Sofie Venge Madsen, "Ord påvirker os hele tiden"

Politikeres og debattørers ordvalg giver os et vindue til lige netop den udsigt, de ønsker, vi skal se. Det er vores egen opgave at lægge mærke til ordenes påvirkning og se de større sammenhænge, siger retoriker Sofie Venge Madsen, Aarhus Universitet.

’Barnebrude’ - det var ifølge Inger Støjberg, hvad sagen handlede om, da hun i 2016 udsendte en instruks om, at asylansøgerpar skulle skilles ad, hvis den ene part var mindreårig. Men næsten samtlige berørte par bestod af kvinder på 16-17 år og mænd i 20’erne. 
Det er et godt eksempel på, hvordan en politikers valg af ord kan sætte rammen om, altså ’frame’, en sag, forklarer Sofie Venge Madsen, der underviser i retorisk argumentation på Aarhus Universitet og på Folkeuniversitetet.

”Inden for et døgn fik Inger Støjberg og hendes særlige rådgiver framet sagen til at handle om barnebrude. At hun så hurtigt definerede spørgsmålet om adskilte asylansøgerpar til at være et spørgsmål om, om man kunne gå ind for barnebrude eller ej, blev helt afgørende for debatten om sagen,” siger hun. 
Framingen blev på forskellig vis understøttet sprogligt. Inger Støjberg skrev fx på Facebook: ’Jeg er inderligt imod barnebrude, og at mindreårige piger dermed skal bo sammen med ældre mænd.’

”Den, der sætter den første vinkel, vinder,” forklarer Sofie Venge Madsen. ”Og når vinklen er barnebrude, bliver det bestemmende for, hvordan vi opfatter sagen, hvem der skal handle, og hvilke aktører der skal i spil.” 
Var det så god argumentation fra ministeren, set med retorikerens øjne? 
”Det var i hvert fald effektivt. Journalisterne bragte - og bringer stadig! - uforvarende ministerens vinkel videre. Men framingen definerede sagen så effektivt, at den på trods af seks samråd, 200 folketingsspørgsmål og stærk kritik fra Ombudsmanden stadig opfattes som et spørgsmål om barnebrude og ikke som et spørgsmål om en ulovlig instruks eller en ’særdeles kritisabel fremgangsmåde’, som Ombudsmanden har kaldt det,” siger hun.

Konteksten spiller med
I retorikken kan man ikke opstille entydige retningslinjer for, hvad der er god argumentation, fortæller Sofie Venge Madsen.

Hvor filosofien er forankret i en logisk tradition og prøver at finde en ’sandhed’ og adskille sandt fra falsk og godt fra ondt, så ser retorikken mere på sammenhænge og relationer. 
”Der er altid en kontekst, som vi taler ud fra. Hver gang vi tager ordet, prøver vi at påvirke den, vi taler med: Se verden, som jeg gør. Det sker med ordvalg, kropssprog, stemmeleje og handlinger - vi gør det alle sammen, og det kan ikke være anderledes. Der findes ikke et værdifrit, objektivt ’nulsprog’; værdier og ideologier er indlejret i sproget,” forklarer hun.

Påvirkning på mange niveauer
Framing kan ske på mange sproglige niveauer, og det kan være svært at få øje på det som almindelig borger.

”Når der stilles spørgsmål til politikerne, sker det ofte som faktatjek: Hvem stod bag? Var beløbet korrekt? Men dét udgør kun en lille del af samtalen. Vi skal have et øje for, at påvirkning sker på mange niveauer, fx ved at noget er underforstået,” siger hun og giver et par eksempler:
”Hvis en person siger ’Jeg anklager ham ikke for at være homoseksuel’, så ligger der i ordet ’anklager’ en forståelse af, at det er negativt at være homoseksuel. Eller: ’Statsministeren var ædru i dag’. Du forsøger helt intuitivt at skabe mening: Så er hun nok fuld alle de andre dage,” siger hun.

Folder ikke forståelsen ud
I debatter i tv og radio, hvor mange af de sproglige påvirkninger foregår, er vi ikke så godt hjulpet fra journalisternes side, mener Sofie Venge Madsen. Ofte formår journalisterne ikke at afvinkle debatten, mens den foregår.

Politikere og debattører kan også være vældig gode til at undgå at svare på spørgsmål ved at sige ’Det handler jo om, at …’ eller ’Det hænger jo sådan sammen, at…’.

”Ordet ’jo’ er en enighedsmarkør, der forsøger at eliminere andre syn på en sag. Men her bør en alarmklokke ringe. Man kan roligt regne med, at vinkler eller frames ikke anlægges, fordi de passer til sagen, men fordi de passer til afsenderen af sagen. Og hvem siger egentlig, at vi vil overtage afsenderens forståelse?” siger Sofie Venge Madsen.

Flyskam og bøfskat
Framing bliver altså brugt til at påvirke os i en bestemt retning. Når landbruget kalder en klimaafgift på oksekød for ’bøfskat’, spiller de på det negative i, at vi skal betale mere i skat. Andre eksempler er ’flyskam’ og ’cafépenge’.

”Man propper mening ned i folks lommer, uden at de er klar over det. Framing rammesætter vores forståelse uden eksplicitte argumenter, og som samfund lulles vi uundgåeligt ind i de her frames. Så vi er nødt til at være agtpågivende og øve os i at spørge: Hvordan fremstilles denne sag? Hvilke perspektiver udelukkes? Hvordan kunne man ellers anskue sagen?” siger hun.

Hvis Sofie Venge Madsen skal give et godt råd, lyder det: 
”Betragt al sproglig interaktion som et forsøg på påvirkning. Alle indlæg og ytringer er med til at konstruere en virkelighed, et verdensbillede. Og vær bevidst om, om du vil overtage det verdensbillede.”
Som Grundtvig sagde: Ordet skaber hvad det nævner.

Sofie Venge Madsen:
Lektor på Retorik, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. 

Af Jonna Toft, journalist

Januar 2020