Mette Thunø, "Kina går altså ikke over!"

Kina vil påvirke vores verdensorden, og det gælder politisk, handelsmæssigt, økonomisk og kulturelt, påpeger kinaforsker Mette Thunø, Aarhus Universitet. Hun opfordrer EU-landene til at gå sammen om en fælles kinapolitik baseret på klare politiske principper.

Da Mette Thunø hoppede ned fra den transsibiriske togvogn og tog de første skridt i Beijing i 1983 lige efter 3.g., ventede der hende et chok. Jo mere, hun så, jo mere målløs var hun over, at hun efter 12 års skolegang og et år i USA ikke havde lært noget om det kæmpestore land med en femtedel af verdens befolkning.

Det har hun rådet bod på siden. Den 56-årige lektor i Kinastudier lærte kinesisk på flere ophold i Taiwan og Kina, og hun følger nyhedsstrømmen og de sociale medier i Kina tæt, bl.a. for at holde sig opdateret om, hvad Kinas Kommunistiske Parti fortæller sin befolkning, hvordan den menige kineser reagerer og hvordan verdensbilledet ser ud fra den side af kloden, hvor man bruger skrifttegn.

For ét er sikkert: Kina vil rokke ved vores verdensopfattelse. Landet vil få enorm betydning for vores børn og børnebørn, påpeger hun fra sit kontor i Nobelparken i Aarhus, hvor der langs dørkarmene bydes velkommen med kinesiske nytårsønsker for fred og velstand.

”Den storpolitiske spilleplade er ved at ændre sig. Kina vil få endnu større økonomisk betydning i verden og radikalt forandre relationerne mellem stormagterne. Vi kommer til at mærke Kina på flere parametre: Handel, økonomi, klima, kultur og politik. I Kina har man en anden opfattelse af, hvordan verden skal fungere, så det må vi begynde at forholde os aktivt til. Jo før jo bedre!” siger hun.

Vil genskabe migranters kinesiske identitet
Mette Thunø beskæftiger sig med relationer mellem Kina og Europa, herunder Danmark, både storpolitisk og på det mere menneskelige plan: Hun står bl.a. for et nyt forskningsprojekt om, hvordan Kina prøver at styrke kinesiske migranters identitet og loyalitet over for Folkerepublikken.

De første kinesiske migranter kom til Danmark i 1902, hvor de blev udstillet i Tivoli som en del af de populære menneskekaravaner. Nogle blev hængende, flere kom til, og i dag bor der ca. 12.000 kinesiske statsborgere og efterkommere i Danmark.

I Europa er der 1-2 millioner kinesiske migranter i især England, Spanien, Frankrig og Italien, og på verdensplan bor der 40-60 millioner mennesker med kinesisk baggrund udenfor Kinas grænser. Fra Kina er der en voksende interesse for at have nær kontakt med dem, fortæller forskeren:

”Kina organiserer fx ungdomscamps for unge med kinesisk baggrund, så de kan lære sproget og kulturen bedre at kende og derigennem opbygge en etnisk identitet som kinesere.”

Kina tilbyder også fordelagtige forsker- og investeringsordninger i hjemlandet til studerende med kinesisk baggrund, og regeringen forsøger på mange måder at udøve kontrol med migrantsamfundene. På den måde forsøger staten at sætte sin dagsorden igennem også uden for Kina, påpeger hun.

Vil drive global regeringsførelse
I det hele taget ønsker lederne i Kina, med præsident Xi Jinping i spidsen, at få større indflydelse på den globale dagsorden. Det sker bl.a. gennem Xi Jinpings signaturprojekt, Silkevejsprojektet, der er et af verdens største infrastrukturprojekter. Her etableres veje, jernbaner og havne over den halve klode for at orientere Kinas økonomi mere vestpå mod Asien, Afrika og Europa.

”Kina vil drive global regeringsførelse, som det sker i fx FN, hvor landet spiller en tiltagende aktiv rolle som toneangivende nation. Den nuværende verdensorden er under forandring, og det er vigtigt, at vi på europæisk plan forholder os til Kinas ambitioner og får skabt de rigtige relationer til denne stormagt. Kina er økonomisk set utroligt vigtig for os,” siger Mette Thunø.

”Lægger vi os i skyggen af den koldkrigsretorik, som USA nu har etableret overfor Kina, så bliver vi en brik i supermagternes spil imod hinanden.”

Vi har brug for en EU-Kina-politik
EU er Kinas vigtigste handelspartner og Kina er, efter USA, EU's vigtigste handelspartner. Så på den ene side er vi økonomisk dybt afhængige af hinanden og på den anden side så svinger vores politiske systemer ikke godt sammen.

På trods af Kinas autoritære politiske system, menneskerettighedskrænkelser og klimasvineri, så bliver EU nødt til at forholde sig konstruktivt og lave en fælles kinapolitik, mener hun.

”Vi må respektere Kinas styreform, men i EU bør vi stå samlet og stå fast på, at vi også har menneskerettigheder og miljøhensyn, som vi forventer accepteret, hvis vi skal handle. I dag har Kina alt for let ved at splitte de europæiske lande, fordi nogle lande er trængte, og der er tunge kinesiske investeringer i bl.a. Grækenland, Balkan og Central- og Østeuropa. Så når Kina presser, kan EU ikke manifestere sig samlet, selv om det europæiske marked samlet set er så vigtigt for Kina” forklarer hun.

”Kineserne har gennemført reformer, der ifølge Verdensbanken har løftet over 850 millioner kinesere ud af fattigdom. Intet andet land i verden har formået at forandre et tilbagestående samfund så meget på så kort tid. Derfor er Kinas indflydelse også stor i Afrika og tiltagende i Latinamerika, og de vil gerne eksportere deres autoritære samfundsmodel til andre. I bl.a. Ghana, Tanzania, Kenya og Nigeria er man interesserede i at lære af Kina,” fortæller hun.

”Husk på, at jo flere lande, Kina har som alliancepartner i FN, jo mere påvirker de verdenssamfundet. Derfor må vi gå sammen i EU og værne om vores liberale demokratier, ellers bliver vi pressede af Kina i fx FN.  Men det er som om, de europæiske ledere ikke helt har opdaget, hvor Kina er på vej hen,” siger hun.

”Kina går altså ikke over! Vi troede, at den voksende kinesiske middelklasse nok ville vælte styret og kræve demokrati, men det er der ingen tegn på. Vi kan lægge afstand til Kommunistpartiets menneskesyn, men vi kan ikke undlade at forholde os til, hvordan vi skal samarbejde med Kina.”

Mette Thunø:
Lektor i Kinastudier på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund. Var dekan for fakultetet Arts i 2010-14.

Af Jonna Toft, journalist

Juni 2020