Asser Hedegård Thomsen, "På jagt efter spor hos levende og døde"

Af Jonna Toft, journalist
Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende 

Få mennesker møder så meget vold i hverdagen som Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner på Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin.

Han er specialist i at finde frem til dødsårsager og beskrive tegn efter knivstik og anden skarp vold, slag, skud, kvælning og forgiftninger, og hans undersøgelser hjælper politiet med opklaringen af drabs- og voldssager.

”Her møder vi kun de voldsomme og tragiske sager. Jeg er glad for, at vi hjælper med opklaringen. Jeg tænker altid over, at det er et menneske, der ligger dér og skal undersøges, men jeg kendte jo ikke personen og er ikke ked af det. Jeg kunne ikke obducere nogen, jeg kender,” siger han og fortsætter:

”Man skaber et professionelt værn. For mig er det interessant at klarlægge, hvad der er sket, og finde ud af rækkefølgen, og nogle gange har det stor betydning i en retssag. Desuden har de pårørende ofte et stort behov for at vide, hvad personen er død af. Vi hjælper med at give svar.”

Skaber overblik over drab

Lige siden Asser Hedegård Thomsen som en stor gymnasiedreng læste Preben Geertingers bog ’Af en retsmediciners bekendelser’, har han været fascineret af retsmedicinens jagt efter spor.

På Folkeuniversitetet i Aarhus fortæller han jævnligt om drabssager og hverdagen på et retsmedicinsk institut, og han er i fuld gang med et ph.d.-projekt om de seneste 25 års drabssager. Faktisk er han lige nået til sag nr. 1267 ud af ca. 1400.

”Jeg undersøger, hvilke drabsmetoder der er de mest brugte. Er volden blevet værre? Har noget ændret sig over tid? Vi ved, at der sker færre drab, men skyldes det, at vi redder flere end tidligere, måske fordi alle i dag har mobiltelefoner, så hjælpen kommer hurtigere frem?” siger han.

Overblikket får han via obduktionserklæringer, fotos, politirapporter, avisartikler mv. Projektet ventes færdigt om to år.

Undersøger ofre og gerningsmænd

En retsmediciners hverdag er groft sagt delt i arbejde med levende mennesker og arbejde med døde. De to dele fylder nogenlunde lige meget.

På skiftende vagter kaldes Asser Hedegård Thomsen og hans kolleger ud sammen med politiet til voldssager, voldtægter, overgreb mod børn mv. Her undersøger han både offeret og den formodede gerningsmand for at finde spor, der knytter de to sammen.

”De involverede er som regel meget chokerede, både offer og gerningsmand. Der er nok ikke ret mange læger, som har været i så tæt kontakt med personer, der lige har slået ihjel, som jeg har. Jeg prøver altid at være venlig - de har jo ikke gjort mig noget. Som regel er det personer i dyb krise, som er endt i en meget uheldig situation, hvor tingene løb fra dem,” fortæller han.

Enhver detalje kan vær et bevis

I drabssager eller ved uforklarlige dødsfald er opgaven at undersøge afdøde for spor og finde frem til en dødsårsag. Det sker gennem først en udvendig undersøgelse, hvor Asser Hedegård Thomsen finder og beskriver alle hudafskrabninger, mærker mv., og derefter en indvendig undersøgelse, som foretages sammen med en retsmedicinsk tekniker. Her går han alle organer igennem og beskriver nøje resultaterne til en retsmedicinsk erklæring.

”Vi går frem efter en helt fast struktur. Undersøgelsen er meget grundig, og alt dokumenteres med fotos eller beskrivelser, for vi ved aldrig, hvilke detaljer der kan have betydning i en retssag,” forklarer han.

Er organer forskellige fra person til person?

”Ja, lige så forskellige som næser. Nogle er store, nogle er små, nogle er lidt skæve - og det behøver ikke have betydning. Vi kan se sporene efter, hvordan mennesket har levet. Måske er der en skade i hjertet efter en blodprop. Men hvis personen er skudt gennem hovedet, er hjertesygdom formentlig ikke dødsårsagen. Den afvejning foretager vi også.”

Alt kigges igennem af to læger, både for at sikre, at der ikke sker fejl, og for at være sikker på, at retsmedicineren ikke skjuler noget. Efterfølgende kaldes retsmedicineren nogle gange ind som vidne i retssagen.

Når der ikke er svar

Det mest frustrerende for Asser Hedegård Thomsen er de gange, hvor et ungt menneske pludselig og uventet dør, og han ikke kan finde dødsårsagen.

”Det er så tragisk, og man vil gerne hjælpe forældrene ved at skaffe viden. Men i en lille procentdel af de uventede dødsfald har vi ikke noget svar. Vi kan påvise, at han døde ikke af kvælning, ikke af en blodprop, ikke af en hjerneblødning - men hvad så? Der forskes en del på dette område,” fortæller han.

De rigtig tunge sager kan godt sætte sig, selv hos en erfaren retsmediciner. Morgenmødet på instituttet bruges til at læsse af.

Uden for instituttets mure møder han ikke så stor forståelse for sit fag, men ofte en del nysgerrighed:

”Mange har svært ved at forholde sig til det, jeg laver. De synes enten det er spændende eller aldeles forfærdeligt, og ofte begge dele. Jeg bliver aldrig mødt med ligegyldighed. Så jeg orker ikke altid at fortælle, at jeg er retsmediciner - så siger jeg bare, at jeg er læge. Jeg leder efter symptomer akkurat som andre læger. Jeg tænker bare ikke så meget i behandling.”

 

Blå Bog:

ASSER HEDEGÅRD THOMSEN
Speciallæge i retsmedicin på Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin. Begyndte at arbejde med retsmedicin i 2005.
Ph.d.-studerende med et projekt om 25 års drabssager.
Underviser medicinstuderende i retsmedicin med fokus på: Skud, skarp vold, kvælning, drab, selvmord og brand.
Født i 1976, opvokset i Aalborg.
Bor i Aarhus N med sin kone og tre børn.

 

P.S.
Asser Hedegård Thomsen kan du se på forsiden af Folkeuniversitetets efterårsprogrammer i Aarhus. Hvis du gerne vil høre mere om hans forskning, kan du høre en kort forelæsning den 14. juni kl. 16, hvor Folkeuniversitetet præsenterer det nye efterårsprogram. Arrangementet er gratis. Se mere på www.fuau.dk. Desuden kan du i efteråret møde Asser Hedegård Thomsen til en Vidensbrunch på DOKK1. Datoen bliver kan du finde i Folkeuniversitetets nye efterårsprogram, som er på gaden midt i juni.

Websitet benytter cookies

Folkeuniversitetet anvender cookies til at optimere og målrette hjemmesiden, så det giver den bedste oplevelse for brugeren. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies.