Jørgen Husted, "Vi har et stort behov for refleksion"
Der er bøger overalt på filosof Jørgen Husteds kontor i Nobelparken i Aarhus. De dækker skrivebordet, reolen, lænestolen, ja endda lidt af gulvet. Man kan få den tanke, at her har fakta og videnskabfået overtaget - men det er faktisk helt forkert.
For det er værdier og store, fællesmenneskelige spørgsmål, der optager Jørgen Husted. Og fakta har ikke noget med værdier at gøre, påpeger han og kigger hen over brillerne:
”Man kan ikke sige noget om menneskelige værdier ud fra kendsgerninger og fakta. Her kan videnskaben godt stikke piben ind. Hvordan skal vi leve vores liv? Hvad er et godt liv? Videnskaben kan ikke give svar. Her har vi kun samtalen. Vi må i dialog med andre om, hvad ’Det gode liv’ egentlig er for os. Denne dialog har stået på i filosofien i 2500 år. Stik lige den,” smiler han.
Jørgen Husted er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og har udgivet 10 bøger, bl.a. en række bøger om etik inden for sygepleje og socialt arbejde. Hans forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet om ’Etiske teorier’ og ’Det gode liv’ har kørt i årevis, og de bliver stadig hurtigt udsolgt.
”Vi mennesker har et stort behov for refleksion. Vi ved jo, at vi skal dø en dag - til forskel fra andre levende væsner. Sokrates startede samtalen - og filosofien - da han sagde til sin elev Platon: Skal vi samtale over et ikke uvæsentligt emne? Hvordan skal vi leve vores liv?” fortæller han.
”Alle har adgang til den filosofiske diskussion. Den eneste billet, der kræves, er, at du vil lytte, prøve at forstå, og at du kan begrunde hvad du siger.”
Filosofferne rundt om bordet
Filosofi kan opleves som lidt vanskelig at gå i gang med, fordi de store filosoffer ofte forholder sig til andre filosoffers tanker om forskellige emner. Det er f.eks. meget vanskeligt at læse Kierkegaard direkte fra reolen. Som læser må man have et kendskab til en række andre filosoffer for at få en fornuftig dialog med Kierkegaard, forklarer Jørgen Husted.
”Man kan ligefrem se de store filosoffer sidde omkring bordet: Platon, Descartes, Kant, Aristoteles, Sartre … Her er uafbrudt diskussion. Hvad er forholdet mellem sjæl og legeme, spørger de. Har man en fri vilje? Kan vi vide noget med sikkerhed? For at forstå svarene, skal vi vide lidt om de forskellige store filosoffer. Det er dét, mine kurser og bøger går ud på.”
Det gode liv: Venskaber eller Tivolitur?
Hvad er det så, det gode liv? Aristoteles peger på f.eks. venskaber. Dybe, varige relationer og tilhørsforhold til fællesskaber og familie beriger vores liv.
For Aristoteles kommer lykken af at leve på en bestemt måde: Være nogens ven. Bidrage til fællesskaber. Gøre noget for andre. Dette har en objektiv værdi i sig selv, mener han. Mennesket skal gøre sig fortjent til lykken ved selv at tage ansvar og arbejde med at skabe sig et godt liv.
Andre filosoffer i en meget lang tradition peger på, at det gode liv er, at man har det godt. At man får gode oplevelser og oplever nydelse, f.eks. gennem god mad, sex, naturen, musik, eller nydelsen ved at have magt eller indgå i fællesskaber.
”Det er noget helt andet. Du kan sagtens have et godt liv uden at leve dit liv godt. Tænk på en mafiaboss. Han oplever nydelse, men lever han sit liv godt? Nej,” siger Jørgen Husted.
”Du kan også leve dit liv godt uden at have et godt liv. Ekstreme eksempler er dem, der udsætter sig for forfølgelse og tortur for at opnå noget i en god sags tjeneste. Kan man leve godt i en koncentrationslejr? Nogle vil sige ja. Men har man et godt liv der? Nej.”
Han oplever, at der hersker en fælles forståelse i samfundet om, at det gode liv er at rejse, få gode oplevelser, spise god mad, være sammen med venner osv.
”Er vi lidt blufærdige, når vi bare godtager rejser og oplevelser som det gode liv? Skal livet være en Tivolitur? Måske er det ikke nok til at skabe et godt liv. Livet stiller krav til dig. Det er ikke nok at tage imod nydelse. Som Aristoteles siger: Du må tage ansvar for dit liv,” siger han og tilføjer, at dette spændingsfelt netop er hovedtemaet i Kierkegaards ’Enten eller’.
Et etisk, et moralsk og et politisk spørgsmål
Den etiske samtale om, hvordan vi skal leve vores liv, rejser hurtigt to andre spørgsmål: Det moralske: Hvordan skal vi behandle hinanden? Og det politiske: Hvordan skal vi leve sammen?
”Hvad er et godt menneske? Moralske værdier gør et menneske godt, f.eks. ærlighed eller hensynsfuldhed. Og et godt samfund er styret af politiske værdier som lighed eller frihed,” forklarer Jørgen Husted.
De tre begreber: Det gode liv, det gode menneske og det gode samfund, hænger uløseligt sammen. Et godt liv handler om at behandle andre mennesker godt. Et godt menneske tager hensyn til andres mulighed for at leve godt. Og et godt samfund hjælper sine medlemmer til at leve et godt liv, pointerer han.
”Kun få mennesker har virkelig tænkt over, hvad deres liv skal handle om - hvad de skal bruge det til. Det er ofte mennesker, der har været tæt på døden. Men jeg oplever et vedvarende behov for refleksion. Vi vil alle gerne blive klogere på, hvordan vi lever livet på en god måde.”
Jørgen Husted:
Lektor, mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet. Medlem af Etisk Råd i 1991-97.
Af Jonna Toft, journalist - Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende
Marts 2017