Ditte Trolle, En sexet revolution: Fra skyld og skam til lyst og leg – og hvad så?

På få år er sexkulturen revolutioneret – frihed og lyst har afløst frygt og skam. Umiddelbart en positiv udvikling, men også en udfordring for parforholdet og familien, vurderer ekspert.

Af Fie Nadja Vedsmand, 7. september 2016

Engang var sex forbundet med angst. Kvinder var bange for at blive med barn, og mænd frygtede at gøre kvinder gravide. Især for par med mange børn, eller kvinder, som havde sex før ægteskabet, var der meget på spil. Børn var dyre, og kun mænd tjente penge, så mange ugifte kvinder endte deres dage i åen. Så kom revolutionen og med den muligheden for at krybe ubekymret under hinandens dyner.  

”Der er sket meget siden 60’erne, og det er kun godt. Jeg plejer at sige, at så længe ingen lider skade, kan man have sex, hvor som helst, når som helst, og med hvem som helst,” siger speciallæge i gynækologi, kvindesygdomme og fødsler, Ditte Trolle, der underviser på Aarhus Universitet og Folkeuniversitetet.

Men den seksuelle revolution begyndte i virkeligheden allerede med industrialiseringen i slutningen af det 19. århundrede, hvor kvinderne kom på arbejdsmarkedet og gjorde sig selv uafhængige af mændene. Selv om betingelserne for alenemødre absolut var hårde, var der trods alt andre udveje end druknedøden, hvis blusen begyndte at stramme over maven på en ugift kvinde.

P-pillen og den fri abort

Da p-pillen kom på markedet i Danmark i 1966, forstærkede det den udvikling, der allerede var i gang. Nærmest fra den ene dag til den anden blev snoren mellem sex og frygten for at blive gravid skåret over – nu kunne danskerne have sex for fornøjelsens skyld. Og da den fri abort blev indført i 1973, rammede det endegyldigt sex ind som en lystbetonet relation mellem to mennesker snarere end et middel til formering.

”Det gjorde en kæmpe forskel. Pludselig var sex ikke begrænset til noget reproduktivt, men var noget man havde, fordi det var dejligt, og fordi man selv havde lyst. Udviklingen skabte også mere ligestilling på området,” forklarer Ditte Trolle og tilføjer:

”Altså lige på nær slut-shaming, hvor kvinder skammes ud, hvis de har sex til højre og venstre. Det er blevet mere legalt at kvinder har lyst, men stigmatiseringen eksisterer stadig. Mere udtalt i nogle kredse og lande end andre, men det gælder stadig, at en kvinde bør opføre sig mere ærbart end manden.”

Paradise-generationen

I den vestlige verden ser vi samtidig en tendens til, at sex bliver mindre privat. At det især blandt unge er socialt acceptabelt at tale frit og åbent om sex eller endda dyrke sex på landsdækkende tv. I 2001 da den første version af reality-programmet ”Big Brother” rullede over skærmen i Danmark, var der ingen af husets beboere, der gik i seng med hinanden. Og heller ikke i den første udgave af Paradise Hotel fik seerne sex for pengene. I dag – 15 sæsoner senere – har deltagerne sex på kryds og tværs og uden skyggen af skam.

”Stilen er blevet langt mere fri og eksperimenterende, og det er der intet galt med. Umiddelbart bevæger vi os i retning af, at sex ikke længere er forbeholdt én særlig person, men flere forskellige partnere,” siger Ditte Trolle.

Parforholdet under pres

Kærlighedshormonet, for sådan et findes der, hedder egentlig oxytocin og udskilles i hjernen ved samleje – ja endda ved kram af over 30 sekunders varighed. Det er videnskabeligt bevist, at hormonet knytter stærke bånd til partneren og skaber længsel mellem elskende. Det er også et faktum, at oxytocin findes i større koncentrationer hos kvinder end hos mænd og er essentielt i forbindelse med fødsler og et spædbørns overlevelse.

”Når man skifter den ene partner ud med den anden, er det interessant, hvor de involverede gør af deres følelser – hvad med jalousien, eksisterer den ikke? Det er muligt, at biologien ændrer sig i takt med udviklingen. Når jeg holder foredrag for unge, stiller jeg ofte spørgsmålet, om sex giver dem en egoistisk tilfredsstillelse eller en følelsesmæssig tilknytning. Svarerne er vidt forskellige,” siger Ditte Trolle.

”Sex og kærlighed hænger ikke nødvendigvis sammen. Forelskelse og sex hænger sammen, men når forelskelsen lægger sig, skal man ofte arbejde på at få forholdet til at fungere. For vi er altså ikke monogame af natur – var vi ren natur, ville vi forlade hinanden, når sexlivet blev trivielt,” fortsætter hun.

Opløsning eller penduleffekt

Parforholdet og familien er to af verdens mest veletablerede institutioner, men fortsætter udviklingen, kan det vende op og ned på familielivet, som vi kender det.

”Den naturlige konsekvens af, at sex er adskilt fra reproduktionen, er, at vi ikke længere ønsker seksuel troskab af hinanden. Det er interessant, om forholdet har en fremtid, eller om det blot er et levn, fra dengang vi var afhængige af hinanden. Sorterer vi alle følelser fra, hvor stiller det så mænds mulighed for at være fædre …?”

Men der er flere muligheder. Parforholdets exit er én – at pendulet svinger, er en anden.

”Det kan sagtens tænkes, at man bliver træt af den form, som seksualiteten har i dag. Visse undersøgelser viser faktisk, at nutidens unge er mere puritanske, end de var i 70’erne, så måske bliver det moderne at holde lysten nede og genetablere nogle af de gamle værdier som at undgå sex før ægteskabet. Men i så fald bliver det af egen fri vilje snarere end ud et samfundssyn,” siger Ditte Trolle.

 

Ditte Trolle

  • Speciallæge i kvindesygdomme og fødsler siden 1990 og adjungeret lektor i sexologi ved Aarhus Universitet.
  • Født i Uppsala i Sverige i 1950 og bor i dag i Sondrup Bakker ved Odder.
  • Har udgivet bøgerne ”Sex” (2015) i serien Tænkepauser og ”Sex efter 50” (2012).
  • Optræder på årets Hearts & Minds i Aarhus med foredraget ”Sex – kun for kvinder” på Kvindemusset og i ”Forskershow: Alt hvad du bør opleve om kroppen” i Musikhuset Aarhus.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.