Jørn Borup, "Vestens buddhisme er cool, pæn og idealiseret"

Buddhisme i Vesten fokuserer på bestemte elementer som ønsket om harmoni og selvudvikling. Gennem tiden har den forandret sig, og den ser på mange måder helt forskellig ud fra den mere mangfoldige buddhisme i Asien, forklarer religionsforsker Jørn Borup, Aarhus Universitet.  

Buddhisme er cool. Lige siden den blev interessant for hippierne i 1970’erne, har den fascineret den vestlige verden med sine blide budskaber om at søge harmoni, selvudvikling og indre fred.

Der bor ret få buddhister i Danmark, et forsigtigt estimat lyder på 30.000, som fortrinsvis er tilflyttere fra Thailand, Vietnam og andre asiatiske lande. Men den indirekte buddhistiske indflydelse er langt større, fortæller religionsforsker Jørn Borup, der forsker i buddhisme med speciale i Japan:

”Når Den Danske Værdiundersøgelse viser, at hver fjerde dansker tror på reinkarnation og karma, så er det en klar påvirkning fra buddhismen. Vi ser også påvirkningen i meditation, Dalai Lama-bøger, begreber som zen, tantra og karma … og i reklamer,” siger han.

”Mindfulness og dele af tantra har sin rod i buddhismen. Men vi har pillet det ud af den religiøse sammenhæng. Nogle praktiserer det som spirituelle teknikker, men for mange er det religiøse og spirituelle erstattet af et terapeutisk eller sundhedsorienteret sigte. Mindfulness er blevet til en stressreduktionsteknik.”

Den samme udvikling foregår i Japan og andre moderne asiatiske lande. Her skeler man dog også til, hvordan Vesten bruger den buddhistiske påvirkning – og i nogle mere traditionelle samfund er der kritik af, at ritualer og teknikker er blevet stadig mindre religiøse.

”Nogle mener, det udvander buddhismen. Den er blevet mainstream. Men det siger også noget om buddhismens overlevelsesdygtighed, at man kan transformere en ældgammel religion ind i vores moderne liv,” siger Jørn Borup.

Fascineret af Japan og buddhisme
Man er ikke i tvivl om, at Asien er i fokus, når man bevæger sig ind på Jørn Borups kontor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund. Klare grønne og gule billedruller fra Tibet og Japan sætter stemningen med buddhistiske motiver, og der står små messingklokker, altre og Buddha-figurer her og der.

Lige siden ungdommens rejser til Østen har han været fascineret af buddhisme.

”Jeg oplevede, at nogle dimensioner åbnede sig. Der var noget eksotisk og genkendeligt i de buddhistiske lande, som jeg godt kunne lide.”

Det er blevet til et livslangt kærlighedsforhold til især Japan, hvor han har boet i flere perioder for at studere, forske og rejse. Japans blanding af tradition og modernitet tiltalte ham.

Mindfulness langt fra udgangspunktet
”Mindfulness som selvudvikling er ekstremt langt væk fra den meditation i klostre, som var udgangspunktet, og som mere handlede om selv-afvikling eller at tømme sig,” forklarer han.

”Men dét, moderne mindfulness signalerer, vil der blive ved med at være behov for. Der er hele tiden brug for værktøjer til at forstå os selv og komme tættere på, hvordan vi lever et godt liv. Hvad som helst, der kan bibringe mening, er der brug for.”

Han tilføjer, at når vi i Vesten taler om meditation som en lykkefrembringende teknik og karma som noget positivt, ja, så synes japanerne, det er mærkeligt.

”For mange asiater er meditation et anstrengende ritual for munke i klostre. Det er en nødvendig praksis for at nå indsigt, ikke fornøjeligt for at nå lykke eller velvære. Mange asiatiske buddhister vil finde den moderne, vestlige buddhisme eksotisk og fremmed,” siger han.

Vi bruger det, der giver mening for os
”Buddhismen ses i Vesten som en pæn religion om fred og harmoni. Men buddhisme er også tro på forfædre, strengt klosterliv, isolation og askese. På Sri Lanka og i Myanmar bruges buddhismen til at undertrykke muslimer, og her trives en ny buddhistisk nationalisme. Det hænger ikke sammen med det billede, vi har af buddhismen,” siger han og tilføjer, at vores opfattelse er idealiseret.

”Vi plukker de elementer i buddhismen, som giver mening for os, fx meditation. Ikke forfædretro eller det fokus på døden, som buddhismen i Japan er mest kendt for. Andre dele af buddhisme er let at flytte til en vestlig psykologi, og vi kan blande den med anden religion uden besvær, ligesom det er almindeligt at gøre i Asien. Man er ikke nødt til at købe hele pakken, som i kristendom og islam, hvor man skal tro på noget bestemt for at være med,” forklarer han.

Selv om buddhisme vinder frem i Vesten, er den i tilbagegang på verdensplan. Men elementer fra buddhismen overlever indirekte ved at de indlejres i kulturen på måder, hvor de måske ikke forbindes med buddhisme – fx som mindfulness, fortæller Jørn Borup.

Fremover vil vi muligvis se spor af buddhisme i en mere spirituel og bæredygtig turisme, spår han. En turisme, der indebærer en mild form for askese, hvor vi udsætter vores behov og ’går i kloster’. Det håber han at komme til at undersøge nærmere.

Jørn Borup:
Lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

Af Jonna Toft, journalist

Juni 2019