Mads Rosendahl Thomsen, "De virkelig store spørgsmål kommer i litteraturen"

Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie, er fascineret af, hvordan litteraturen kan tegne relevante fremtidsscenarier, så vi tvinges til at tage stilling til, hvad udviklingen kan betyde for menneskets fremtid.

Allerede da Mads Rosendahl Thomsen i 8. klasse læste George Orwells ’1984’, blev han fanget af, hvordan litteraturen kan gribe en udvikling, sætte et spejl op og give et kig ind i fremtiden, samtidig med at man ser nutiden.

’1984’ handler om overvågning og et totalitært styres undertrykkelse. Den er fra 1949, men den har fået ny relevans med sin beskrivelse af en posthuman fremtid, hvor den viser hvordan mennesket kan reagere på radikalt anderledes levevilkår.

’Det posthumane’ stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænsen for det menneskelige går, og det er et af litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsens tre centrale forsknings- og undervisningsområder. De to andre er verdenslitteratur og digitale metoder i humaniora.

Han er også en af Folkeuniversitetets faste forelæsere, og her bliver han gang på gang overrasket over bredden i folks appetit på bøger.

”Der er et stærkt, selvorganiserende læseklubmiljø derude. Selv hardcore forelæsninger om litteraturteori samler store hold – det kan man kun blive inspireret af,” smiler han fra skrivebordspladsen i det reoltætte kontor i den gamle kaserne, der huser Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Han forstår om nogen den store interesse for litteratur:

”Forfattere og skuespillere kan give os et højere refleksionsniveau. Hvad gør genmanipulation ved os? Cyborgs? De meget store mængder data, der findes om hver af os? Den digitale og teknologiske udvikling kører med højhastighed, og vi har svært ved at forholde os til de muligheder og risici, der åbner sig. Men en fortælling kan gøre dem nærværende og håndgribelige.”

Advarsler om mulige fremtider
Litteraturen kan altså give nogle billeder på en verden med andre levevilkår. Det gør George Orwells ’1984’, Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’, Ray Bradburys ’Fahrenheit 451’ og Mary Shelleys ’Frankenstein’, fire klassikere, som er et godt sted at starte, hvis man vil give sig i kast med visioner om menneskets mulige fremtider i litteraturen.

”Fortællingerne giver en advarsel, som vi kan blive klogere af, og vi kommer ud med et stærkere fokus på, at selv om alting udvikler sig, skal vi som mennesker have mulighed for at tage hånd om vores egen udvikling,” mener Mads Rosendahl Thomsen.

En af hans egne yndlingsforfattere er amerikanske Don DeLillo, der spekulerer i menneskets fremtid med nedfrosne kroppe, udsættelse af døden, myter og konspirationsteorier. Han har læst dem flere gange, hver gang med et nyt udbytte.

En anden favorit er den storsælgende israelske historiker Yuval Noah Hararis:

”Hans bog ’Sapiens: En kort historie om menneskeheden’ er en fortælling om, hvordan vores evne til at samarbejde gør os stærke og kan føre til uhyggelige ting. Han har også skrevet ’Homo Deus: En kort historie om i morgen’, som handler om, hvordan de store mængder data påvirker os, og hvad der kan ske, hvis vi stoler mere på data end på vores egne fornemmelser. Det er stærke fortællinger, hvor han har fat i nogle træk, der giver mening.”

Inspirationen til at beskæftige sig med forestillingerne om menneskets fremtid i litteraturen fik Mads Rosendahl Thomsen i perioden, hvor den amerikanske professor og forfatter Francis Fukuyama i 2009-12 var tilknyttet Aarhus Universitet.

Fukuyama havde bl.a. skrevet en bog om konsekvenserne af bioteknologien, og Mads Rosendahl Thomsen byggede seminarer og en konference op om Fukuyama og blev leder af et forskningsprojekt om posthuman æstetik.

Forfattere har altid skrevet om fremtiden
Forfattere har altid været fascinerede af samfundsudviklingen og hvad den ville betyde for mennesket, og det ses i deres værker, hvis man kigger efter, forklarer Mads Rosendahl Thomsen:

”Marcel Proust var fascineret af motoriseringen, James Joyce af telefonen, og Johannes V. Jensen giver i ’Kongens Fald’ en malende beskrivelse af en Homunculus, et menneske, der har fået fjernet hovedskallen, så hjernen uhindret kan vokse – og man tænker: Hvad har han gang i? Men når man ser på, hvordan de foregreb vore dages aktuelle problemstillinger, åbner klassikerne sig på en ny måde.”

Men i de nyere værker er fremtiden rykket markant tættere på. Tidligere skrev forfatterne om hændelser, der lå tusind år eller mere fremme i tiden, men nu er horisonten måske ti eller hundrede år. Eller bare nutiden, som i Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguros roman ’Slip mig aldrig’, hvor han forestiller sig, at man kloner mennesker, for at bruge dem som reservedelslager for originalerne.

”Vi ser en stor interesse for fremtidsfortællinger på bl.a. Netflix, og det udvikler en sund skepsis. Hvis de teknologiske muligheder, vi har i dag, kombineres med andre spilleregler i samfundet, så kan vores levevilkår ændre sig markant,” siger Mads Rosendahl Thomsen.

”Via litteratur og film kan vi forholde os til det og trække en streg i sandet: Hertil og ikke længere. Meget er for dyrebart til, at vi skal miste det, men samtidig ser vi også muligheder, som det også ville være forkert ikke at udnytte for at skabe bedre liv.”

Mads Rosendahl Thomsen:
Professor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet.

Af Jonna Toft, journalist

Juni 2019