Jens Peter Schjødt, "Vikingerne var ikke meget bedre end Islamisk Stat"

Religion lever i bedste velgående over hele verden – også herhjemme. Den ser forskellig ud, afhængigt af hvor på jorden vi zapper hen, men barbariske nedslagtninger har fundet sted til alle tider og i alle folkeslag.

De fleste af os kender de nordiske guder Thor, Freja og Odin fra tegneserier, spillefilm og tv-serier. Selv de yngste generationer kender de frygtløse krigsguder fra nutidige julekalendere og børnebøger. Men længe før Valhalla var hyldevare på ethvert skolebibliotek, var fortællingerne om de heltemodige aser skinbarlige sandheder.

”Danmark blev kristent i slutningen af 1900-tallet, og i den del af vikingetiden, der gik forud, var vi hedninge, der troede fuldt og fast på Odin og Thor. Mytologien, der udspillede sig omkring guderne, havde stor indflydelse på, hvordan folk levede på det tidspunkt. Odin spillede eksempelvis en betydelig rolle for den måde, overklassen og krigerne opfattede deres roller i samfundet,” fortæller Jens Peter Schjødt, der er religionshistoriker og lektor ved Aarhus Universitet og Folkeuniversitetet. 

Mytologi er ikke religion

Jens Peter Schjødt har interesseret sig for mytologi siden skoletiden. Han læste alt, hvad han kunne komme i nærheden af om græske og nordiske krigsguder, og det fascinerede ham, at folk rent faktisk har troet på sagnene. Efter gymnasiet begyndte han at læse religionshistorie på Aarhus Universitet, for at blive klogere på emnet, og med tiden blev fascinationen af selve historierne skiftet ud med interessen for mytologiens betydning for menneskets ageren i verden

”Mytologi er i de fleste religiøse kulturer en del af religionen, men kun en del. I de fleste religioner er ritualerne, såsom ofringer, bønner og begravelser en langt vigtigere del, og så ligger mytologien – eksempelvis bibelhistorien – bagved. Den har forbindelse til ritualerne, men i virkeligheden kun løst,” siger Jens Peter Schjødt og uddyber:

”Man kan sige, at mytologien spiller en rolle for måden, vi forholder os til omverdenen på. Tag nu bare næstekærlighed, som Jesus prædikede, den spiller en kæmpe rolle over det meste af verden i dag, og ikke kun den kristne del, og danner eksempelvis grundlag for menneskerettighederne.”

Religion på godt og ondt

Europa gennemlevede oplysningstiden i 1700-tallet, hvor religionen fik trænge kår og var under konstant beskydning fra ateister og rationalister. Og selv om oplysningstanken blev eksporteret til andre dele af verden, slog den sig aldrig rigtig ned i samme omfang. Der er ingen tvivl om, at det vi i dag betegner som ’vestlig tankegang’, i høj grad er et produkt af oplysningstiden. Mens religion i eksempelvis Norden i dag er allertydeligst i hyggelige familietraditioner, befinder andre dele af verden sig lige nu i ekstreme, krigsfyldte og religiøst betingede konflikter.

”Den vestlige verden har svært ved at forstå, at religionen spiller så fundamental en rolle i andre kulturer. For hvordan kan troen på en gud føre til kyniske nedslagtninger. Det er problematisk, at mange betragter tro og religion som synonymer, for tro er kun en lille del af religionen. Religion er lige så meget et spørgsmål om at handle. Både islam, kristendommen og mange andre monoteistiske religioner har ført krige i Guds navn. Og sådan har det faktisk altid været,” siger Jens Peter Schjødt og fortsætter:

”Den gamle nordiske religion handlede blandt andet om ære og skam, men der var ingen ambitioner om at udbrede troen på guderne til andre kulturer. Æresidealerne kunne tilskynde til krig og kamp, der dog ikke blev ført på grund af religiøse anskuelser. Men vikingetogter indebar plyndringer, voldtægter og drab, og set i det lys er det jo helt absurd, at vi er så stolte af vores rødder, for den vandalisme, vi tager afstand fra i forbindelse med eksempelvis Islamisk Stat, er jo ikke meget anderledes end vikingernes adfærd – bortset fra, at overgrebene altså ikke blev begået i Guds navn.”

Thor og Odin bliver hængende

I omkring 200 år har mange i Vesten opfattet religion som en privatsag, der hverken skal styre det politiske liv eller presses ned over hovedet på nogen, der ikke ønsker den. Men lige meget, hvor oplyste vi bliver, vil det næppe medføre en udryddelse af religion. Religionerne har selvfølgelig tranformeret sig og vil givetvis gøre det endnu mere fremadrettet, men ifølge Jens Peter Schjødt tyder alt på, at religion og mytologi vil fortsætte med at spille en rolle i menneskets liv. Også herhjemme.

”Siden 1800-tallet har den nordiske mytologi virkelig betydet meget for dansk og nordisk identitet. Sammen med vikingetiden er den blevet en måde at skille sig ud på – et særligt nordisk varemærke, og det er nok en af grundene til, at vi stadig ser Thor og de andre krigsguder i avisstriber, spillefilm og tegneserier – udover at historierne om dem jo er elementært spændende. Mytologien har også fået en opblomstring som del af det nyreligiøse marked, hvor folk bliver asetroende, og jeg tror, at den også fremover vil spille en stor rolle som identitetsmarkør i Norden,” siger han og bakker formodningen op med endnu et argument.  

”Nordisk religion og mytologi er også meget efterspurgt som emne for undervisning og foredrag, både på universitetet og i folkeoplysningssektoren. Hvis jeg skal holde foredrag eller kursus, er ønsket næsten altid, at det skal handle om nordisk mytologi. Og her er det typisk, at danske studerende ved en masse i forvejen – netop på grund af bøger som ”Kvasers Blod” og ”Erik Menneskesøn”, mens det er mere usædvanligt, at udenlandske studerende ved noget på forhånd. Detsiger lidt om, hvor meget vi går op i vores fortid,” forklarer Jens Peter Schjødt, der i efteråret er aktuel med forelæsningsrækken Før-kristen nordisk religion på Folkeuniversitetet.

“Da jeg var ung, var den herskende opfattelse blandt filosoffer og religionsforskere ellers, at religion var på vej ud. Det tror jeg ikke, der er mange, der mener i dag. Religion ændrer sig selvfølgelig, og mange af de religioner, der praktiseres i dag, er opstået for mere end 1000 år siden, og man kan sagtens forestille sig, at der kommer en ny type religion, eller at de nuværende trosretninger transformeres på et plan, så de ikke er til at kende. Men jeg tror aldrig, de forsvinder.

 

Jens Peter Schjødt:
Professor i religionshistorie, Aarhus Universitet.

Af Fie Nadja Vedsmand

Juli 2016