Jørgen Eivind Olesen, "Fremtidens fødevarer: Vi har kun kort tid til at opfinde ny, klimavenlig mad"

Fremtidens fødevarer er korn, grøntsager og bælgfrugter, og vi vil sikkert komme til at vælge mellem et langt større udbud, end vi møder i supermarkedets grøntafdelinger i dag.

Men de daglige frikadeller, bøffer, pølser og kyllingelår bliver vi nødt til at skære alvorligt ned på, for naturen kan ikke holde til vores kødproduktion. Kød vil vi formentlig kun servere ved særlige lejligheder, lyder det fra professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet i Foulum.

Som en af de eneste forskere, også internationalt, fordyber han sig både i hvordan fødevareproduktionen påvirker klimaet og hvordan klimaet påvirke fødevareproduktionen.

En madrevolution venter forude, og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang:

- De næste 30 års udvikling i landbruget bliver de mest afgørende nogensinde. Og de næste 30 års politik! Vi står foran at skulle brødføde 10 mia. mennesker uden at ødelægge kloden. Det har vi et ’vindue’ til frem til 2050, men hvis det ikke lykkes, får vi ikke muligheden igen. Så er chancen forspildt for altid, siger han.

- Omlægningerne i vores fødevareproduktion er fuldstændig afgørende for kloden og for menneskeheden. Det er kraftstejleme vigtigt. Jeg tror ikke, det er gået op for politikerne og befolkningen, at vi har så kort tid. Der er stærkt brug for politisk opbakning og for unge, engagerede forskere, som studerer nye produktionsmetoder, der ikke belaster naturen, påpeger han.

Landbruget må lægge om
Landbruget er globalt set en stor miljøsynder. 25 pct. af drivhusgasserne udledes af landbruget, og tæller man distribution og forarbejdning af fødevarerne mv. med, kommer man op på 30-40 pct.

Desuden giver landbrug massive effekter på biodiversiteten og vandkvaliteten. 70 pct. af det globale vandforbrug går til landbrug og fødevareproduktion.

Selv om vi i Danmark har gjort meget for at gøre landbruget mere miljøvenligt, og man i andre lande ser Danmark som et forbillede, er det ikke nok. Jørgen E. Olesen kan godt forstå landmændenes frustration:

- Landmændene synes, det er pinagtigt at se andre landes landbrug have friere tøjler, og det er der ikke noget at sige til, for de konkurrerer jo. Den omlægning, vi skal i gang med, er en lang og pinefuld proces - og derfor frygter jeg også, at vi ikke kommer hurtigt nok i mål.

Tørke påvirker hvedeproduktionen
Klimaændringerne gør bare problematikken værre. Det mere ekstreme vejr med tørke og voldsomme regnskyl går ud over mange af de gængse kornsorter.

Et europæisk forskningsprojekt, som Jørgen E. Olesen medvirker i, viser, at indtil for 20 år siden var ca. 7-8 pct. af hvedearealet på verdensplan ramt af tørke. Nu gælder det 13-14 pct. Hvede bruges til mange basale fødevarer, fx brød og pasta.

- I slutningen af dette århundrede vil vi kunne opleve, at op mod 30-40 pct. af kloden får tørke i et givet år, og det vil få hvedeproduktionen til at falde drastisk. Så vi har brug for andre afgrøder og bedre produktions- og vandingsmetoder, forklarer han.

- Samtidig kan vi se ud fra bl.a. et forskningsprojekt i Tanzania, som jeg medvirker i, at når træerne fældes i et område, bliver der mere tørt, og regntiderne bliver ustabile. Så hvis vi vil have et fornuftigt og stabilt klima, skal vi passe bedre på landskaberne og beholde skovene. Det har en selvforstærkende ødelæggende effekt at fjerne træer.

Næringsstoffer skal i kredsløb
Landbruget bør fremover sørge for at holde næringsstofferne i et kredsløb, så det, der hældes i jorden eller vandet, suges tilbage og indgår i produktionen igen.

- Vi kan ikke fortsætte med at berige planeten med næringsstoffer. Se bare, hvilket bøvl vi har med at holde Østersøen og vores fjorde og søer nogenlunde rene, siger han.

Teknologien skal hjælpe os med at spalte biomasse fra bl.a. græsmarker, så proteinerne kan erstatte soya fra Sydamerika i vores husdyrproduktion. Resten kan bruges som dyrefoder i stedet for fx majs, der fører til høj udledning af nitrat til grundvand og fjorde. Hvis majs og korn kan erstattes med græs, kan en stor del af miljøproblemet minimeres.

- Vi sender store mængder afgrøder på tværs af kontinenterne. Ud over at transporten forurener, så overfører vi også næringsstoffer. Vi er ved at udpine Sydamerika for fosfor via soyahandelen, og vi overmætter Europa, hvilket giver forureningsproblemer. Den trafik skal vi undgå, påpeger han.

Brug for engagerede kokke
Hvilke varer vi har i køleskabet om 50 år, vil Jørgen E. Olesen ikke gætte på. Der kommer til at ske revolutioner og innovation på linje med den udvikling, vi har set inden for IT, mener han.

- Der er jo mad nok til alle i verden. Men ikke alle har råd. Derfor er der sult i ulande og fedme i ilande; vi spiser forkert. Fremover vil vi få et større fokus på kvalitet, større smagsvariation og et bredt sortiment af fødens hovedbestanddele: Korn, grøntsager og bælgfrugter. Kødforbruget skal skrues ned, hvis det skal lykkes at få en bæredygtig fødevareproduktion, fortæller han.

Sådan en kulturforandring tager tid, og derfor er der brug for alle gode kræfter: Kokke, der udvikler gode bud på miljøvenlige retter, som smager godt og er lette at lave. Kogebøger. Miljøvenlig, sund og lettilgængelig fastfood. Madprogrammer på tv.

- Sæt brødrene Price til at lave miljøvenlig mad på tv, mad med grøntsager, bælgfrugter og forskellige kornsorter i stedet for alt det kød. Ændringerne skal kunne mærkes, ikke bare på de fine restauranter og i spelt-segmentet, men ude i vvs’erens og landmandens stegepander. Ja, selv her i kantinen på Foulum, griner han.

Forleden fik han nemlig serveret chili con carne i kantinen. Oksekød. Med ris, som udleder vældige mængder metangas og ligesom kødet er stærkt klimabelastende. Og så en halvkedelig blandet salat med iceberg.

- Den servering bunder i mangel på viden. Vi har brug for en opgradering af vaner og viden i hele systemet.

 

Jørgen Eivind Olesen:
Professor på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Sektionsleder på den ca. 35 personer store forskningsenhed ’Klima og vand’ i Foulum ved Tjele. Er desuden adjungeret professor ved Københavns Universitet og ved Gansu Agricultural University i Kina. 

Af Jonna Toft, journalist - Folkeuniversitetet i Aarhus i samarbejde med Aarhus Stiftstidende

September 2017