Rubina Raja, "Under jorden og over forventning"

Rubina Raja havde kun lige indledt sit arkæologiske forskningsprojekt i Palmyra i Syrien, da hun endte i verdenspressens søgelys. For da Islamisk Stat bombede byen, blev projektet livline til den syriske kulturarv.

Egentlig ville hun have brugt sit liv på noget helt andet. Rubina Raja blev matematisk student fra Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København og havde forestillet sig at blive læge eller kemiker – noget dejlig håndgribeligt, som hun beskriver det. Men igennem gymnasietiden begyndte interessen for det kulturhistoriske at spire, og da tiden var inde til at vælge fag på universitetet, havde hun forelsket sig i klassisk arkæologi.

”Jeg havde rejst meget i store dele af verden og blev for hver gang mere nysgerrig på, hvordan den hang sammen i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Så selv om det ikke lå i kortene, endte jeg med at vælge et fag, der kunne hjælpe med at besvare mine spørgsmål, gennem skriftlige kilder, sprog og den materielle kultur,” fortæller Rubina Raja.

Hun har aldrig fortrudt sin beslutning og er en af den slags mennesker, der hver morgen står op og glæder sig til sit arbejde. Meget af tiden tænker hun ikke engang over, at hun er på arbejde, når hun leder udgravninger i Mellemøsten eller formidler viden om den urbane udvikling på Aarhus Universitet og Folkeuniversitetet. På den måde vokser fritid og arbejde ofte sammen for  professoren i klassisk arkæologi.

Stor medieinteresse

Hun er bosiddende i Aarhus, og gennem det seneste år er hun blevet en hyppig gæst i de danske medier. For akkurat før urolighederne i Syrien tog til, indledte hun tilfældigvis et forskningsprojekt om gravportrætter i den syriske ørkenby Palmyra – et projekt, der skulle vise sig at få en helt anden og langt større betydning end forventet. Da borgerkrigen og bombardementerne brød løs, gik det nemlig hårdt ud over Palmyras kulturarv, som Rubina Raja netop havde taget hul på at kortlægge. Dermed er projektet blevet en uvurderlig ressource i arbejdet med at genskabe kulturarven i Syrien.

”Da Islamisk Stat kom til, var kun en lille del af byen udgravet. Og vi kan kun måle, hvad der er ødelagt, hvis vi ved, hvordan der så ud før, og det har vi ingen mulighed for at vide. Visse ting er selvfølgelig åbenlyse, som eksempelvis byens hovedhelligdom, Bel-templet, der var en af de første ting, der blev sprunget i luften – her står kun en lille del af indgangspartiet tilbage, så her kan vi nemt dokumentere ødelæggelsen,” siger Rubina Raja og fortsætter:

”Vi kan samtidig se, at koncentrationen af antikke kunstgenstande fra byen er steget markant på det illegale marked, efter urolighederne eskalerede – det er endnu en måde at måle, at en del af kulturarven går tabt. Det er dog vigtigt at nævne, at de illegale udgravninger har foregået længe, før IS kom til, og altså ikke er et fænomen, som IS har opfundet. Men da borgerkrigen begyndte, skabte man til gengæld et magtvakuum, hvor de forbudte udgravninger og den illegale handel i højere grad kunne finde sted.”

Historisk skepsis

Ved siden af undervisningen bestrider Rubina Raja posten som centerleder på Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet).Hun er dybt optaget af at få besvaret historiens store spørgsmål, og stiller sig skeptisk over for flere af historiebøgernes vedtagne sandheder.

”Man siger, at Romerrigets fald skyldtes økonomisk og militær nedgang. Men om det er hele historien, er jeg ikke så sikker på, og derfor går en del af mit arbejde ud på at undersøge, hvordan bosættelser ændrede sig over århundreder; kan vi rent faktisk se en nedgang, eller kan vi bare se en anden måde at ville bosætte og indrette sig på. Sådanne spørgsmål optager mig meget,” siger forskeren.

”Jeg har altid været nysgerrig, og har jeg først givet mig i kast med noget, forsvinder jeg gerne ind i det, og glemmer alt omkring mig. Da jeg var barn, og vi skulle spise, kunne mine forældre kalde i én uendelighed, men når jeg først lå og læste, hørte jeg ingenting,” fortæller Rubina Raja og giver dermed et sjældent indblik i sit private liv.

Kulturarv som analyseapparat

Kulturarv er en sjov størrelse – et moderne og temmelig ladet begreb, der hvis man spørger Rubina Raja, kan koges ned til ”former for kultur, der kan knyttes til en bestemt snæver eller bred kulturel kreds”. Nuvel. Det er næppe nogen overdrivelse at hævde, at kulturarv fylder en forsvindende lille del i de fleste danskeres hverdag. I hvert fald på det personlige plan – for den spiller faktisk en betydelige rolle idet lidt større perspektiv, mener Rubina Raja.

”Historien har det med at gentage sig selv, og i de tilfælde hvor vi har komparativt materiale, er vi bedre hjulpet, når vi skal analysere, forstå og håndtere en situation,” siger hun og refererer til den nuværende flygtningekrise.

”Det er den største flygtningekrise nogensinde, og her er eksempelvis 2. verdenskrig og de flygtningestrømme, der var knyttet hertil, faktisk en enormt brugbar referenceramme. Kort fortalt hjælper fortiden os til at agere i nuet,” siger hun.

En forskers pligt

På Aarhus Universitet er det med stor glæde, at Rubina Raja lærer fra sig til nye forskere med samme interesse for den klassiske arkæologi. Men også i civilbefolkningen ønsker mange at blive klogere på emnet. På Folkeuniversitetet oplever professoren således stor interesse fra deltagerne.

”Det er nærmest endnu mere fantastisk, altså at folk bruger deres fritid på at lære en masse om verden. Og det er alle slags mennesker, der fylder salen – nogen har rejst i Syrien, og andre vil bare gerne vide mere. Jeg synes, det er en forskers forpligtelse at skabe en interesse og videregive viden, og det er en af årsagerne til, at jeg virkelig godt kan lide at undervise,” fortæller Rubina Raja.

 

Rubina Raja:
Professor i klassisk arkæologi, Aarhus Universitet.

August 2016