beskæftiger os med i dagligdagen – eksempelvis madlavning, sport, arbejde og alle andre sysler, man kan lade sig opsluge af. På den måde slipper man for at skabe sig tid til at koble fra,” siger lektor i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, Frans Ørsted Andersen, der forsker i flow og i pædagogik.

Han har forsket i flow siden 2003, hvor han under et uddannelsesophold i Los Angeles lod sig inspirere af metodens ophavsmand, psykologiprofessoren Mihaly Czikszentmihalyis. Siden har han flere gange været med til at dokumentere metodens indvirkning på mennesket, udgivet bøger og tidskrifter om begrebet og har i flere år har haft forelæsningsrækker i flow og positiv psykologi på Folkeuniversitetet.

Flow på skolebænken

Men allerede før mødet med teoriens skaber var Frans Ørsted Andersen opmærksom på flow-teoriens styrker. Interessen opstod, da han for år tilbage arbejdede som lærer og senere skolepsykolog i Odense. Her beskæftigede han sig løbende med børn og unge med forskellige udfordringer og problemstillinger, og fælles for gruppen var, at de havde svært ved at koncentrere sig og holde fokus i undervisningen. Mange gav op, og nogen endte med at forlade skolen.

Da flow i bund og grund handler om fordybelse, er det et meget relevant værktøj i arbejdet med de udfordrede unge, mener forskeren.

”Når du er i flow med det, du foretager dig, er du dybt koncentreret. Du glemmer ofte tid og sted og lader dig fordybe i det, du laver her og nu. Samtidig har flow en positiv effekt på indlæringsevnen,” forklarer Frans Ørsted Andersen.

Flow i undervisningssammenhæng er blevet hans hjørne i flow-teorien, og en stor del af det praktiske arbejde i forbindelse med Frans Ørsted Andersens forskning foregår i dag i landets klasselokaler. Og her er det rent faktisk muligt at måle graden af flow.

”Vi opererer med en skala fra 1 til 7, hvor alt over 5 er flow. Via en chip kan vi måle forskellige tilstande i kroppen, der tilsammen udløser en karakter. Og vi oplever helt klart, at de skoler og institutioner, der lykkes med at skabe et flow-miljø, bedre formår at fastholde eleverne. Derfor er flow også en måde at forstå, hvilke initiativer og pædagogiske retninger, der skal til for at bevare opmærksomheden og interessen,” fortæller Frans Ørsted Andersen.

12-talspiger og tabte drenge

I en tid præget af stresskultur, som blandt andet skinner igennem i historierne om 12-talspiger, tabte drenge og langtidssygemeldinger, er det helt naturligt, at vi i stigende grad søger afkobling, mener forskeren. Også af mere alternative veje.

Inden for psykologien tyder forskningen på, at stressniveauet i hele den vestlige verden er stigende, mens evnen til at koncentrere sig er faldende. Frans Ørsted Andersen henviser blandt andet til bogen The Shallows, hvor forfatteren Nicolas Carr beskriver, hvordan folk i dag kan koncentrere sig om den samme ting i markant kortete tid end for bare fem år siden. Årsagen er tilsyneladende, at vi konstant bevæger os i ”overfladen”.

”Internettet har gjort en masse godt, men har også skabt en række udfordringer. Hele tiden skøjter vi ind og ud af de mage universer, vi har adgang til, og det betyder, at mange af os har svært ved at sove, fordybe os og slappe af, fordi vi lige skal opdateres på nyheder og sociale medier. Det er vigtigtig at kunne trække stikket af og til, for når telefonen ligger og bipper, skifter vi automatisk fokus fra det, vi var i gang med,” siger han.

Mestring til kanten

Han forklarer videre, at en anden forudsætning for at kunne holde koncentrationen og udvikle sig på en hensigtsmæssig måde, er, at man er udfordret i sync med sit individuelle niveau – ”mestring til kanten”, som Frans Ørsted Andersen udtrykker det. Det nytter for eksempel ikke noget, at en sofarytter kaster sig ud i at løbe maraton, ligesom det vil være nytteløst for en erfaren maratonløber at begive sig ud i en halvmaraton. I ingen af tilfældene vil løberen kunne opnå en tilstand af flow, hvor udviklingen og fordybelsen finder sted.  

”Det er samme problematik, vi ser i undervisningen. For en alt for stor restgruppe matcher udfordringen ikke evnen. Det er synd for dem, der ikke kan følge med, og også synd for de højtbegavede. Vi ser en stigning i antallet af børn, der går i privatskole, og en af årsagerne er altså, at vi ikke har nok fokus på niveaudeling, og at mange dygtige børn keder sig,” siger Frans Ørsted Andersen.

”Det gælder om at give eleverne en bunke højdepunktoplevelser, hvor de skal anstrenge sig lidt, men trods alt kan være med og går stolte fra opgaven. Det er noget af det, de er dygtige til i Finland, der for nogle år siden lå nummer 1 i PISA-undersøgelsen. Her anstrenger man sig for at undervise på præcis det niveau, som barnet befinder sig på,” tilføjer han. 

Flow for alle

Flow er langtfra kun et redskab, der giver pote i undervisningsøjemed. Ifølge Frans Ørsted Andersen er flow anvendeligt og ikke mindst sundt for alle. Metoden har en målbar virkning på kroppen, som når den er i flow, befinder sig i en balancetilstand, der blandt andet gavner blodtryk, kolesteroltal og puls.

”Det er en læringszone, hvor vi lærer at udvikle os optimalt, men det er også en sundhedstilstand. Vi ved for eksempel, at folk, der er stressede bliver lettere syge. På den måde er flow en modpol til en stresskultur, der har været stigende gennem mange år,” siger Frans Ørsted Andersen og tilføjer:

”Jeg tror, du har været i flow under dette interview – du har glemt tiden. Jeg har et møde nu ….”

 

Om Frans Ørsted Andersen

Lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Frans Ørsted Andersen bor i Odense sammen med sin kone, som også er mor til parrets to voksne børn – sangerinden MØ og en lægeuddannet søn.

Han er lektor i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet med hovedområde i bl.a. flow og positiv psykologi og har desuden forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet.

I 2013 udgav han sammen med Nina Hansen bogen ’FLOW i hverdagen’, der er udgivet i Norge og Danmark. I 2016 udgav han bogen Flow Experience.

Er blandt forelæserne på Folkeuniversitets program i efteråret 2016, hvor han fortæller om begrebet ”flow” bl.a. via forløbene ”Vejen til flow”, ”Positiv psykologi” og ”Flow, meditation og robusthed”

 

Sådan kommer du i flow

  • Indfør perioder i døgnet med ro og utilgængelighed – gå offline
  • Arbejd med nogle tydelige mål – eks. ”jeg skal løbe en halv time hver dag”
  • Erkend og accepter, at man ikke kan nå alt, så vælg til og fra, og vær bevidst om din prioritering

Sørg for at få feedback på de ting, du foretager dig – på den måde udryddes uvished og tvivl, som kan være stressskabende

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.