Simon Elsborg Nygaard, "Vi kan sænke vores forbrug, uden nødvendigvis at nedsætte vores trivsel"

Hvordan kan vi leve et liv med højere trivsel og mindre forbrug? Det har Simon Elsborg Nygaard, post.doc i bæredygtighedspsykologi ved Aarhus Universitet, undersøgt. Bæredygtighed er nemlig mere kompliceret end skraldesortering og færre flyrejser.

Er man ikke lige stødt på koblingen af bæredygtighed og psykologi, skal man ikke fortvivle. I takt med at vi er blevet bedre til at sortere vores affald og generelt er blevet mere opmærksomme på vores forbrug og klimaaftryk, er man i universitetsverdenen begyndt at koble forskning i bæredygtighed med forskning i menneskelig psykologi og adfærd.

Simon Elsborg Nygaard, der sidder på sit hjemmekontor i den anden ende af Skype-forbindelsen, er post.doc i bæredygtighedspsykologi ved Aarhus Universitet, og da jeg spørger ham, hvordan forskningsområdet opstod, erkender han da også med en god portion ydmyghed bag skærmen, at han selv er en af drivkræfterne bag, men står på skuldrene af mange andre:

”Der findes også environmental psychology og conservation psychology, og nogle vil også mene, at man kan tale om green eller climate psychology. Men hvordan får vi koblet forholdet mellem vores indre psyke og vores adfærd med bæredygtighedsdagsordenen? Det er det, jeg kalder bæredygtighedspsykologi.”

Bæredygtighedsproblemstillinger kan ikke løses af et enkelt fag
Nygaard har altid været nysgerrig på, hvordan vi skaber gode samfund. ”For mig er et godt samfund og gode fællesskaber, der hvor vi har det godt uden at ødelægge muligheden for, at andre også kan have det godt. Lige nu har vi høj trivsel, men det ressourcegrundlag, vi har skabt vores trivsel på, ødelægger det for andre mennesker.”

Med en baggrund fra Psykologisk Institut, var det for ham også åbenlyst, at der manglede viden fra psykologien i den måde, man arbejder med bæredygtighed på. Generelt mener han da også, at der skal flere såkaldte menneskevidenskaber og praksisfelter i spil, for når vi snakker om bæredygtighed, er der mennesker alle vegne. Etnografer, antropologer, lærere og pædagoger er blot nogle af de eksempler han nævner, som oplagte sparringspartnere:

”Når man er interesseret i komplekse problemstillinger, der handler om, hvordan vi lever bæredygtigt, er der ikke noget enkelt fag, der kan svare på det. Det er universitetet i sit grundlæggende setup ikke velegnet til. Der er for mange silo-agtige strukturer. Det samme gælder i kommunerne og regionerne, hvor man også skal arbejde på tværs af afdelinger og magistrater. Ellers løser vi ikke noget. Men der er helt klart en bevægelse i den rigtige retning. Her er det værd at bemærke, at verdensmål 17 netop handler om partnerskaber.”

FN’s verdensmål er et vigtigt skridt på vejen
Et af de steder, der sker fremskridt, er især blandt virksomhederne, der for alvor begynder at integrere bæredygtighed som en del af deres vision, strategi og ageren. Efterhånden er det da også svært at gå en tur i byen uden at støde på den farverige cirkel, der symboliserer FN’s 17 verdensmål.

Verdensmålene har fået en central rolle, når det kommer til at lave konkrete målsætninger for at mindske CO2-aftrykket. Simon Elsborg Nygaard arbejder også som bæredygtighedskonsulent og underviser på en lederuddannelse, der er oprettet, som en del af forskningsområdet. Her kan han se, at mange af virksomhedslederne har taget bæredygtighedsdagsordenen til sig. Og det skyldes i høj grad verdensmålene:

”Med verdensmålene har man fået nogle helt konkrete og klare mål, med nogle helt konkrete indikatorer for, hvordan man når dem. Og når næsten alle verdens ledere er blevet enige om dem, ved virksomheden godt, at de skal se det som en ordreseddel fra fremtiden.”

Bæredygtighed smitter
Som i alle mulige andre sammenhænge, er der også, når det kommer til bæredygtighed, nogle der skal gå forrest. På gaderne er det måske nok de unge, der råber højest, men det ændrer ikke nok, hvis ikke politikerne lytter efter. Ifølge Nygaard er det på samme måde essentielt, at de store virksomheder stiller grønne krav – for det smitter:

”For eksempel Novo Nordisk har nogle virkelig seriøse strategier for eksempelvis at være CO2-neutrale i 2030 som en del af deres overordnede mål om Zero Impact. For fortsat at kunne navigere efter de mål, er de også nødt til at kigge leverandørkæden igennem og sige: ’Nu vil vi kun købe fra leverandører, der selv er CO2-neutrale, for ellers bliver vores eget regnskab ikke bæredygtigt.’”  

Et andet eksempel, han fremhæver, er Vestas, der måske ikke er særligt bæredygtige i den måde de driver organisationen på, men til gengæld har de et bæredygtigt produkt. ”Der er mange måder at se det på, og det er svært at give et entydigt svar på, hvad bæredygtighed er i praksis,” lyder det fra bæredygtighedspsykologen.

Høj trivsel, lavt forbrug
Også når det kommer til den enkeltes adfærd, er der mange måder at blive mere bæredygtig på. Nygaard mener da også, at vi skal passe på med at tænke enten-eller, og at vi hellere skal gøre lidt, end slet ikke gøre noget.

Men hvad, hvis en mere bæredygtig livsstil faktisk kunne være med til at gøre os gladere? Eller i det mindste ikke gøre os mindre glade? Egentlig viser resultater fra hans forskning, som han blandt andet har lavet i samarbejde med DTU og den grønne tænketank Concito, at jo mere bæredygtig du er, jo marginalt lavere trivsel har du. Men der er også nogle, der bryder kurven:

”Hvis vi kigger på dem, der både har høj trivsel og lavt ressourceforbrug, så er oplevelsen af meningsfuldhed noget af det, der kan binde bro. Meningsfuldhed er et psykologisk fænomen og er knyttet til vores adfærd. Hvis vi i højere grad begynder at opfatte bæredygtighed som meningsfuldt, kan vi sænke vores forbrug uden at sænke vores trivsel.” Hermed er meningsfuldhed ét af de psykologiske forhold, som vi kan arbejde videre med, hvis målet er at leve gode liv med høj trivsel, som samtidigt er mere bæredygtige.

Hvordan finder vi så den meningsfuldhed?

”Ved at vælge en arbejdsplads, der prioriterer bæredygtighed og ved at tænke mere over, hvad pengene går til. Køber man bæredygtig strøm, har man en bæredygtig bank og mobilselskab? På et mere eksistentielt plan handler det også om at finde ud af, hvad man kan skære væk, uden at det går ud over livskvaliteten. Vi skal kigge på vores vaner og blive bedre til at være i fællesskaber og skabe oplevelser af mening uden at forbruge.”

Er vi så på vej i den rigtige retning?

”Vores forbrug går på de fleste områder opad og vores bæredygtighed ned ad. Vi har ikke fået vendt kurven, selvom der begynder at ske noget. Der er en biologisk virkelighed, som vi er blevet mere og mere bevidste om. Og så er der den samfundsmæssige virkelighed, herunder verdensmål, klimavalg, demonstrationer, som også peger på, at der kommer til at ske noget. Så vi er på vej, men det kræver en strukturændring både politisk og på virksomheds- og produktionsniveau.”

Simon Elsborg Nygaard er 40 år og bor i Viby, en del af tiden med sin datter på snart 3 år. Han er indtil slutningen af 2020 ansat som post.doc ved psykologisk institut på Aarhus Universitet, men overgår herefter til at arbejde som fultidskonsulent inden for bæredygtighed og lave lederuddannelse på universitetet som ekstern lektor. Simon udkommer i foråret 2021 med bogen ’Bæredygtig business – for bundlinjen og en bedre verden’ sammen med Steffen Max Høgh.

Af Noa Kjærsgaard Hansen

Oktober 2020