Folkeuniversitetets undervisning aflyses til og med d. 9/6

Vi aflyser al undervisning og andre arrangementer til og med d. 9/6. Undervisningen aflyses pga. regeringens tiltag for at begrænse smitten af COVID-19 (corona-virus). 

Vi er kede af, at vi ikke har kunnet byde velkommen til viden og samvær på Folkeuniversitetet det meste af forårssemesteret og har måttet aflyse alle de forelæsninger og arrangementer, som mange havde glædet sig til. Vi vender stærkt tilbage på den anden side af d. 9/6. I mellemtiden kan du følge med i vores videoforedrag, der offentliggøres løbende på hjemmesiden. Og i vores engagement i Radio4, hvor vi laver de to programmer ’Vildspor’ og ’Kraniebrud’.

Vi beder alle om forståelse og tålmodighed. I løbet af de kommende dage har vi en løsning klar for refundering af billetter. Du vil modtage besked om dette direkte pr. mail.