Ole Eggers Bjælde, "Mørk energi gennemsyrer universet"

Glem alt om ’mørkt stof’, som der blandt andet forskes i på CERN. Det er fundet om fem år, mener astrofysiker Ole Eggers Bjælde. Mørk energi er næste store, astrofysiske spørgsmål – og universets skæbne afhænger af det.

”Vi er verdensmestre i at forklare, hvad fem procent af universet er for noget. Resten er vi ikke så dygtige til,” siger Ole Eggers Bjælde. De fem procent, som astrofysikeren fra Aarhus Universitet taler om, er allerede kendte objekter: planeter, stjernetåger, sole og andre himmellegemer. Men vi er tæt på at finde ud af, hvad de næste 25 procent af universet består af: mørkt stof. Eller rettere: Hvad mørkt stof er for noget. Det er blandt andet det, der forskes i på CERN i Schweitz. ”Jeg tør næsten godt lægge hovedet på bloggen og sige at inden for de næste fem år, så finder vi ud af, hvad mørkt stof er,” lyder det fra Ole Eggers Bjælde. Det er sandsynligvis nogle meget små partikler, der end ikke ville kunne observeres i selv det bedste mikroskop.
Snart kender vi altså 30 procent af universets bestanddele. Hvad med de sidste 70 procent? Han siger: ”Nogen har valgt at give det et lidt tosset navn, nemlig mørk energi. Det siger i virkeligheden slet ikke noget om noget.” Videnskaben har i dag ingen anelse om, hvad mørk energi egentlig er. Det ligner sandsynligvis ikke mørkt stof, selvom fænomenernes navne minder om hinanden. Men man er dog ret sikker på, at mørk energi er afgørende for universets mulige undergang. Det vender vi tilbage til. Først skal vi 13,8 milliarder år tilbage i tiden. Til universets skabelse.

Mørk energi        
”Ting, der har en ende, har som regel også en begyndelse. Og det gælder også for universet,” pointerer astrofysikeren. I 1920’erne opdagede forskere, at universet udvider sig hele tiden: ”Hvilket dybest set betyder, de fleste galakser har flyttet sig væk fra hinanden siden de blev dannet.” På den tid troede forskerne, at universet havde eksisteret for evigt. I dag ved vi, Big Bang satte universets udvidelse i gang, og at universet er blevet koldere og koldere siden dengang. Udvidelsen er ikke noget, vi mærker i vores dagligdag på jorden. Det er faktisk ikke noget, man overhovedet kan mærke i vores galakse, Mælkevejen, men det sker ikke desto mindre. Ikke nok med det: I 2011 blev Saul Perlmutter, Brian P. Schmidt og Adam G. Riess belønnet med Nobelprisen i fysik for at have påvist, at universet ikke bare udvider sig; det udvider sig hurtigere og hurtigere.

Versioner af dommedag
Så hvad har mørk energi med universets undergang at gøre? Sagen er den, at det er mørk energi, der får universets udvidelse til at accelerere. Der er flere scenarier for universets skæbne, men Ole Eggers Bjældes har et favorit-scenarie: Der kommer mere og mere mørk energi, og universets acceleration vil til sidst blive uendeligt stor. Det vil sætte de mekanismer, der holder orden i universet, eksempelvis tyngdekraften, ud af spillet. Hvis vi forestiller os, at der stadig lever mennesker på jorden på det tidspunkt, vil vi først begynde at svæve rundt, fordi tyngdekraften bliver overgået af en kraft, der trækker alting fra hinanden. En måneds tid efter vil vores kroppe sandsynligvis blive flået fra hinanden og delt i utrolig små partikler, der vil flyde rundt i uendelig tomhed, mellem mikrobestanddele fra stjerner, kometer og støv fra andre galakser. Uden sammenhæng mellem de forskellige små dele. Og så er der ikke mere noget univers.

Denne version af universets undergang bliver dog ikke aktuel det næste stykke tid: ”Universet bliver først påvirket af det her om mange milliarder år.” 100 milliarder år er et meget godt gæt. Så hvis dommedag nærmer sig: ”er det Trump, der forårsager det,” lyder på én gang muntert og dystopisk fra Ole Eggers Bjælde.

Der er også den mulighed, at universets udvidelse fortsætter i én uendelighed. Godt nok vil mørk energi få universets udvidelse til at gå hurtigere og hurtigere, men det vil bare fortsætte – for evigt. ”Det er et helt vildt deprimerende univers, for alting kommer bare langt, langt væk hinanden indtil universet har temperaturen nul [det absolutte nulpunkt, -273,15 grader celsius red.],” argumenterer astrofysikeren.

Nå, og hvad så?
Spørgsmål om universets skabelse og skæbne kan være interessante at beskæftige sig med. Men biologer taler om arternes masseuddøen og klimaforskere om global opvarmning. Skulle videnskaben ikke hellere koncentrere sig om at skabe bedre liv på jorden end at forske i universets undergang? ”Det ville også være meget bedre at sende penge til sultne børn i Afrika end at købe store biler. Man kan altid stille det op som et uløseligt problem, hvis man vil.” Ole Eggers Bjælde fortsætter: ”Men det fjerner ikke vores behov for at forstå, hvor vi kommer fra, og hvad vores plads er i det her univers.” Mennesket drives af en grundlæggende nysgerrighed for at forstå, hvilken plads vi har i det voksende univers, mener han: ”Folk er jo nysgerrige ad helvede til,” som han siger. Og det er én af astrofysikkens drivkræfter.

Mennesket er ikke så ubetydeligt endda
I Aarhus’ gader trisser vi rundt med rugbrød og havregryn i indkøbsposerne og henlever vores – i et kosmologisk perspektiv – relativt ubetydelige, menneskeliv. Men man kunne også vende den om: ”Hvis vi her fra vores lille jordklode kan vende vores teleskoper og kigge ud i universet og på den måde sige noget om, hvordan universet er opstået. Sige noget om, hvad der skete tre minutter efter Big Bang for flere milliarder år siden; hvad der sker i fremtiden med universet...” Ole Eggers Bjælde holder en lille pause og smiler: ”Så har vi sgu gjort det meget godt, ikke?”

 

Ole Eggers Bjælde:
Astrofysiker og undervisningsudvikler ved Aarhus Universitet.

November 2017